Den medicinske rus

Mens politi og lovgivning strammer grebet om danske hashforbrugere, kanvidenskaben dokumentere en stigende mængde positive egenskaber ved dengamle lægeurt. Vi forsøger at skille fup og fakta i hashtågerne.

For nylig offentliggjorde forskere på Madrids Complutense-universitet et opsigtsvækkende forskningsresultat i det ansete tidsskrift Journal of Neuroscience: Hash ser ud til at beskytte hjernen mod den degenererende hjernesygdom alzheimer, som mindst 80.000 især ældre danskere lider af.

De spanske forskere delte et hold rotter, som man havde inficeret med alzheimers sygdom, i to grupper: Det ene hold rotter injicerede man med cannabinoider, de aktive stoffer i hash og marihuana. Det andet hold gjorde man ikke noget ved.

Derefter lod man de to hold rotter udføre en række mentale tests, hvorved det viste sig, at »hash-rotterne« klarede sig væsentligt bedre end de øvrige.

Som forskeren Maria de Ceballos udtrykker det over for BBC:

»Vores opdagelse af, at cannabinoider hjælper både til at forhindre betændelse (i hjernen, red.) og til at beskytte hjernen, kan meget vel medvirke til anvendelse af cannabinoider i en terapeutisk tilnærmelse til alzheimers sygdom.«

Men alzheimers er langt fra den eneste sygdom, hvor cannabinoider har en dokumenteret positiv effekt. De russkabende stoffer øger også appetitten og nedsætter kvalmefornemmelsen hos f.eks. AIDS-patienter og cancerpatienter i kemoterapeutisk behandling. De dæmper smerterne og angiveligt også spasmerne hos skleroseramte. En undersøgelse fra Århus Kommunehospital var således blandt de første, der dokumenterede, at cannabinoider kan dæmpe smertefornemmelsen hos sklerosepatienter.

Dertil kommer, at de aktive stoffer i cannabis lindrer trykket og smerterne i øjeæblet hos patienter med grøn stær, ligesom talrige mennesker, der lider af stærkt smertefulde sygdomme som f.eks. migræne eller gigt, har rapporteret om, at de langt bedre kan leve med deres sygdom, hvis de enten ryger hash eller indtager cannabis i pilleform eller som spray.

En anonym 51-årig sklerosepatient udtrykker det på denne måde på Scleroseforeningens hjemmeside:

»Hashen hjælper mod mine spasmer. Når jeg har røget hash, falder mine spasmer i benene til ro, og jeg kan sove uden forstyrrelser. Normalt, hvis jeg vil hvile mig på sofaen, går der kun et par minutter, så starter spasmerne i benene. Der kan hashen hjælpe, for hvis jeg har røget hash, kan jeg sove i et par timer og dermed få hvilet ud.«

Det er ca. halvandet år siden, at Folketinget gav efter for presset og tillod læger at ordinere hashpillen Marinol til danske sklerosepatienter. Tidligere var det ellers kun cancer- og AIDS-patienter, der havde mulighed for at blive behandlet med hashpiller herhjemme.

Marinol har imidlertid en række ulemper for patienterne.

»For det første er det urimelig dyrt, og mange sklerosepatienter siger, at de er nødt til at spise temmelig mange piller - både fire, seks og otte kapsler - før de får den ønskede effekt. Desuden beretter mange, at effekten er bedre, når de ryger hash, og at rygning gør det lettere for dem at regulere den mængde, de har brug for,« siger overlæge Mads Ravnborg fra Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalet.

Det har imidlertid den uheldige konsekvens, at mange sygdomsramte mennesker må overtræde lovgivningen for at få fingrene i den eftertragtede rygeurt.

»Vi har haft eksempler på skleroseramte familier, hvor man har sendt børnene ud på Christiania for at købe hash eller på pæne husmødre fra Jylland, der har måttet gøre ting, som er ulovlige,« siger Scleroseforeningens informationschef Hanne Fast.

Mens man i Danmark såvel politimæssigt som lovgivningsmæssigt strammer grebet om hash, så har man i en række andre lande valgt at bløde op på lovgivningen, især for at imødekomme behovet for hashmedicin. I Australien er det f.eks. tilladt for visse patientgrupper selv at dyrke hampplanter, og i Holland har alle landets 1.650 apoteker fået tilladelse til at sælge en specialfremstillet cannabis på recept til patienter.

