Danskere afslører tohovedet giftdyr

En dansk forsker har opdaget, at en ekstremt giftig havslange snyder sine fjender til at tro, at den har to hoveder.

Gullæbet havkrait. Fold sammen
Læs mere
Foto: Wikimedia Commons

Det kan i bogstaveligste forstand være svært at finde hoved eller hale i havslangernes skjulte verden under havoverfladen.

Det kan biologilektor og ekspert i havslanger, Arne Redsted Rasmussen fra Konservatorskolen i København, konstatere, efter at han set nærmere på en ekstrem giftig havslange kaldet gullæbet havkrait.

Slangen har nemlig to hoveder. Forstået på den måde, at dens hale ikke alene ligner, mens også bevæger sig som dens hoved.

De gule og hvide aftegninger betyder sammen med bevægelserne, at rovdyr bliver snydt til at tro, at de er ansigt til ansigt med den giftige slange, selvom den i virkeligheden vender halen til dem.

En meget anvendelig forsvarsmekanisme, hvis slangen har hovedet langt inde i koralsprækker på jagt efter byttedyr, mens resten af dens krop er blottet.

- At slanger kan snyde rovdyr ved at gøre, som om de har to hoveder, er et velkendt fænomen blandt arter, der ikke er giftige. Men det er første gang nogensinde, at man finder samme fænomen blandt nogle af verdens giftigste dyr, havslangerne, siger Arne Rasmussen til videnskab.dk:

- Det viser, at giftigheden ikke nødvendigvis freder havslangen, men at det i bund og grund er halen, der redder den fra at blive spist af bl.a. hajer.

Arne Rasmussen har sammen med kollegaen Johan Elmberg fra Sverige netop offentliggjort deres afsløring af gullæbet havkrait i tidsskriftet Marine Ecology.

Den danske slangeekspert kom på sporet af opdagelsen i forbindelse med en dykketur ved de indonesiske Bunaken-øer. Efterfølgende studerede han fænomenet nærmere på den store Galathea 3-ekspedition, som Berlingske Tidende dækkede hele Jorden rundt.

Slangen er så giftig, at bare et par dråber af dens gift er nok til at slå op til ti mennesker ihjel.

- Havslanger har brug for en ekstrem gift for med det samme at kunne dræbe et bytte. Mens en slange på landjorden kan forfølge en mus på flugt, vil en slange i havet ikke have en jordisk chance for at finde et bytte, der slipper væk, forklarer Arne Redsted Rasmussen:

- Mørket kombineret med det grumsede vand og de mange gemmesteder på havbunden gør det umuligt at genfinde dyret. Derfor skal slangen kunne lamme sit byttedyr på et øjeblik.