Manden, der har givet navn til den sagnomspundne Higgs-partikel, den 84-årige brite Peter Higgs, bliver nu belønnet med Nobelprisen i fysik sammen den 80-årige belgiske fysiker Francois Englert.

Med få ugers mellemrum og helt uafhængig af hinanden offentliggjorde de i 1964 hver sin videnskabelige artikel, hvori de postulerede, at der overalt i universet må eksistere et felt, der forsyner alle andre partikler med masse, med en træghed.

Det førte til en jagt uden lige over de kommende årtier på den mystiske Higgs-partikel, der i dele af pressen blev døbt Gud-partiklen på grund af dens fuldstændigt grundlæggende egenskaber.

Men først 4. juli sidste år kunne fysikere ved europæiske atomforskningscenter CERN i Schweiz jublende meddele, at man langt om længe og med overordentlig stor sikkerhed havde detekteret den beskedne subatomare partikel i den 27 km lange partikelaccelerator LHC.

Mange kaldte det ved den lejlighed den største opdagelse i partikelfysikken i årtier.

»Higgs er ikke bare en partikel. Den er beviset for et princip, der underligger alle love i universet. I mine øjne er Higgs'en helt klart på top-ti over de største opdagelser nogensinde i fysikken. Det er på linje med at opdage Amerika eller bestige Mount Everest i opdagelsesrejsernes verden,« siger partikelfysiker ved Niels Bohr instituttet, Troels Petersen.

Han er i disse dage i Marrakech i Marokko til et internationalt møde i den såkaldte Atlasgruppe på CERN.

Atlas er netop den partikeldetektor, der har registreret den flygtige artikel og dermed gjort det muligt at bekræfte eksistensen af det fænomen, som Peter Higgs og Francois Englert udtænkte for snart 50 år siden.

»På min computer har jeg data fra Atlas om Higgs'en. Det er helt vildt at tænke på, at jeg har Nobelprismateriale på min egen computer,« fortæller Troels Petersen og fortsætter:

»Der lød et jubelbrøl hernede, da annonceringen langt om længe kom fra Stockholm. Der må være tale om den hurtigste Nobelpris nogensinde, for der gik kun godt et år fra bekræftelsen af partiklen til prisen offentliggøres. Det er bare supercool og vidner om opdagelsens fundamentale betydning.«

Troels Petersen og hans kolleger på Atlas-eksperimentet havde ellers frygtet, at Nobelpriskomiteen ville forbigå Higgs'en i år, fordi der er mindst fem nulevende forskere, der alle kan gøre krav på at have spillet en rolle i de store teorier om Higgs'en.

Nobelpriskomiteen uddeler imidlertid maksimalt prisen til tre forskere.

Men Troels Petersen synes trods alt, at det er i orden, at man vælger at uddele denne verdens mest prestigeombruste pris til de to forskere, der først kom på tanken om partiklen, der giver alle andre partikler masse.

Faktisk offentliggjorde belgieren Englert sin oprindelige artikel sammen med sin landsmand Robert Brout, men Brout døde for to år siden.

Offentliggørelsen af årets Nobelpris i fysik var da også en hel time forsinket fra Stockholm, hvilket kan indikere, at man forinden ikke har været ganske enige om antallet af prismodtagere eller lignende i det kongelige svenske videnskabsakademi, der udvælger modtagerne.