Digitale tjenester ender ofte i gråzonen

Rækken af anklager mod internet­tjenester om brud på brugernes privatliv er lang. De ender ofte i tvister, fordi selskaberne bag agerer i en verden, hvor nye teknologier spurter fra lovgivningen.

Efter protester måtte Facebook fjerne indsamlede ansigstdata. Foto: Rainier Ehrhardt/AFP Fold sammen
Læs mere
Foto: Rainier Ehrhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er altid en smartere variant lige om hjørnet i den digitale verden. En ny dims, app eller en ny funktion, som gør det lettere, smartere eller giver helt nye muligheder for at kommunikere digitalt.

På internettet konkurrerer tjenester konstant om at tiltrække brugere og undgå, at de skifter til andre internettjenester. I jagten på at være først med det nye, der trækker brugere og kan sikre penge i kassen hos selskaberne bag, har de digitale tjenester dog en tendens til at ende i sager med anklager om, at de går på kompromis med sikringen af brugernes privatliv på nettet.

Senest har den amerikanske internet­gigant Google fået kritik af danske eksperter og retsordførere for at krænke privatliv og retssikkerhed. Kritikken kom, efter at selskabet benyttede en scanningsteknologi til at opsnappe, at en bruger havde udvekslet børneporno via mailtjenesten Gmail, for herefter af formidle informationer der førte til en anholdelse af manden.

Det er blot et eksempel i en række af sager, hvor selskaber i den digitale industri har fået brugere, privatlivsorganisationer, politikere eller eksperter på banen med kritik for at tilføre nye teknologiske muligheder, der udfordrer det digitale privatliv.

At de dukker op igen og igen – og ofte ender i tvister – skyldes bl.a., at udviklingen på det digitale område sker med en hastighed, der overhaler den lovgivning, som selskaberne reguleres af.

Produkterne vurderes af brugerne

Ifølge lektor i international internet­regulering ved handelshøjskolen CBS i København, Mikkel Flyverbom, adskiller internetselskaberne sig generelt fra andre selskaber i den måde, de lancerer nye produkter og justeringer af de eksisterende. De testes typisk ved at blive sendt ud til brugerne, for herefter at blive vurderet ud fra, hvordan omverden reagerer på dem. Andre brancher, eksempelvis medicinalbranchen, skal gennemteste ethvert produkt, inden det sendes på markedet. Mens de digitale virksomheder opererer i en industri, hvor den juridiske infrastruktur, kontrol og styring endnu ikke er på plads i samme grad, som på andre områder.

»Det gør det svært både for brugere, borgere og regeringer rundt omkring i verden at vide, hvordan de skal håndtere juridiske udfordringer i det her felt – eksempelvis i forhold til beskyttelse af privatliv, men også på andre områder,« siger Mikkel Flyverbom.

Tvivl om reglerne

Når internetselskaberne ofte ender i juridiske tvister, bl.a. om brugernes privatliv, hænger det også sammen med, at mange af de centrale regler på området efterlader tvivl, forklarer juraprofessor ved Københavns Universitet Mads Bryde Andersen.

Det gælder bl.a. persondatalov­givningen, som eksempelvis har en regel om, at man kan behandle personoplysninger, hvis behandlingen er »nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse«.

Der kan ofte også rejses tvivl om, hvorvidt den registrerede har givet det fornødne udtrykkelige og specifikke samtykke, når står i ofte meget lange brugerbetingelser, forklarer Mads Bryde Andersen.

»Mange af reglerne er defineret forholdsvis bredt, og samtidig vil de på et tidspunkt blive brugt i en sammenhæng, de ikke var tiltænkt, da man i sin tid lavede reglerne. Derfor kommer de her sager,« siger Mads Bryde Andersen.

Endelig er der også et klart økonomisk incitament for virksomhederne i at se, hvor langt de kan gå i forhold til lovgivningen. Jo mere data, de har om brugerne, jo bedre kan de eksempelvis målrette reklamer og dermed øge indtjeningen fra deres annoncører. For virksomhederne er der derfor tale om en økonomisk afvejning, forklarer Anders Elbak, senioranalytiker i IT-analysevirksomheden IDC.

»Man kigger på lovgivningen og indretter sig bedst muligt efter den. Hvis det betyder, at man skal bøje loven lidt eller træde lidt over, og den løsning økonomisk bedst betaler sig, så vil mange vælge at gøre det,« siger han og pointerer, at selskaber i andre brancher foretager den samme økonomiske sondring af, om det økonomiske udbytte er større end den bøde, man risikerer.

Virkeligheden overhaler lovgivningen

Fra selskaberne selv lyder det generelt, at den teknologiske og digitale udvikling går så stærkt i disse år, at det skaber en situation, hvor virkeligheden overhaler lovgivningen.

Det gør det ifølge Googles politiske chef i Danmark Martin Ruby til lidt af et minefelt at agere i.

»Virkeligheden vil konstant overhale lovgivningen og udfordre vores allesammens forståelse af, hvad der er fantastisk, og hvad der virker farligt. Men folk tager nye dimser og muligheder til sig med rekordfart, basalt set fordi det er nyttigt og smart i deres hverdag. Og det er svært for langsommelige lovgivningsprocesser at følge med der,« vurderer Martin Ruby.

Det synspunkt er Microsofts politiske direktør i Danmark Anders Thomsen enig i, og han mener desuden, at virksomhederne også bør »skubbe« lidt til lovgivningen.

»Nogle gange kan forældet lovgivning sætte en stopper for en givende teknologisk udvikling. Der er det vores opgave at skubbe på for, at vi udnytter teknologiens muligheder til alt det gode, den kan,« siger Anders Thomsen.

At reglerne for databeskyttelse har mange år på bagen og er utidssvarende, har EU længe arbejdet på at ændre. De nuværende regler stammer fra 1995, hvor internetforbindelser først lige var begyndt at nå ud til almindelige mennesker.

Med opbakning fra Europaparlamentet arbejder EU-Kommissionen for at få ensrettet databeskyttelsen i hele EU og stramme reglerne for sikring af privatlivets fred. Forhandlingerne er stadig i gang, men de ventes afsluttet i 2015.