Det har vi lært af Snowden

For et år siden blev de første dokumenter om overvågningsskandalen i USA lækket i medierne whistlebloweren Edward Snowden. Det har medført et år med nyt og massivt fokus på privatliv på internettet - og så har hovedpersonen fået sin egen tegneserie.

For et år siden kom det første af en stribe læk af hemmelige dokumenter fra den tidligere medarbejder hos den nationale efterretningstjeneste i USA Edward Snowden. Det år har sat fokus på privatliv på internettet - og manglen på samme. Og så er der en film instrueret af Oliver Stone på vej om whistlebloweren, ligesom han har fået sin egen tegneserie »Beyond Edward Snowden«, som udgives af Bluewater Production. Her ses et udsnit af tegneseriens cover. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bluewater Production

Det digitale privatliv - eller manglen på samme - har for alvor bredt sig som samtaleemne over det seneste år. Striber af eksempler, hvordan de data, der indsamles om folk eller de selv efterlader rundt omkring på internettet, kan overvåges, lækkes eller udnyttes på anden vis har åbnet manges øjne for, hvad begrebet »privacy« betyder.

Den udvikling fik et alvorlig skub for et år siden, da britiske avis The Guardian og amerikanske Washington Post i perioden 5. juni til 8. juni bragte de første artikler baseret på informationer lækket af den i dag kendte amerikanske whistleblower Edward Snowden.

Herfra rullede den ene historie efter den anden om, hvordan efterretningstjenester har foretaget omfattende overvågning data om brugerne hos de største internettjenester, af dele af den interne trafik her, at millioner af telefonopkald, af geografiske oplysninger om mobiltelefonernes placering - og ikke mindst af markante politikere som den tyske forbundskansler Angela Merkels personlige mobiltelefon.

I dag, et år senere, er Snowden nærmest et ikon, der henter både fortalere og kritikere. Han er hovedkarakteren i en film, som skal instrueres af den amerikanske filminstruktør Oliver Stone, og han har fået baseret en tegneserie på sin person med titlen »Beyond: Edward Snowden«.

Samtidig har de mange læk af tophemmelige dokumenter, der både er blevet mødt positivt og negativt, også medvirket til at sætte begrebet »privacy« på dagsordenen i hele verden.

Som forfatteren Valerie D'Orazio til den nye tegneserie baseret på Edward Snowden beskriver det ifølge teknologimediet CNET, håber hun at kunne være med til at vise flere sider af whistlebloweren og ikke kun det ikon, han efterhånden er blevet - og at hun med tegneserien kan være med til at sætte yderligere fokus på beskyttelse af privatliv på internettet.

»Jeg håber, at tegneserien vil give dem (læsere, red.) mere indsigt i Snowden som person snarere end kun det ikon, han er blevet - og vil få dem til at tænke en lille smule mere over deres rettigheder til privatliv på internettet,« har Valerie D'Orazio udtalt om tegneserien ifølge CNET.

Netop afsløringerne af overvågningsskandalen først i USA og senere langt bredere var da også et af argumenterne, da de klassiske udnævnelser af årets digitale tendenser begyndte at komme dryssende i december, og i det selskab kom internetordbogen Dictionary.com på banen med privacy som årets ord.

»Fra PRISM og Edward Snowden-skandalen til ankomsten af Google Glass (intelligente briller, red.). 2013 har været et år, hvor ønsket om at blive set og hørt er blevet vendt på hovedet,« lød det på Dictionary.coms blog under forklaringen af, hvorfor internetordbogen mener, at netop privacy skulle være årets ord.

Generelt har overvågningsskandalen på et langt højere og både politisk, erhvervs- og borgerplan sat fokus på, hvor omfattende en overvågning, der har foretaget af de data, der registreres om folk eller de selv efterlader i de internettjenester, apps og andre tjenester de benytter digitalt.

I USA er myndighederne og præsident Barack Obama blevet mødt af massivt pres fra de amerikanske internettjenesters i forsøget på at skabe mere åbenhed omkring de data og lov til at fortælle brugerne flere detaljer om de anmodninger om adgang til data, der kommer fra myndighederne.

Tidligere på foråret lød det da også i Washington Post, at flere selskaber som blandt andre Apple, Microsoft, Facebook og Google har opdateret deres politikker på området til en fast underretning af brugerne om myndighedernes anmodninger om data, med mindre selskaberne specifikt har fået forbud mod det af en dommer eller anden juridiske myndighed. 

Også på den verdenspolitiske scene har overvågningsskandalen satte sine spor.

Senest onsdag, hvor den amerikanske præsident Barack Obama skulle mødes med den tyske forbundskansler Angela Merkel i forbindelse med G7-topmødet i Bruxelles, lød det forud for mødet, at tyske anklagere nu har indledt en undersøgelse af den amerikanske aflytning af Angela Merkels personlige mobiltelefon.

