Den sydafrikanske variant stormer frem i Europa: Den kan gøre et tredje vaccineskud nødvendigt

Den foruroligende sydafrikanske coronavariant er begyndt at få fodfæste i Norge og Sverige. Frygten er, at den vinder yderligere frem i takt med, at flere og flere bliver vaccineret med blandt andet Oxford-vaccinen, som ifølge nyt studie har forbløffende ringe effekt på den. Samtidig siger danske eksperter, at varianten kan sætte nyt fokus på en særlig smittevej.

I Europa har næsten al coronabekymring i de seneste måneder cirklet om den ekstra smitsomme engelske variant B.1.1.7.

Men det er i den grad begyndt at ændre sig. Hvilket skyldes en ret foruroligende udvikling i flere europæiske lande, herunder Sverige og Norge.