Danskerne nøler med digital post

To millioner danskere har ikke forholdt sig til, at de om kort tid skal modtage post fra det offent-lige digitalt. Nu gælder det om at mindske skuffelsen, hvis der alligevel ikke dukker noget op i postkassen.

Alle skal have en digital postkasse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

To ud af fem danskere over 15 år har endnu ikke fået oprettet den digitale postkasse, som kommunen, regionen og staten om halvanden måned begynder at aflevere vigtige breve i – hvis de ellers bliver klar. Digital post til borgerne skal bidrage til en årlig besparelse på to milliarder kroner på papir, porto og administration.

Lige nu har 56,2 procent af de 4,7 millioner danskere over 15 år meldt sig til at modtage digital post fra 1. november. Det svarer til 2,63 millioner danskere, men lige godt to millioner mangler endnu at sige »ja tak« – og gør de det ikke selv, bliver det gjort for dem, og breve, som hidtil er kommet med et rødt postbud, vil om små seks uger i stedet ankomme med elektronisk budbringer. Det gælder f.eks. indkaldelse til sygehuset, meddelelser om pension, meddelelser om SU, ændring af boligstøtte, pladsanvisning i daginstitution og breve fra Skat.

Danmark bliver dermed det første land i verden, hvor digital post bliver obligatorisk, og politikerne har ændret loven, så digitale breve har samme retsvirkning som papirbreve. Derfor er man forpligtet til at læse sin post, og for at hjælpe har kommuner, regioner og staten derfor investeret små otte millioner kroner i, at man kan få en SMS-besked på mobiltelefonen eller en besked pr. mail, når der lander ny post i den digitale postkasse på Borger.dk eller e-Boks.dk.

340.000 har bedt sig fritaget

2,2 procent eller lige over 100.000 danskere har fået en midlertidig fritagelse de næste to år for at få posten digitalt, mens 5,1 procent eller 240.000 har fået permanent fritagelse, fordi de enten ikke har adgang til en computer eller har funktionsnedsættelser.

»Det er gået rigtigt stærkt det seneste år, så mavefornemmelsen er, at vi nok skal nå i mål. Jeg tror, at det vil gå rigtigt stærkt efter 1. november, men allerede nu ligger vi ret lunt i svinget i forhold til at realisere de forventede gevinster. Vi forventede, at 800.000 danskere ville bede om fritagelse for digital post. Lige nu ser det ud til, at vi lander på et lavere tal – men det vigtige er, at dem, der ikke føler sig trygge ved det digitale og mener, at de har brug for en midlertidig eller permanent fritagelse, møder op i borgerservice og taler med en medarbejder. Det er i alles interesse, at der bliver fundet en god løsning for den enkelte,« siger konsulent Jacob Poulsby Andersen fra Kommunernes Landsforenings kontor for digitalisering og borgerbetjening.

Man skal dog ikke forvente, at det vælter ind med post efter 1. november. Får man i forvejen kun sjældent post fra det offentlige, ændrer digitaliseringen intet på det. Blot kommer de få breve så digitalt, efterhånden som kommunen, regionen og staten bliver klar med deres IT-systemer, så brevene med ofte personfølsomme oplysninger kan afleveres i den digitale postkasse og ikke blot med normal e-mail.

»Nogle vil nok blive skuffede over, at de ikke får noget, men vi begynder jo ikke at sende meget mere post nu. Nogle får allerede en del, fordi de har mange mellemværender med det offentlige, andre af os hører i forvejen ikke noget. Men udfordringen er naturligvis at holde folks opmærksomhed fangen, så de checker efter og sørger for at sætte op, så de får underretning på mobiltelefonen eller på mail,« forklarer Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen, som har ansvaret for digitaliseringen af Danmark.

Pligt til at læse

Og selv om det koster det offentlige i gennemsnit 90 øre pr. afleveret digitalt brev, er det en god investering.

»Kommunerne vil sende så meget som muligt som digital post, så man ikke behøver at forholde sig til, om der i en meddelelse er personfølsomme oplysninger eller ej. Derfor er de 90 øre, som vi betaler pr. forsendelse, supergodt givet ud, også som markedsføring af den digitale post. Den enkelte kommune ville spare forholdsvis lidt på at sende noget post som almindelig e-mail, men danskerne skal være opmærksomme på, at de har pligt til at læse brevene i digital post, og at det har samme retsvirkning, som hvis de kom på papir,« siger Jacob Poulsby Andersen.I løbet af december forventer Digitaliseringsstyrelsen at få kortlagt, hvor meget post det offentlige overhovedet sender.

»Vi ved, hvor meget der sendes digitalt, men ikke, hvor meget der ikke sendes digitalt. Så i december undersøger vi, hvor megen post der går gennem Post Danmark ved siden af. Pakker, nummerplader, pas og kørekort kan jo f.eks. ikke sendes digitalt. Men undervejs opdager mange myndigheder faktisk, at en del af den post, de sender nu, helt kan undværes, så der sker samtidig en oprydning,« siger Lars Frelle-Petersen.

Hver tredje dansker er dog stadig skeptisk over for digital kommunikation, viser Danmarks største kortlægning af brugen af IT i det offentlige og i erhvervslivet, »IT i praksis«, der kom for nylig. Mens 42 procent for tre år siden syntes, at det var en god idé, er andelen nu steget til 51 procent, mens 35 procent i dag er skeptisk mod 41 procent i 2011.