Derfor er det svært at forsvare sig mod laservåben

Flere lande satser på at udvikle våben, der med laserteknologi kan tilintetgøre eksempelvis fly. Umiddelbart er det svært at undgå laserstrålerne, hvis våbnene bliver udbredt, lyder det fra forskere.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: DARRIN ZAMMIT LUPI

Laservåben findes ikke kun i Star Wars-universet. Flere lande har i de seneste år taget den kendte science fiction-teknologi til sig.

Og selvom det foreløbig er uklart, om lasersystemer kommer til at spille en afgørende rolle i fremtidens krigsførelse, har vi oplevet flere eksempler på, at 'the force is strong with it', som man siger det på Star Wars-sprog.

Amerikanerne har således offentliggjort en række optagelser, hvor de skyder fly og missiler ned med laservåben fra jorden, vandet og luften.

Også kinesiske militærforskere arbejder med den slags forsøg. For et par måneder siden afslørede de resultatet af deres arbejde: Et laservåben, der ifølge deres oplysninger ødelagde 30 ud af 30 lavtflyvende droner.

Og i Israel er man nu så langt i laservåbenudviklingen, at landets forsvar er ved at gøre klar til at lancere Iron Beam, et komplet missilskjoldsystem baseret på laserteknologi.

Et oplagt spørgsmål er derfor, hvorvidt der også er blevet opfundet modtræk til de mange laservåben – eksempelvis ved at forsøge at reflektere laserstrålen, skriver Videnskab.dk.

Henning Heiselberg, seniorforsker ved Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, og professor Søren Rud Keiding fra Institut for Kemi ved Aarhus Universitet giver deres besyv med.

Læs også hos Videnskab.dk: Her er fremtidens krigsteknologi

Henning Heiselberg skyder på, at de kloge hoveder fra militærbranchen 'garanteret' har overvejet idéen med en reflekterende overflade.

Men der er flere problemer med idéens implementering, mener Henning Heiselberg, der til at starte med kommer ind på, at lasere bruger forskellige bølgelængder - ikke kun i det synlige spektrum, men også i det infrarøde spektrum og det ultraviolette spektrum.

Infrarød stråling har længere bølgelængde og lavere frekvens end synligt lys, mens ultraviolet stråling har kortere bølgelængde og højere frekvens end synligt lys.

Vi er dog så heldige, at aluminium faktisk har en endnu større reflekterende evne i det infrarøde spektrum end i det synlige spektrum. Aluminium er også god til at reflektere i det område af det ultraviolette spektrum, hvor krigslasere opererer.

Læs også hos Videnskab.dk: Laserkanon er det nyeste våben mod pirater

Spørgsmålet er dog, om man kan opnå en refleksion, der er tilstrækkelig høj til, at den energi, som alligevel bliver transmitteret, ikke er dødbringende for missilet.

Ifølge Søren Rud Keiding fra Institut for Kemi ved Aarhus Universitet er det meget vigtigt, at missilets overflade reflekterer 100 procent eller meget, meget tæt på 100 procent af laserstrålingen - og ikke bare »99 procent komma et eller andet«.

»Selv den lille bitte smule lys, som ikke bliver reflekteret, kan ødelægge det spejlagtige materiale, og så bliver selve missilet eller satellitten ødelagt straks efter,« fastslår Søren Rud Keiding.

Derudover er det sådan, at når man bruger laser til at skyde missiler ned, så drejer det sig typisk om de forholdsvis små missiler, der går under navnet Man Portable Air Defense Systems (MANPADS). En enkelt person eller en gruppe personer kan affyre sådan et missil uden at bruge de helt store krigsmaskiner.

»Men MANPADS er varmesøgende og har derfor optik i næsen, som man ikke kan aluminisere, da den nødvendigvis skal være gennemsigtig i det infrarøde spektrum, så det infrarøde lys kan komme ind i søgeren. Og så kan laseren også skinne igennem ind i søgeren,« forklarer Henning Heiselberg fra Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Læs også hos Videnskab.dk: Laseren – skabt ud af krig og oprustning

Man kunne muligvis forsøge at løse problemet med et filter, der kun lod et bestemt område af det infrarøde lys passere, mens (laser)lyset ved de andre frekvenser blev reflekteret.

Men så er vi ude i en meget vanskelig opgave, og selv hvis det lykkes, vil laserforsvarschefen kunne finde et modtræk, når han/hun finder ud af, hvilket område, der får lov til at passere gennem filtret.

I modsætning til de små MANPADS er de interkontinentale ballistiske missiler, de strategiske masseødelæggelsesvåben med en rækkevidde på cirka 12.000 kilometer, ikke varmesøgende. Derfor burde det umiddelbart være lidt nemmere at forsvare dem fra laserskud.

Henning Heiselberg hæfter sig dog ved, at det næppe er relevant at tænke i de baner. Godt nok har USA haft ambitioner om at montere stærke laserkanoner på de store Boeing-flyvemaskiner, som skulle være i stand til netop at ødelægge de ballistiske missiler.

Læs også hos Videnskab.dk: Se det sidste nye skrig inden for amerikansk krigsførelse

Men selvom der blev udført en del vellykkede tests, fandt man i sidste ende frem til, at forsvarssystemet var ved at blive for dyrt, for kompliceret og for usikkert, og programmet er blevet skrottet.

»Selv MANPADS kræver en kraftig laser, hvis den skal kunne ødelægge missilet. Det er nemmere at narre missilet ved at jamme (forstyrre med støjsender, red.) det,« forklarer Henning Heiselberg, der slår fast, at vi endnu ikke er på vej i Star Wars-lignende tilstande:

»Det grundlæggende problem med lasere er, at der ikke er meget impuls i. Du varmer objektet op, men det er ikke, som når du skyder en kugle, hvor der er smæk på. De lasere, der er stærke nok til at ødelægge missiler og fly, er typisk store og tunge.«

Og de store og tunge lasere er både dyre at producere og svære at transportere.

Læs mere om laservåbnene og om, hvad der skal til, før der bliver opfundet modtræk, i resten af artiklen på Videnskab.dk.