Danskeres accept af velfærdsteknologi daler

Opbakningen til at moderne teknologi skal give velfærdsområdet et løft er dalet det seneste år. Færre danskere bakker op om velfærdsteknologi, er faldet.

Sidste efterår besøgte økonomi og indenrigsminister Margrethe Vestager Ørestadens Plejecenter under et pressemøde om digital velfærd. Her præsenterede KL og Danske Regioner Den Fællesoffentlige Strategi for Digital Velfærd, og forskellige eksempler på velfærdsteknologi som bl.a. liften her blev demonstreret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Forventninger om at udnytte teknologien til at give velfærdsområdet et løft er blevet mere udbredt de seneste år, hvor danskerne i stigende grad har accepteret velfærdsteknologi. Den accept er imidlertid dalet, og nu lyder det i rapporten »IT i Praksis 2014« fra Rambøll og Dansk IT, at andelen af danskere, som anser det for acceptabelt at anvende velfærdsteknologi til personlig pleje og omsorg, er faldet til 38 procent mod 48 procent for et år siden.

Velfærdsteknologi er betegnelsen for teknologier til velfærdsområdet som blandt andet videokonsultation med læger, vasketoiletter, overvågning af demente med GPS og digital overvågning af helbred med forskellige teknologier udviklet hertil.

Den dalende accept vurderes til at hænge sammen med en opfattelse af, at velfærdsteknologi i højere grad tages i brug for at opnå besparelser og effektiviseringer. Samtidig peger direktør i Rambøll Management Consulting Ejvind Jørgensen på, at den dalende accept kan hænge sammen med, at teknologierne endnu ikke er så udbredte, selvom der i mange er blevet talt om velfærdsteknologi.

»Det er bekymrende, at opbakningen til digital velfærd er dalende - fra 48 procent i 2013 (der var helt eller delvist enige, red.) til 38 procent i 2014. Samtidig tager tvivlerne til,« siger Ejvind Jørgensen, direktør i IT-rådgivningsvirksomheden Rambøll Management Consulting.

Han henviser til, at der blandt ældre borgere er færrest, som svarer »hverken eller« til, om de bakker op om velfærdsteknologi, formentlig fordi det i aldersgruppen over 65 år er flest, som har velfærdsteknologien tættere inde på livet.

Samtidig er det også i den aldersgruppe, at opbakningen er lavest.

»Det er lidt en skam, for nok kan velfærdsteknologi spare ressourcer, men den kan i lige så høj grad forbedre kvaliteten. For eksempel kan kronikeren via online konsultationer slippe for, at bruge lang tid på at gå til kontrol på sygehuset,« lyder det fra Ejvind Jørgensen i en meddelelse om rapportens konklusioner vedrørende velfærdsteknologi.

Mens 37 procent af danskerne samlet er helt eller delvist enige i, at velfærdsteknologi er med til at øge kvaliteten for eksempel i form af mere tryghed, sikkerhed og fleksibilitet, er det 53 procent, som er helt eller delvist enige i, at velfærdsteknologi er med til at spare ressourcer i det offentlige.

Hos interesseorganisationen Dansk IT, som organiserer omkring 6.000 IT-medarbejdere uden for selve IT-verdenen, hæfter administrerende direktør Per Andersen sig ligeledes ved den faldende tilslutning til velfærdsteknologi.

»Vi kan se, at der er væsentlig flere, som opfatter velfærdsteknologi som værende en teknologi med formålet at spare penge, mens færre mener, at velfærdsteknologi er med til at opnå en bedre livskvalitet. Meget tyder dog på, at der er for få, som virkelig har kendskab til, hvad velfærdsteknologi handler om. Vores erfaringer i Dansk ITs udvalg på området, at borgeres opfattelse af velfærdsteknologi bliver mere positiv, når de selv har prøvet teknologierne. generelt, at borgeres opfattelse af velfærdsteknologi,« siger Per Andersen.

I 2013, da »IT i Praksis« udgivet for 18. gang, var der store forventninger til, at moderne teknologi på velfærdsområdet skal sikre Danmark et løft opad.

I den forbindelse lød det, at 36 procent af danskerne ser et meget stort potentiale i velfærdsteknologien, 56 procent tror på et stort potentiale, og kun syv procent ser begrænsede muligheder i at bruge IT til alt fra robotstøvsugere til videoforbindelser til lægen og sygehuset.

Det er 19. gang, at »IT i Praksis« udgives. Den bygger på en omfattende undersøgelse blandt både offentlige og private topchefer og IT-direktører samt en undersøgelse blandt 1.000 danskere.

Rapporten vurderer i øvrigt, at unge danskere i stigende grad klar til at kommunikere digitale med det offentlige efter mange års skepsis. Men at det offentlige skal være svært opmærksom på, at selvbetjening over internetforbindelsen skal leve op til folks forventninger - og at man skal kunne gøre tingene helt færdige, når man kaster sig over de digitale, offentlige løsninger.