Blandt andet på den baggrund mener overlæge Mads Ravnborg, at man fra politisk hold burde afkriminalisere hash og marihuana herhjemme - i det mindste til patienter, der kan have gavn af cannabinoidernes effekt på krop og hjerne.

Hash til Dronningen
Cannabis, hash, hamp, marihuana - kært og omstridt barn har mange navne - har en tusindårig tradition bag sig som lægeurt. De første beretninger om marihuana som medicin stammer fra året 2.727 f.Kr. i Kina. I mere end 3.000 år gamle hindu-tekster er marihuana nævnt for dets helende og spirituelle egenskaber, og endnu den dag i dag spiller hash en central rolle for mange udøvere af den hinduistiske religion. Marihuana kunne købes på apoteker i det gamle Rom, og i 1800-tallet blandede man ofte tørrede og knuste hampblade i lægeurtblandinger i f.eks. USA, England og Danmark. Patienter og læger glædede sig over den beroligende og smertestillende effekt, og så tog man gerne med i købet, at man også blev sløv og søvnig og nogle gange endda fik en let hallucinogerende rus ud af det.

Selv den britiske dronning Victoria fik i 1890erne ordineret hash mod sine voldsomme menstruationssmerter af sin personlige læge, Sir Russell Reynolds. »Når det er rent og administreres med forsigtighed, er cannabis en af de mest værdifulde former for medicin, vi har,« sagde han.

Sammen med den stærkt smertestillende tørrede mælkesaft fra opiumvalmuen var cannabis blevet bredt accepteret i den medicinske verden, og på samme måde som Holland i dag har sine berømte og berygtede coffeshops med et bredt sortiment af hash, så skød hashklubberne dengang op i bl.a. New York og Paris.

I sidstnævnte by samledes store dele af den franske intelligentsia sig i 1844-49 i den let skumle Club des Hachichins for at diskutere politik, kunst og filosofi, mens deres hjerner var omtumlede efter indtagelse af en tykflydende, stærk arabisk kaffe med rigelige mængder højoktan-hash. Blandt klubbens stamklientel var forfattere som Alexandre Dumas, Victor Hugo, og Honoré de Balzac samt maleren Eugène Delacroix.

Men i begyndelsen af det 20. århundrede var rusen endegyldig slut i den vestlige verden. Cannabis - også til medicinsk brug - blev forbudt, bl.a. af kulturelle årsager. Og sådan blev det ved med at være, indtil man fra slutningen af 1980erne atter begyndte at erkende de gavnlige effekter af cannabinoider - først på cancerpatienter og siden for AIDS-patienter.

Skizofreni
I dag er forbruget af hash, især i den vestlige verden, imidlertid højere, end det nogensinde har været tidligere. Og langt de fleste af brugerne er ikke sygdomsramte mennesker, men især unge og raske, der nyder at ryge sig skæve med jævne mellemrum. Blandt 16-44 årige danskere har næsten halvdelen prøvet at ryge hash, og en lille, men stigende del af disse har et endog meget højt dagligt forbrug. Disse typisk ganske unge storforbrugere må slås med hashens dokumenterede bivirkninger: De bliver passive, inaktive og ukoncentrerede, og de risikerer at blive sociale tabere, fordi de ofte dropper ud af skole eller gymnasium før tid.

Dertil kommer de psykologiske bivirkninger: Mange af dem må slås med ubehagelige paranoide følelser, og endelig antyder en stigende mængde nyere forskning, at der er en sammenhæng mellem skizofreni og et højt hashforbrug.

Ifølge det videnskabelige tidsskrift New Scientist fastslår en hollandsk undersøgelse, at hash er ansvarlig for op mod 13 procent af alle skizofrenitilfælde i Holland. Og tidligere har en stor svensk undersøgelse vist, at hashstorforbrugere har seks gange så stor en risiko som ikke-hashbrugere for at ryge i behandling på en psykiatrisk institution.

Men herhjemme er socialoverlægen og misbrugseksperten Peter Ege stærkt skeptisk over for undersøgelsernes konklusioner:

»Det strider mod den kendsgerning, at mens hashforbruget i den vestlige verden er steget kraftigt i de seneste mange år, er mængden af diagnosticerede skizofrene samtidig gået ned.«

Spørgsmålet er nemlig ikke bare, om cannabis kan udløse skizofreni. Det kan lige så vel være, at skizofreni kan udløse et cannabisforbrug - at skizofrene anvender hash som en slags selvmedicinering. Er det hønen eller ægget, der kom først?