Denne robot tilbyder internet i krigszoner

Amerikanske ingeniørstuderende har udviklet en tank-lignende WiFi-robot.

Foto: Glen Chiacchieri, CC-NonCommercial Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nu skal der ikke ikke længere mangle trådløst net nogen steder, selv ikke i krigszoner eller andre farlige områder.

En gruppe ingeniørstuderende ved Northeastern University i Boston har nemlig udviklet en robot, der fungerer som et adgangspunkt til WiFi - eller trådløst internet.

Robotten ligner en lille tank og måler 101 (længde) x 71 (bredde) x 40 (højde) centimeter og vejer 68 kilogram. Den er stærk nok til at bære en 90 kilo tung person, men den foretrækker at fragte udstyr til trådløst net.

Dette udstyr inkluderer en WiFi-router, GPS, et bevægeligt webcam med nattesyn og nok opladelige batterier til, at robotten er i stand til at holde sig kørende i op til 12 timer ad gangen.

Lang rækkevidde

Når den er ude i felten, kan robotten distribuere et trådløst netværk med en rækkevidde på omkring én kilometer. Det er muligt ved hjælp af udstyr, der forstærker og gentager signalet, og som den kan videregive, hvor end den befinder sig.

Robotten kan tilmed kontrolleres og konfigureres på afstand via en browserbaseret grænseflade. Dermed er den ikke afhængig af én enkelt pc eller en anden dims, der kører et specielt program.

Disse robotter kan sørge for internetadgang på ellers utilgængelige steder og kan hjælpe til med kommunikationen under farlige situationer. De studerende er meget begejstrede over resultatet, hvilket du kan læse mere om på Glench.com.

Nedenunder kan du se en video om robotten:

Læs også: Her er robotten du ikke kan slå i sten-saks-papir

Læs artiklen på teknofil.no

Tilmeld dig Tech og Videns ugentlige nyhedsbrev - og få det hver torsdag.

Oversat af Janus Bødker.