Den flyvende revolution har svært ved at lette

Bilen har gennemgået en enorm teknologisk udvikling de sidste 100 år, men konceptet med en motor på hjul er uændret. Den flyvende bil har lange udsigter, men snart kører bilen selv.

Både på film og i virkeligheden har man leget med tanken om flyvende biler i årtier, uden at fænomenet for alvor har vundet udbredelse. Her ses The Taylor Aerocar. Fotos: hemmings og carstyling Fold sammen
Læs mere

Mere end nogen anden brugsgenstand har bilen de sidste 100 år sat sit præg på vores byer og infrastruktur. Den lille kasse med fire hjul, trukket af en forbrændingsmotor og styret af en person bag et rat gjorde for alvor sit folkelige indtog med Henry Fords Model T, som på grund af masseproduktion røg ned i et prisleje, hvor meningmand kunne være med. Det var tilbage i 1908.

Man kunne så fristes til at tænke, at der med bilen – ligesom så mange andre opfindelse med mere end et århundrede på bagen – er sket en rivende udvikling siden, men hertil er det rigtige svar nærmere »både og«. Nok er der sket meget på udstyrs- og sikkerhedssiden, men konceptet er stort set uændret.

Det er ellers ikke fordi, der har manglet idéer til videreudvikling. Allerede i begyndelsen af forrige århundrede forsøgte man sig med alternative energikilder til bilens fremdrift. Blandt andet blev elektricitet dengang afprøvet, men ligesom i dag havde strømmen svært ved at få fat i bilkøberne. Den fortsatte udfordring for elbilen blev fint illustreret i april i år, da De Danske Bilimportører kunne fortælle, at der i først kvartal kun var blevet solgt syv elbiler til privatkunder, og der gik heller ikke mere end et par uger, før elbilfirmaet Better Place gik konkurs.

For knap 100 år siden krævede det heller ikke den store opfinderhjerne, at krydse automobilen med en anden af tidens store opfindelser, flyvemaskinen. I 1903 lykkedes det brødrene Wright i North Carolina at få verdens første flyvemaskine i luften, og i 1917 designede den amerikanske flypionerer Glenn Curtiss så verdens første flyvende bil – The Curtiss Autoplane – som dog ikke rigtigt slog igennem.

»Alt i alt vidner det om, at der ikke er nogen, der har fundet en bedre løsning end det grundlæggende koncept med fire hjul, et rat og en motor,« siger Mikkel Thomsager, mangeårig chefredaktør på Bilmagasinet, og fortsætter:

»Der har jo været masser af film tilbage i 50erne, hvor man forudså, hvordan verden ville se ud i år 2000. Der forudså man jo, at vi alle sammen ville flyve rundt i små jetfly og lande på toppen af bygningerne, men overordnet betragtet må man sige, at udviklingen af bilen har været meget lille. Det er stadig det samme koncept, som det startede med for mere end 100 år siden.«

I verdenen af science fiction har der været mange bud på, hvordan fremtiden ville se ud, og ikke alle har ramt lige langt fra skiven. Det er Steven Spielbergs »Minority Report« fra 2002 et godt eksempel på. Dels handler filmen, der udspiller sig i Washington D.C. i år 2054, om et gigantisk overvågningsapparat, der har til opgave at forhindre forbrydelser, før de sker, og dels bruger Tom Cruise lange passager af filmen på at fingerere ved store, berøringsfølsomme skærme. Ingen af delene er i dag længere science fiction. Dernæst kommer at beboerne i år 2054-udgaven af den amerikanske hovedstad ikke længere kommer omkring i almindelige biler, men i stedet i små selvkørende kapsler. Og det er faktisk heller ikke længere pure fremtidsforestillinger.

Teknologivirksomheden Google har i flere år nu arbejdet på en selvkørende bil, der foreløbigt har kørt et par hundredetusind kilometer på de amerikanske landeveje uden menneskehænder på rattet. Bilen, der i grove træk ligner en almindelig bil, er udstyret med en laser på taget, der roterer i stor fart. Ved at måle hvor lang tid der går, før det udsendte laserlys bliver kastet tilbage, kan en computer tegne et præcist billede af det miljø, bilen befinder sig i. Derudover er bilen udstyret med en række sensorer og kameraer, som sammen med laseren i alt giver bilen et så realistisk billede af både stillestående og bevægelige elementer i nærområdet, at bilen uden problemer kan navigere rundt i trafikken, som hvis der sad et menneske bag rattet.

Og Google er ikke den eneste virksomhed, der forsøger at give bilerne mere selvkontrol. Faktisk arbejder stort set alle store bilproducenter med teknologi, der forsøger at minimere den menneskelige indflydelse på kørslen. Det skal i udgangspunktet give en mere behagelig kørsel, men der er også dødelig alvor bag, når blandt andet Volvo, Mercedez og Toyota kaster millioner af kroner i udviklingen af selvkørende biler.

