Danske forskere tæmmer kræftens dirigenter

I museforsøg har forskerne tøjlet familier af molekyler, der spiller en rolle for udvikling af kræft og andre sygdomme. Nu satser dansk firma på at udvikle medicin.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En af nøglerne til ny medicin mod verdens største dræbere ligger måske gemt i kroppens allermindste dele. Det er perspektivet i et forskningsresultat, danske forskere har stået i spidsen for.

I kampen for at finde medicin mod svøber som kræft, hjertekarlidelser og smitsomme sygdomme har forskerne stillet skarpt på meget små molekyler med betydning for kroppens celler. Og som et led i den indsats har de nu vist, at de kan slukke for hele familier af molekyler, der spiller en rolle for udvikling af brystkræftsvulster i mus.

Grundlaget for det opsigtsvækkende forsknings­resultat er de seneste års landvindinger inden for forskningen i såkaldte mikroRNA-molekyler, der anses for at være medbestemmende for, hvordan menneskets celler reguleres. Undertiden kan der gå så meget kuk i reguleringen, at cellerne bliver syge og udvikler sig forkert, som det er tilfældet ved kræftsygdomme. Men her har forskerholdet vist, at det er muligt at slukke for hele familier af mikroRNA-molekyler, som bidrager til kræftsygdommen.

Kun én dirigent i orkestret

En af forskerne, professor Sakari Kauppinen fra det danske firma Santaris Pharma, giver et billede på den landvinding, forskerne står bag.

»Et symfoniorkester skal helst kun ledes af én dirigent. Hvis det får fire eller fem dirigenter, kommer strygerne måske til at spille for hurtigt i forhold til resten af orkestret. Vi har billedligt talt været inde og fjerne de overskydende dirigenter, som var årsagen til, at orkestret kom ud af takt,« siger Sakari Kauppinen.

Forhistorien er arbejdet med den gåde, at mennesket adskiller sig så meget fra primitive livsformer, når vi ikke har mange flere gener at flytte med end orme, fluer og mus. Men de seneste år har den erkendelse vundet frem, at forskellen på kompleks og primitiv ikke nødvendigvis ligger i generne men snarere i styringen af dem. Forskere er med andre ord kommet på sporet af biologiens svar på computerens styresystemer. Og firmaet Santaris Pharma arbejder med at udvikle medicin ved hjælp af et kunstigt molekyle LNA, der kan slukke for det styrende mikroRNA.

Også mod smitsom leverbetændelse

LNA er udviklet af den prisbelønnede danske forsker Jesper Wengel, Syddansk Universitet. Og Santaris-forskerne har brugt en miniudgave af det kunstige molekyle (tiny LNA) til på én gang at ramme en hel familie af mikroRNA-molekyler, der havde betydning for udvikling af en brystkræftsvulst i mus. De små LNA-molekyler binder sig til den del af mikroRNA-molekyler, som familien har til fælles og slukker på den måde for hele familiens aktivitet på én gang.

»Perspektivet er udvikling af medicin på det princip, at man hæmmer hele familier af sygdomsfremkaldende molekyler, og for tiden afprøver vi medicin mod smitsom leverbetændelse på det princip,« siger Sakari Kauppinen. Santari Pharmas arbejde med at udvikle mikroRNA-medicin har modtaget tre større bevillinger fra Højteknologifonden.