Den indonesiske heksekedel

Det kan meget vel igen blive fraIndonesien, den næste globalenaturkatastrofe kommer. I dette udstrakte ørige synes Jordensindre kræfter at kulminere.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I virkeligheden begyndte det måske slet ikke med det, der skulle vise sig at blive det kraftigste jordskælv, verden havde oplevet i 40 år.

Man kunne hævde, at det allerede begyndte 24. oktober, da den store vulkan på øen Manam ud for Papua Ny Guineas nordkyst gik i udbrud med verdens kraftigste eksplosion i 2004. Støv og aske blev slynget helt op til 13 kilometers højde fra vulkanen, hvorpå en masseevakuering til det nærliggende fastland af øens godt 9.000 indbyggere blev indledt.

Næste skridt i det, der kunne være en kædereaktion, indtraf den 23. december, da årets på det tidspunkt kraftigste jordskælv indtraf i farvandet syd for Tasmanien. Det var på hele 8,1 på Richterskalaen og fik bygninger til at ryste på bl.a. Tasmanien og i det sydlige Australien.

Og så tre dage efter, den 26. december, kom det helt store chok, da den indiske kontinentalplade med et ekstremt voldsomt ryk pludselig skubbede sig længere ind under den burmesiske plade og dermed udløste et jordskælv lige vest for det nordlige Sumatra på hele 9,0 på Richterskalaen - ni gange kraftigere end skælvet tre dage forinden. Ved dette megaskælv hævede havbunden sig ifølge det amerikanske geologiske institut sig op mod ti meter over en ca. 1.200 km lang strækning. Skælvet blev endda fulgt af en lang række kraftige efterskælv i området i både timerne og dagene efter på op til 7,5 på Richterskalaen.

Alle tre geologiske hændelser hænger sammen med den berygtede såkaldte ildring, der omkranser hele Stillehavet, og som udgør den største og mest aktive seismiske zone, altså jordskælvs- og vulkanzone, i verden. Og det hele koncentrerer sig især i netop det indonesiske område, der med 151 virksomme vulkaner rummer flere af slagsen end noget andet sted på kloden.

Vandet steg 20 cm i København
Indonesien har således lagt grund til de to kraftigste vulkanudbrud i de seneste 200 år - samt det absolut voldsomste i de seneste 100.000 år (Toba-udbruddet, der er nævnt i den anden artikel her på siden).

Det mest berømte er uden tvivl Krakatau-udbruddet 27. august 1883. Med et gigantisk brag, der kunne høres mere end 4.000 km borte, bl.a. i Alice Springs i det centrale Australien, sprang den lille vulkanø i det tættrafikerede farvand mellem Sumatra og Java simpelthen i luften. Aske og gas blev slynget langt op i stratosfæren, og asken dalede i dagene efter ned op til 6.000 km borte. Øens kollaps udløste tsunamier på op til 40 meters højde og dræbte mindst 36.000 mennesker på de omkringliggende kyster.

»Selv i Københavns havn på den anden side af Jorden målte man et par dage efter udbruddet en forhøjet vandstand på 20 cm som direkte følge af tsunamierne, og i månederne efter udbruddet var solnedgangene overalt i verden ekstra farverige på grund af asken i atmosfæren,« fortæller vulkanologen Henning P.B. Andersen.

Men 68 år forinden, i april 1815 på den indonesiske ø Sumbawa øst for Java, blev der udløst kræfter, der var omkring ti gange kraftigere end på Krakatau. Da vulkanen Tambora eksploderede var der ganske enkelt tale om den voldsomste kendte vulkankatastrofe i de seneste 3.500 år. Op mod 180 kubikkilometer aske og pimpsten blev udslynget og begravede umiddelbart omkring 12.000 mennesker omkring bjergets fod. Men dertil kom ca. 80.000 mennesker, der efterfølgende døde af hungersnød og sygdomme på grund af askedækket.

Tambora-eksplosionen fik konsekvenser for hele verdens klima. Skyen af aske og støv lagde i mange måneder efter et slør for solen verden over. Gennemsnitstemperaturen faldt drastisk, og både i USA og Europa blev den efterfølgende sommer omtalt som »sommeren der aldrig kom«. Midt i juli måtte folk i Amerika gå med vinterfrakker for at holde varmen.

Indonesien er i sandhed en heksekeddel, og det kan meget vel blive herfra, at den næste globale naturkatastrofe udløses.