Ifølge det norske medie E24 er undersøgelsen blevet indledt på baggrund af mistanke om spionage, og den tyske statsadvokat vil blandt andet afhøre flere vidner.

Overvågningsafsløringer har på det politiske plan også været medvirkende til, at der i Brasilien er blevet vedtaget et lovforslag, der er kendt som Brasiliens »Internet-grundlov«. Forud for konferencen »Net Mundial« tidligere på foråret vedtog senatet lovforslaget enstemmigt.

Det var allerede blevet præsenteret sidste år efter afsløringerne af, at Brasiliens præsident Dilma Rousseff ifølge dokumenter fra Snowden også har været mål for amerikansk overvågning.

Dilma Rousseff meldte ifølge teknologimediet Pcworld selv ud på det sociale netværk Twitter, at den brasilianske model kan komme til at få indflydelse på den globale debat om at finde en vej til at garantere reelle rettigheder i den virtuelle verden. Lovgivningen, der omtales som Brasiliens »Internet-grundlov«, skal garantere alle lige adgang til nettet - den såkaldte netneutralitet - og samtidig skal beskytte landets indbyggere mod NSAs spionage. Den er tidligere blevet rost af internetekspert såsom britiske Tim Berners-Lee, der er kendt for at være idemanden bag World Wide Web.

I USA udmundede en 90 dages undersøgelse af indsamling og opbevaring af data i USA tidligt i maj i, at Det Hvide Hus opfordrede til at skabe en ny national standard for at oplyse brugere om det, når der sker databrud. Derudover skal flere regler på området samles og opdateres.

»I takt med at organisationer lagrer mere information om enkeltpersoner, har amerikanerne ret til at få det oplyst, hvis informationerne bliver stjålet eller på anden upassende måde er blevet videreformidlet,« lød det i den forbindelse fra John Post, toprådgiver for den amerikanske præsident Barack Obama.

Undersøgelsen blev gennemført på opfordring fra Barack Obama som en del af den amerikanske præsidents reaktion på afsløringer af overvågningsskandalen i USA.

Rækken af afsløringer er lang. Læs et udpluk herunder - og dyk yderligere ned i dækningen af afsløringerne af overvågningen her på B.dk under b.dk/emne/edward-snowden.

PRISM: Blandt de første afsløringer var, at de amerikanske efterretningsmyndigheder har adgang til e-mails, dokumenter, videochat og fotografier, som ligger lagret hos ni af USAs største internetselskaber som Facebook, Google, Apple, Skype og YouTube. Det fremgik af dokumenter, som dagbladene Washington Post og The Guardian fik adgang til. Det var første gang, at programmet, som bærer kodenavnet PRISM, kom til offentlighedens kendskab.

MERKEL og ROUSSEFF: I efteråret kom det på baggrund af udtræk fra NSA-filer frem, at den tyske forbundskansler Angela Merkel tilsyneladende har stået på den amerikanske efterretningstjeneste NSAs aflytningsliste siden 2002. Ligeledes i efteråret fik dokumenter lækket af Snowden Brasiliens præsident Dilma Rousseff til at aflyse en tur til Wasthington, da det er kommet frem, at den amerikanske sikkkerhedstjeneste NSA eftersigende har emails fra Dilma Rousseff og flere af hendes nærmeste medarbejdere samt det statsejede olieselskab, Petrobas.Der kom senere på efteråret meldinger om, at NSA stoppede med at aflytte en del af 35 statslederes telefoner, efter at præsident Obama midt i august fik kendskab til den omfattende overvågning af statsledernes telefoner - det skrev Wall Street Journal ifølge AFP.

SMARTPHONES: I efteråret lød det ligeledes, at den amerikanske efterretningstjenesten National Security Agency (NSA) kan få adgang til brugerdata fra smartphones fra alle verdens førende producenter - ifølge dokumenter lækket til den tyske avis Der Spiegel af Edward Snowden. Dokumenterne viste efter sigende, at NSA kan få adgang til de fleste følsomme data på telefonerne, herunder telefonbøger, SMS-udvekslinger, noter og informationer om, hvor telefonens bruger opholder og har opholdt sig.

ANSIGTSGENKENDELSE: Forleden lød det i The New York Times, at NSA hver dag indsamler millioner af fotografier, hvoraf cirka 55.000 kan bruges til elektronisk ansigtsgenkendelse. Oplysningerne stammer fra dokumenter lækket af whistlebloweren Edward Snowden til avisen. Heraf fremgår det, at NSA ved hjælp af ny software kan udnytte det store antal fotografier, der dagligt udveksles i mails, SMSer, på sociale medier, under videokonferencer og andre steder.