Det er ikke til at sige præcist, hvornår det sker. Men danske statsborgere føder så få børn og nye indvandrere så mange flere, at danskere af udenlandsk herkomst om mindre end 100 år vil udgøre et flertal i samfundet.

Det er statistik, det er matematik og sandsynlighedsregning, og der er indregnet faktorer, der sagtens kan forandres, men tendensen er klar:

Der bliver stadigt færre »oprindelige« danskere og stadigt flere mennesker i det danske samfund med en ikke-dansk oprindelse, selv når man tager forbehold for de senere års stærkt reducerede indvandring til landet.

Lektor i demografi ved Københavns Universitet, Hans Oluf Hansen, står bag fremskrivningen, og han har ikke noget budskab ud over en interesse i, at hans befolkningsanalyser bliver kendt. Vi bør kende tallene, for det handler om Danmarks fremtid - om en helt ny situation, der kan forandre landet på både godt og ondt.

Hans beregninger hviler på de nyeste befolkningsdata fra Danmarks Statistik i en kombination med forventede udviklinger i levealder og fødselshyppighed blandt danske og udenlandske statsborgere i samfundet.

»Det er uafvendeligt, at der vil være færre »oprindelige« danskere - hvad det så end er - om bare ganske få år. De føder simpelthen ikke tilstrækkeligt mange børn til at kunne erstatte dem, der dør. På samme måde er det trods den restriktive udlændingepolitik uafvendeligt, at indvandrere og deres efterkommere vil komme til at udgøre en stadigt stigende del af befolkningen. Det er et af tidens absolut største dilemmaer. Hvordan skal vi tackle den udvikling? Hvordan skal vi forholde os til, at en konstant stigende del af befolkningen er over 60-65 år, og hvordan kan vi sikre, at arbejdsstyrken har en kvalitet, der kan sikre økonomisk vækst?,« spørger Hans Oluf Hansen.

Fra 270.000 til 900.000
I dag bor der ca. 270.000 udenlandske statsborgere i Danmark. Ifølge Hans Oluf Hansens fremskrivning vil denne befolkningsgruppe sammen med deres efterkommere og fremtidige indvandrere udgøre omkring 900.000 mennesker om 40 år - under forudsætning af, at denne befolkningsgruppes fødselshyppighed fortsætter uforandret og på samme måde, som den har været blandt udenlandske statsborgere i Danmark i perioden 1999-2003.

På samme måde er der i dag 5,14 mio. danske statsborgere i samfundet, men denne borgergruppe og deres efterkommere vil om 40 år være faldet med hele 770.000 mennesker - til 4,37 mio., viser Hans Oluf Hansens befolkningsfremskrivning.

På et tidspunkt, formentlig mod slutningen af dette århundrede, ser kurverne så ud til at løbe sammen. Dermed vil nationen stå i den interessante situation, at mennesker af udenlandsk herkomst vil udgøre majoriteten i samfundet. En globalisering der vil noget.

Danskere føder for få
Problemet - hvis det altså er et problem - er, at den gennemsnitlige fødedygtige danske statsborger får for få børn til at skabe vækst i sin egen befolkningsgruppe. Hun får bare 1,75 børn i gennemsnit, men skal helt op på mellem 2,05 og 2,1 børn for at sikre, at hendes egen »population« vokser.

I modsætning hertil står de udenlandske statsborgere i samfundet, der - om man så må sige - kompenserer for deres nuværende minoritetsstatus ved at få nogle flere børn. Spørgsmålet er så, om de også bliver ved med det og med samme frekvens i kommende generationer. Et andet og måske lige så vigtigt spørgsmål er, i hvor høj grad »oprindelige« danskere og danskere af udenlandske herkomst vil blande blod i årtierne fremover. Der er nok ingen tvivl om, at begrebet »oprindelige danskere« vil blive endnu mere udvandet i fremtiden, end det allerede er i dag.

Samtidig bliver især den »oprindelige« danske befolkning ældre og ældre, og der bliver forholdsmæssigt flere af dem. ATP har f.eks. netop offentliggjort en analyse, der viser, at danskeres middellevetid går væsentligt hurtigere op, end man ellers normalt antager.

Alene i de seneste fem år er 60-årige danske mænds restlevetid steget mere, end den har gjort i løbet af de foregående 50 år. De ældre bliver simpelthen ældre. Det får naturligvis den konsekvens, at der bliver stadigt færre »oprindelige« danskere i den arbejdsduelige alder, som kan skabe værdier til samfundet og passe på gamle fru Nielsen og aldrende hr. Jensen, der så i stigende omfang må belave sig på at blive plejet af mennesker af arabisk, afrikansk eller anden oprindelse.

Amerikansk udvikling
Den udvikling oplever man aktuelt og for fuld styrke i USA, hvor Texas netop er blevet den fjerde delstat med et »hvidt« mindretal. I forvejen udgør indvandrergrupper som afroamerikanere, latinamerikanere og asiater flertallet af befolkningerne i New Mexico, Hawaii og Californien, hvor man i øvrigt netop har fået en borgmester af latinamerikansk afstamning i Los Angeles, USAs næststørste by.

Professor i international politik ved Aarhus Universitet, Georg Sørensen, ser frem til, at vi også herhjemme en dag får en borgmester af f.eks. arabisk oprindelse i en stor by som København:

»Det vil nemlig være et tegn på, at demokratiet fungerer, og at man ikke oplever udlændinge som en trussel. Samt på, at integrationen vil være vellykket.«