»De blå blink« taler sammen i hele landet

Milliarddyrt, fælles radionet har omkring 22.000 brugere, og selskabet bag er begyndt at tjene penge.

Det nye, fælles radiokommunikationsnet skal bruges, når der sker større ulykker, og indsatsen skal koordineres på tværs. Arkivfoto: Lars Rievers Fold sammen
Læs mere
Foto: Lars Rievers

Østre Landsrets frikendelse af staten for favorisering og udbudssjusk mandag morgen får ingen betydning for sagens kerne, det landsdækkende radioberedskabssystem til »de blå blink«, der nu er fuldt udbygget og er begyndt at tjene penge til sin ejer.

Landsretten frikendte i en 388 sider lang dom staten i en sag, som sønderjyske Hans Damm Research anlagde for fem år siden, om muligheden for fri konkurrence om offentlige kunder blandt »de blå blink« og beredskaberne på det fælles og to milliarder kroner dyre Sikkerhedsnettet (forkortet SINE), som gør digital radiokommunikation mulig på tværs af alle beredskabsenheder.

Omkring 22.000 brugere

SINE-nettet drives af Dansk Beredskabskommunikation i Glostrup, der ejes næsten fuldtud af det amerikanske mobilselskab Motorola, og har siden begyndelsen levet et særdeles omtumlet liv.

»SINE-nettet blev færdigudbygget i maj 2010, hvor staten gav den endelige godkendelse, og hvor den 10-årige driftsperiode, som er en del af kontrakten, begyndte. I dag har vi cirka 22.000 brugere på nettet blandt politi, brandvæsen, ambulancetjeneste, forsvaret, kystberedskab m.fl. samt alle Movias busser i København og DSB S-tog. De sidste tæller sammenlagt 2.500-3.000 brugere,« forklarer administrerende direktør i Dansk Beredskabskommunikation, Bo Wassberg, til Berlingske.

Kan klare en Seest-ulykke overalt i landet

Det er hovedstadsområdet, der trækker den største del af brugerlæsset.

»Men nettet er landsdækkende og fungerer lige godt i hele landet, selv om størstedelen af brugerne er på Sjælland. Der er dog dækning og kapacitet overalt, og nettet kan håndtere en Seest-katastrofe, uanset hvor i landet det måtte ske,« forklarer Bo Wassberg med henvisning til fyrværkeriulykken i Seest i november 2004, som klarlagde behovet for, at beredskaberne kan tale sammen og koordinere indsatsen på tværs.

Tjener I så penge på SINE nu?

»Ja, vi er begyndt at tjene penge, men det tog tid at nå dertil. Investeringerne er et trecifret millionbeløb, så der går tid, før der kommer overskud, men vi har foretaget den store investering, fordi vi kunne se, at der var en forretningsplan i det,« siger Bo Wassberg.

Næppe flere skal med

Dansk Beredskabskommunikation leverer selve radionettet og den teknologi, der skal til for at kunne koble IT-kontrolrumssystemer på det i de enkelte beredskaber. Også de bærbare eller mobile radioer - der ligner mobiltelefoner - leveres af Dansk Beredskabskommunikation.

Derimod er selve kontrolrumssoftwaren ikke en del af kontrakten. Den havde danske Terma med staten, indtil samarbejdet blev ophævet, fordi der var så store forsinkelser. I stedet har myndighederne på egen hånd skaffet software, der kan bruges til at bevare overblikket.

SINE får næppe mange nye brugere i forhold til i dag, vurderer Bo Wassberg.

»Nej, der kommer næppe mange flere, som jeg ser det. Men hvis nogen er interesseret i at komme på, kan man henvende sig. Staten skal dog sige god for, at de kan kobles på,« siger han.

Glad for afslutning på sagen

Hverken Motorola eller Dansk Beredskabskommunikation har lyst til at kommentere sagen fra Østre Landsret, hvor staten var stævnet for et beløb på over 362 millioner kroner.

»Vi er ikke part i sagen. Jeg kan kun sige, at vi har fulgt spillets regler, og at vi er glade for, at sagen har fået en afslutning,« siger den administrerende direktør.