»Det var en overraskelse at se, at det er så potent, som det er. Det er meget lovende.«
Sådan siger Ali Salanti, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet, efter den vellykkede første test af en rent danskudviklet vaccine mod covid-19.
Testen skete på mus, som Salanti og to af hans forskerkolleger på Københavns Universitet dobbeltvaccinerede med deres »kunstigt« udviklede vaccine. Derefter sendte de blodprøver fra musene til to uafhængige laboratorier – et i Holland og et i Aarhus.
På laboratorierne tilsatte man menneskeceller samt den nye coronavirus, SARS-CoV-2, til museblodet, som derefter blev fortyndet. Til sidst målte man, om der opstod en produktion af antistoffer og dermed en immunrespons. Og det gjorde der. I den grad.
»Der blev målt en meget stor produktion af antistoffer – en meget høj respons. Selv helt ud i fortyndinger af museblodet på op til 5.000 gange kunne det stadig neutralisere virus. Det er en af de bedste aktiviteter, man har set i et vaccineforsøg i verden, og hvis vi bare kan komme i nærheden af et tilsvarende resultat i mennesker, vil du kunne neutralisere virus,« fortsætter professoren.
Jeg har vaccinen oppe i laboratoriet nu, og den er ren og stabil, så jeg kunne i princippet sprøjte den i mig selv eller mine børn nu. Men det ville jeg aldrig gøre.Ali Salanti, professor og vaccineudvikler
Det danske vaccineforsøg blev for alvor igangsat i begyndelsen af marts efter millionbevillinger fra blandt andre Carlsbergfondet og et EU-forskningsprogram. På verdensplan er der som noget ganske enestående op mod 100 forsøg i gang med at udvikle en vaccine mod covid-19, og en håndfuld af disse er kommet så langt som til allerede at have indledt eller være tæt på at indlede test på mennesker.
Ifølge de danske forskere går der imidlertid mindst et halvt år, før man vover at tage det store skridt og teste deres vaccine på mennesker. Går alt også vel i den fase, kan danskerne måske være klar til masseprouktion i sidste halvdel af 2021.
»Jeg har vaccinen oppe i laboratoriet nu, og den er ren og stabil, så jeg kunne i princippet sprøjte den i mig selv eller mine børn nu. Men det ville jeg aldrig gøre, for vi skal igennem alle de her kontrollerede forsøg, før vi må og vil tage det skridt,« fortæller Ali Salanti.
Den danske coronavaccine bliver dermed med al sandsynlighed ikke den første, der bliver godkendt til mennesker – og som derefter kan masseproduceres.
Til gengæld kan den vise sig at blive et rigtig godt bud på en mere effektiv og langtidsdækkende vaccine end de første, der måtte komme på markedet – herunder, måske, vacciner fra den amerikanske biotekvirksomhed Moderna og fra det britiske Oxford-universitet.
Faren for bivirkninger
»Som udgangspunkt forventer vi at se en mere effektiv og langvarig beskyttelse – måske i flere år,« forklarer professoren og tilføjer, at en række af de coronavacciner, der aktuelt er længst fremme, rummer den risiko, at de måske kun vil yde nogenlunde beskyttelse i et par måneder.
Dertil kommer risikoen for bivirkninger, herunder den nærmest værst tænkelige – nemlig, at den vaccinerede bliver mere syg af sin infektion med ny coronavirus, end vedkommende ville være blevet uden vaccinen.
Men den risiko er ifølge Ali Salanti størst, hvis vaccinen ikke skaber tilstrækkelig kraftig respons i immunforsvaret. Derved stiger sandsynligheden for, at virus ikke bliver neutraliseret, hvilket i nogle tilfælde kan lette dens adgang til menneskelige celler.
På den baggrund er det hans håb og vurdering, at den »københavnske« vaccine i kraft af den kraftige respons, den skaber i museblod, må være temmelig sikker.
Professoren kan endnu ikke sige noget om, hvor i verden deres vaccine vil blive testet på mennesker. Men det skal ske under meget kontrollerede forhold i et land, som om et halvt års tid er ret hårdt ramt af covid-19.
Det danske vaccineudviklingsprojekt er genteknologisk meget avanceret og benytter sig af en i princippet kunstigt fremstillet, men ufarlig »coronavirus«, som kroppens immunforsvar reagerer på.
