Der findes ingen opskrift på »god videnskab«

Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) får tit hug for deres afgørelser. Det skyldes bl.a., at der ikke findes nogle klare regler for, hvad god videnskabelig praksis er.

Foto: Esben Salling
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bjørn Lomborg fik kritik for sin videnskab. Det samme fik Milena Penkowa, Helmuth Nyborg og Bente Klarlund, der endda havde den tvivlsomme ære af at blive kaldt 'videnskabelig uredelig' af UVVU (Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed).

Lomborg blev dog senere renset, efter at Videnskabsministeriets jurister have korrekset UVVU. Og senest har Udvalgene valgt at genoverveje deres afgørelse i Klarlunds sag. Videnskabelig uredelighed kan med andre ord være svært at arbejde med – selv for UVVU.

En vigtig del af forklaringen på dette paradoks er, at der ikke findes nedskrevne regler for, hvornår forskere har begået videnskabelig uredelighed. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse mere om Udvalgenes svære paradoks, når de skal vurdere god og dårlig videnskabelig praksis.

Men det er heller ikke meningen, fortæller formand for UVVU, landsdommer Henrik Gunst Andersen.

»Det er ikke os, der sætter standarden for videnskabelig praksis. Og standarden flytter sig hele tiden. Vi laver ikke regler – de bliver lavet ude i virkeligheden. Så vi udtaler os om, hvad vi mener, var den gældende standard på tidspunktet for artiklens frembringelse,« siger Henrik Gunst Andersen.

Læs også hos Videnskab.dk: Klarlund-støtte: Sag om uredelighed kan gøre top-forskere til fup-forskere

Hvad er 'god forskningsskik'?

UVVU's afgørelsesproces bliver besværliggjort af, at der ikke findes klare, evigtgyldige retningslinjer for, hvordan man laver god videnskab. I stedet forholder udvalgene sig til, om de indklagede forskere forbyder sig mod god forskningsskik – og det er straks en mere diskuterbar størrelse.

  • For det første har forskellige forskningsgrene forskellige traditioner. I nogle humanistiske og naturvidenskabelige traditioner er det for eksempel relativt udbredt, at forskerne 'genbruger' passager og særligt gode formuleringer fra deres gamle bøger eller artikler i nye. Men hvis en sundhedsforsker gør det samme, vil det ofte blive betragtet som dårlig stil og et brud på fagets forskningsskik. Den slags forskelle i forskningsmiljøet forsøger UVVU at tage højde for ved at have tre udvalg – et for sundhedsvidenskab, et for humaniora/samfundsvidenskab og et for naturvidenskab. I hvert udvalg sidder dygtige, fremtrædende forskere, som forventes at kende forskningsskikken inden for deres respektive fagområder.

Læs også hos Videnskab.dk: ’UVVU-regler tillader offentlig hetz af forskere’

  • For det andet er det svært at vurdere sager på baggrund af forskningsskik, fordi skikken hele tiden forandrer sig. Typisk fordi nye metoder eller opdagelser ændrer videnskabsfolkenes syn på, hvad der skal til for at finde solid viden. Det, der var god stil for 10 år siden, behøver derfor ikke at være det i dag. Det betyder, at forskellige videnskabelige tidsskrifter ind imellem ændrer deres retningslinjer, og så kan UVVU skele til dem. Ellers må udvalgene nøjes med at tage udgangspunkt i de overordnede retningslinjer, som findes i den folketingsbekendtgørelse, der ligger til grund for, at UVVU eksisterer. Eller i UVVUs egen vejledning i god videnskabelig praksis.

Udvalgsmedlemmer har kæmpe magt

Det havde været let, hvis der fandtes en stor tung lovbog, der hed 'Loven om god videnskabelig skik'. Men det gør der ikke, og så må udvalgene hente deres hjemmel et andet sted – og det sted er erfaringerne blandt Udvalgenes egne medlemmer.

Læs også hos Videnskab.dk: Hævntørst førte til UVVU-klage over Bente Klarlund

På den måde har Folketinget placeret meget magt og tillid hos de seks medlemmer og seks suppleanter, der tegner hvert udvalg. Det er deres opfattelse af, hvad der er god videnskabelig skik, som kan smadre eller redde en forsker-karriere.

Men den praksis er usikker og åbner en ladeport for dårlige vurderinger, mener en af UVVU's mest åbenmundede kritikere, Peter Pagh, juraprofessor ved Center for Offentlig Regulering og Administration, Københavns Universitet.

»Hvor mange har forudsætningerne for at udtale sig kvalificeret om et enkelt akademisk speciale? Svaret er, at det er ufatteligt få. Og UVVU kan ikke være dækket ind over hele linjen.«

»Mange afgørelser bliver derfor baseret på trossætninger frem for viden, og det er et problem. Systemet er det rene pjat,« siger Peter Pagh, der i sin tid skrev Bjørn Lomborgs klagesag mod UVVU’s afgørelse.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskningsleder: Jeg har intet haft med Penkowa-sagen at gøre