Der skal hul igennem til hele Danmark

Det er umuligt at få danskerne til at betjene sig selv digitalt, så det offentlige kan spare milliarder, så længe der stadig er sorte huller i mobil- og internetdækningen.

Danmark er fortsat ramt af sorte huller i mobil- og internetadgangen, som betyder, at man ikke frit kan slå sig ned og bo og arbejde, hvor som helst man måtte have lyst. Foto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Hvorfor falder forbindelsen konstant ud på Danmarks mest befærdede station, Nørreport i København, og på togstrækningen mellem Valby og Høje Taastrup, og hvorfor er netforbindelsen konstant optaget om aftenen i Skælskør, når man i udlandet kan opleve fuld dækning – »fem streger« – på f.eks. Serengeti-sletten i Tanzania, hvor der stort set ingen mennesker er?

Danmark er fortsat ramt af sorte huller i mobil- og internetadgangen, som betyder, at man ikke frit kan slå sig ned og bo og arbejde, hvor som helst man måtte have lyst, fordi både mobil- og internetforbindelserne er for dårlige eller ikke-eksisterende. Det har betydning for affolkningen af »udkantsdanmark« og bliver en væsentlig hindring for, at staten, kommunerne og regionerne kan spare de to milliarder kroner om året, som de planlægger, på, at danskerne kan betjene sig selv på nettet, uden at der skal dyr administration til i det offentlige.

Erhvervsstyrelsen, som er øverste telemyndighed i Danmark og sorterer under erhvervs- og vækstminister Henrik Sass ­Larsen (S), kortlagde i foråret, at der er fire helt sorte huller i mobildækningen i Danmark, hvor man – uanset hvilket teleselskab og hvilken telefon man står med – over­hovedet ikke kan få forbindelse. Sass Larsens forgænger på posten, Annette Vilhelmsen (SF), slog dog før sommerferien fast, at det er ­umuligt at opnå fuld mobildækning herhjemme.

»I praksis er det umuligt at konstruere et mobilnet uden huller. Der er blandt andet bakker, skove og naturskønne områder, som man ikke ønsker dækket til med en masse master, at tage hensyn til. Men også på radio-/TV-området er der steder, hvor modtagelse ikke er mulig. Vi kan ikke sikre, at alle – uanset hvor man går – altid vil kunne komme i kontakt med andre. Det vil ikke være en mulig opgave,« sagde hun i et samråd i Folketinget.

207 postnumre er ramt

I 2012 solgte staten ekstra radiofrekvenser til teleselskaberne for at øge dækningen på mobilt bredbånd, altså internetforbindelse over mobilnettet. Formålet var at få udryddet de sorte mobilpletter, som 207 danske postnumre er ramt af, ved at tage de længererækkende 800 MHz-frekvenser i brug og dermed opnå bedre dækning i et større område. Teleselskaberne skal senest ved udgangen af 2015 dække alle de udvalgte områder.

TDC er i gang med at udbygge og tager løbende de ekstra frekvenser i brug. Telia tester i øjeblikket udvalgte områder for at få erfaringer, men vil først fra 2014 for alvor lukke op for den ekstra kapacitet. Sideløbende er Telenor og Telia, Danmarks næst- og tredjestørste teleselskab, i færd med at lægge deres mobilnet i Danmark sammen. Natten til tirsdag kunne der sættes et hak på listen ud for Nordjylland, da Hjørring, Jammerbugt og Thisted kommuner samt Mors kom i mål. Sammenlægningen fortsætter nedad i Jylland og på Lolland, hvor mobilnettene omkring Nakskov og Maribo ligeledes er blevet samlet.

Skoler skal i gang

Imens skal forbindelserne via jordkabler (telefonnet, kabel-TV-net og fibernet) udbygges, for regeringen har sat som mål, at alle danskere i 2020, uanset hvor de bor i landet, skal kunne købe en internetforbindelse med en hastighed på mindst 100 megabit i sekundet ind i huset og 30 megabit ud af huset.

Dette er også afgørende for, at satsningen på telemedicin – brug af f.eks. videoforbindelser til læge- og sygehuskonsultationer – og bedre brug af IT i folkeskolen kan lykkes.

Kommunernes Landsforening (KL) undersøgte i december 2012, hvor gode internetforbindelser landets skoler har – både kapaciteten ind og ud ad huset og den trådløse dækning på selve skoleområdet. 75 procent af skolerne havde ved årsskiftet tilstrækkelig trådløs dækning, og om et lille års tid – 1. august 2014 – vil det gælde samtlige skoler. 90 procent af skolerne har kapacitet nok på internetlinjen lige nu. Om et år vil det være 95 procent, men dermed mangler de sidste fem procent af skolerne. Der er kun meget få geografiske forskelle; vest for Storebælt er man lidt længere fremme, og de små kommuner er – fordi de er mindre – længere fremme end de store, hvor opgaven er større.

Regeringen har i sit finanslovforslag for 2014, som kom tirsdag, sat 130 mio. kroner af i 2014 og endnu 130 mio. i 2015 til digitale læringsformer og IT i undervisningen. Derefter slutter statstilskuddet – der er nul kroner i 2016 og 2017. Sideløbende får Bornholm særstatsstøtte på 60 mio. kroner over de næste to år til at skaffe bedre internetforbindelser på hele øen.

11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland vil om kort tid i samlet flok gå i EU-udbud om at få højhastighedsforbindelser til 3.000 hjemmearbejdspladser og 1.500 digitale netpakker til kronisk syge patienter.