Derfor bøvler vores hjerner med at forstå klimaforandringerne

Der findes stadig folk, der tvivler på, at klimaforandringerne er menneskeskabte, selvom næsten alle forskere er enige om, at det er tilfældet. Det kan skyldes vores stenalderhjernes indretning.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: STR

97 procent af forskerne er enige om, at klimaforandringerne er ægte, og at de er menneskeskabte. Alligevel er mange mennesker stadig skeptiske. En video produceret af ph.d. Joe Hanson, der står bag YouTube-kanalen It's Okay To Be Smart, undersøger, hvorfor vi bliver ved med at tvivle på klimaforandringerne, skriver Videnskab.dk.

Se hele videoen på Videnskab.dk

Temperaturen stiger, havene stiger bliver sure, og dyr uddør. Klimaforandringerne er et alvorligt problem, men alligevel er der mennesker, der fejer det ind under gulvtæppet. Nogle mener, at klimaforandringerne slet ikke findes, andre at de er naturlige, og så er der dem, der mener, de ikke får nogen betydning.

Men hvordan kan det overhovedet være, at nogle problemer får vores opmærksomhed, mens andre ikke gør? Forklaringen ligger gemt  i vores hjerner.

Mennesket er kommet rigtig langt siden stenalderen, men vores hjerner har ikke ændret sig det store. Derfor reagerer vi bedst på trusler, som vi også kunne relatere til dengang. Det er trusler som:

Har noget med os selv at gøre
Påvirker os nu og her
Skaber pludselige ændringer i vores miljø
Udmønter sig i uretfærdige hændelser

Læs også hos Videnskab.dk: Bør vi spise mindre kød for klimaets skyld?

Klimaforandringerne er til gengæld et problem, hvor den umiddelbare effekt på dig og mig synes at befinde sig ude i fremtiden. Hvis du i stedet forestillede dig en flok druknende hundehvalpe, ville du måske gribe hurtigere ind?

Selvom vores rationelle del af hjernen ved, at der kommer et problem på et tidspunkt, så forstår resten af hjernen ikke alvoren, før det er for sent.

Ifølge den amerikanske psykolog Daniel Kahneman er vi mennesker rigtig gode til at finde på undskyldninger for ikke at reagere på trusler, som ligger ude i fremtiden.

En rundspørge, som Yale University står bag, viser, at 65 procent af de adspurgte tror, klimaforandringer vil ramme fremtidige generationer, mens 38 procent tror, at det vil ramme dem selv.

Det kalder Daniel Kahneman for 'Optimism Bias'. Det er en teori, der handler om, at vi altid tror, problemer vil ramme andre end os selv. Bilulykker sker ikke for os, og den næste orkan rammer et andet sted.

Læs også hos Videnskab.dk: Værste scenarie i ny klimarapport er overhalet af virkeligheden

Forskere tager nødvendige forbehold, når de udtaler sig, og når de publicerer deres resultater. Men deres forbehold får også mange mennesker til at tro, de tvivler på deres egne konklusioner - også når det stik modsatte gør sig gældende.

Der er bred enighed om problemet blandt forskerne. Hele 97 procent er enige, men alligevel tror under en fjerdedel af befolkningen i USA på, at der er videnskabelig enighed om klimaforandringerne.

Men når problemerne i fjernsynet handler om terrorister og ikke klimaforandringer, så synes vi, at der skal handles her og nu. Det har muligvis en anden forklaring.

Vi bliver bombarderet med alvorlige trusler fra medierne. Krig, sygdomme og naturkatastrofer er hverdagskost. Men vi kan ikke tage alt lige alvorligt.

Læs også hos Videnskab.dk: Rapport: Danmarks klima bliver varmere og vådere i fremtiden

Ifølge psykologerne Patricia Linville og Gregory Fischer har vi mennesker kun plads til en begrænset mængde bekymringer.

Vi har en såkaldt 'pool of worry' og her indgår typisk bekymringer om vores familie, arbejde, penge, helbred og kriminalitet - og der er måske ikke nødvendigvis plads til klimaforandringerne.

Læs om flere årsager til, hvorfor vi har så svært ved at tage klimaforandringerne alvorligt, i resten af artiklen på Videnskab.dk.