»Sikkerhed er stadig en stor drivkraft i udviklingen af biler, og i den henseende er den selvkørende bil en del af den udvikling. I en årrække har fokus ligget på den passive sikkerhed, der forsøger at minimere skaderne ved en ulykke, men nu begynder fokus at skifte i retning af aktiv sikkerhed, som skal forhindre, at ulykken overhovedet sker. Det har været i gang i nogle år nu, men det kommer der helt sikkert mere af,« siger Mikkel Thomsager fra Bilmagasinet.

Han nævner blandt andet nogle af de allerede eksisterende funktionaliteter som automatisk fartpilot, der selv holder afstand til den forankørende bil og selv bremser ned, hvis nogen trækker ud foran, og Lane Keeping Assistant som blandt andet Mercedez bruger, der advarer og til sidst forhindrer, at man upåagtet forlader sin vejbane.

»Der kan man direkte mærke, at rattet bevæger sig i hænderne på en. Det, synes jeg, var ekstremt ubehageligt første gang, men det vænner man sig til. Faktisk undrer det mig, at det ikke findes i flere biler endnu,« forklarer han.

Hvornår den totalt selvkørende bil bliver en realitet som i eksempelvis filmen »Minority Report«, er dog stadig et åbent spørgsmål. Først skal det vedtages, om der skal sidde et menneske med kørekort bag rattet i tilfælde af sy­stemsvigt – hvis bilen overhovedet har et rat. Dernæst skal det besluttes, hvem der har det juridiske ansvar for eventuelle ulykker. For hvis skyld er det, hvis en selvkørende bil kører galt? Realistisk set kommer der nok til at gå et årti eller nærmere to før både teknologi og jura er gearet til de autonome biler.

Betyder det så, at bilens fortsatte udvikling er lagt i hænderne på de store spillere i bilindustrien? Nej, på ingen måde. Der findes nemlig en underskov af entusiaster og entreprenører, der forsøger at skubbe til begreberne. I USA er der for eksempel virksomheden Terrafugia, som allerede har produceret og testfløjet en flyvende bil (ret beset er det et fly, hvor vingerne kan klappes sammen, og som så kan køre på vejnettet), og herhjemme har vi også ingeniører, der arbejder på at give bilerne luft under fælgene.

Det danske bud på en flyvende bil hedder Pegasus Altas og har tidligere været omtalt her i Berlingske. Fortsat findes bilen kun på tegnebrættet, og den mangler også en væsentlig del finansiering, før den kan blive til virkelighed, men det ændrer ikke på ingeniør og ejer Jesper Bendsens entusiasme omkring projektet.

»Vi vil bare lave en flyvende bil, og vi laver den faktisk bare ud af vores egen interesse. Dem, der så kunne have lyst til at købe en, de er velkomne til det,« siger Jesper Bendsen, der på nuværende tidspunkt vurderer, at bilen vil komme til at koste omkring fem millioner kroner uden afgifter, og derfor mest vil henvende sig til rige forretningsfolk eller det offentlige, der vil kunne få en yderst mobil ambulance.

Tegningerne til bil­en er blevet godkendt af eksperter på DTU, men der er stadig et par udfordringer, der besværliggør Pegasus Altas’ premiere. Blandt andet vil det på nuværende tidspunkt kræve, at chaufføren har flycertifikat for at få lov til at lette i bilen, og så er reglerne i luftrummet heller ikke til, at biler kan lette som de har lyst til. Jesper Bendsen regner med, at første Pegasus Atlas er klar om fem år.

Det er ikke fordi verden har manglet bilentusiaster og opfindere de sidste hundrede år, men hvorfor er den rullende revolution så udeblevet? Ifølge Mikkel Thomsager er svaret simpelt: Det er svært at udkonkurrere bilen, når produktionen konstant bliver effektiviseret og sikkerheden i bilerne bliver bedre og bedre.

»Bilen er et industriprodukt, og der er simpelthen rigtig mange bilproducenter, der har travlt med at producere noget, de fortsat kan tjene penge på. Der er større potentiale i at tjene penge på bilen, som vi kender den i dag, end eksempelvis elbilen,« siger han.

Den kedelige konklussion bliver altså, at producenterne ikke vil ændre på en vinderopskrift. Derudover skal man heller ikke glemme det lobby-arbejde, som både bilbranche og oliebranche laver for at fastholde deres position, siger Mikkel Thomsager, der dog finder det realistisk, at den fuldstændigt selvkørende bil bliver til virkelighed en dag: »Spørgsmålet er så, om vi vil det? Er vi interesserede i biler, der kører selv?«

Uanset hvad svaret er, er én ting sikkert: Diskussionen, om hvem der kører hjem, bliver endegyldigt lagt i graven.