Dine gener skal afsløre kræft- og depressionsrisiko

Fedme, hjerte-kar-sygdomme, diabetes. Ny dansk forskning skal gøre det muligt at finde ud af folks genetiske risiko for en lang række folkesygdomme, der ikke kan testes for i dag.

Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT

Selvom vi i dag ved, at generne spiller en stor rolle i sygdomsudviklingen af mange folkesygdomme, kan læger alligevel kun genetisk teste folk for risikoen for at udvikle et fåtal af dem. Det skriver Videnskab.dk.

De få, vi kan teste for, skyldes ofte tilstedeværelsen af ét vigtigt gen, der øger risikoen drastisk for en given sygdom – eksempelvis genet BRCA1, der markant øger risikoen for brystkræft (BRCA1 var årsagen til, at skuespillerinden Angelina Jolie fik fjernet begge bryster).

Læs også hos Videnskab.dk: Computere regner sig frem til patienters sygdomme

Men langt de fleste arvelige folkesygdomme kan man ikke teste for endnu. De er resultatet af et komplekst samspil mellem en masse forskellige gener, der sammen med miljømæssige faktorer øger den enkelte persons risiko for at udvikle en given sygdom.

Blandt disse sygdomme finder vi mange af dem, som verden kæmper mest med i dag. Det gælder fedme, hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, Alzheimers, kræft og psykiske lidelser som ADHD, autisme og depression for bare at nævne lidt mere end en håndfuld af dem.

Men nu skal det være slut med ikke at kunne teste for folkesygdommene.

Det Frie Forskningsråd har for nyligt bevilliget støtte til en dansk forsker, der skal skabe et statistisk computerværktøj, som vil gøre det muligt for læger at teste for langt flere sygdomme, end det er muligt i dag. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse om de store perspektiver i den nye statistiske model.

»Ved hjælp af den statiske computermodel, kan man tage en persons sekventerede genom og derfra vurdere risikoen for en lang række sygdomme. Det vil gøre det muligt at sætte ind med behandling langt tidligere end i dag eller foreslå genetisk funderede livsstilsændringer,« fortæller postdoc og datalog Bjarni Johann Vilhjalmsson, der deler sin tid og forskning mellem Aarhus Universitet og Harvard School of Public Health i Boston.

I sin forskning vil Bjarni Johann Vilhjalmsson gøre brug af de massive danske genetiske undersøgelser, der er lavet omkring sygdommene ADHD, autisme og depression.

Her har titusindvis af mennesker med lidelserne fået sekventeret deres genomer, så forskerne bag de videnskabelige undersøgelser har kunnet finde ud af, hvilke gener der er medvirkende til en øget risiko for sygdommene.

Læs også hos Videnskab.dk: Computermodel skal forudsige lægemiddelstoffers skæbne i kroppen

De store datasæt vil Bjarni Johann Vilhjalmsson bruge til at lave den statistiske model, der kan bruges som et værktøj til at lave en risikovurdering for at udvikle de givne sygdomme.

»De store mængder data gør, at vi kan sammenligne en persons genom med titusinder af folk, der har én af de arvelige folkesygdomme. Derved kan den statistiske model udregne, hvor stor genetisk risiko personen har for at udvikle dem,« siger Bjarni Johann Vilhjalmsson.

Resultatet af risikovurderingen bliver ifølge Bjarni Johann Vilhjalmsson en score, der svarer til den øgede risikofaktor – eksempelvis vil scoren 4 for type-2 diabetes betyde, at personen alene ud fra generne har fire gange så høj risiko for at udvikle diabetes, som gennemsnittet af befolkningen.

Læs også hos Videnskab.dk: Lykkepiller gør følelseskolde mennesker bløde