Danske forskere skal grave på Mars

En nødvendig forudsætning for bemandede flyvninger til Mars er, at der findes let tilgængeligt vand på planeten. Engang var der meget VAND PÅ MARS, men det er usikkert, hvor meget der er tilbage. Danske forskere kan være med til at give svaret, når der skal graves i Mars overflade.

Sådan forestiller NASA sig situationen, når Phoenix lander på Mars i maj-juni næste år. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere

Danske forskere skal være med til at finde ud af, hvor meget vand der egentlig er på planeten Mars. Derfor sidder de i øjeblikket på Lunar and Planetary Laboratory, University of Arizona i Tuscon, hvorfra Phoenix-missionen vil blive styret.

I praksis har de en stor sandkasse i et isoleret rum godt skjult for deltagerne, der minder om den røde planets overflade. De øver sig i at betjene redskaberne på Phoenix-sonden, der ankommer til det nordlige polarområde på Mars næste år. Opsendelsen finder sted i disse dage, og det betyder, at der er otte-ni måneder at træne i, før det for alvor gælder, når landeren endeligt sænker sig blidt ned på Mars overflade.

Til den tid vil der være mere hastværk, for i modsætning til f.eks. Mars-roverne, der har kørt rundt i tre år, så kommer Phoenix ikke til at bevæge sig ud af stedet, og den er kun beregnet til at skulle kunne fungere optimalt i tre måneder.

»Det er første gang, et fartøj skal lande i de polare egne af Mars. Der vil være konstant sollys på landingsstedet i tre måneder, men når det forsvinder, kan Phoenix ikke få tilstrækkeligt med strøm for at kunne grave,« siger lektor Morten Bo Madsen fra Mars-gruppen på Niels Bohr Institutet. Han er én af flere danskere, der har leveret instrumenter til ekspeditionen, og han skal være med til at styre Phoenix, når den kommer til Mars.

Phoenix kan noget helt særligt. Den kan med sin robotarm grave sig ned i overfladen og analysere det, den finder. Skovlen for enden af robotarmen kan grave en halv meter i dybden.

Samtidig kan laboratoriet på Phoenix analysere, hvad der er havnet i skovlen. Men næppe liv.

»Vi kan få en ide om, hvorvidt der er liv på Mars eller engang har været det, men vi regner ikke med at finde liv, selv om det ene mikroskop er kraftigt nok til, at vi ville kunne se en mikrobe, hvis der ryger én med i en prøve,« siger Morten Bo Madsen.

Danske instrumenter sikrer blandt andet, at man får tilstrækkeligt gode billeder og sørger for kalibreringen af kameraets spektrale filtre til mineralogiske eksperimenter, så man kan se, hvilke mineraler det indsamlede materiale indeholder.

Prøver skal både undersøges i frossen og opvarmet tilstand.

I andre forsøg vil man kunne se, om vandet, der er lagret som permafrost i undergrunden, i perioder smelter og dermed giver mulighed for liv. Det er første gang nogensinde, at Mars-vand bliver analyseret direkte. Det kan give forskerne en ide om vandets historie på den røde planet. Desuden vil man i den gravede grøft søge efter tegn på klimaforandringer på planeten gennem de seneste 10.000-50.000 .

»Man kan måle, at der er masser af brint under overfladen, og det, regner vi med, er i form af vand. Helt op mod 60 procent af den øverste meter af den støvede overflade i polaregnene på Mars kan være frosset vand,« siger Morten Bo Madsen.

Også vejret i atmosfæren undersøges grundigt med en vejrstation, som Århus Universitet har produceret en vindmåler til. Vejrstationen kan med blandt andet laserlys vurdere vand og støv i atmosfæren de tre måneder, ekspeditionen varer. . Blandt andet vil man kunne måle højden til skyer i atmosfæren.

Også en anden dansk »specialitet« er med på turen. På Mars roverne, Spirit og Opportunity har magnet-eksperimenterne vist, at så godt som alt det luftbårne støv i atmosfæren er magnetisk. Det har forskerne svært ved at tro på. På Phoenix-missionen skal først og fremmest det ikke-magnetiske støv undersøges nærmere ved hjælp af dansk-byggede instrumenter. Men man vil også kigge nærmere meget nærmere på den jord, som blandet med is vil blive gravet op af robot-armen. Til disse undersøgelser har Danmark leveret ti sæt af magnetiske underlag, som hjælper til at sortere magnetisk og ikke-magnetisk materiale fra hinanden. Af hensyn til fremtidige bemandende Mars-ekspeditioner skal man ved hjælp af kemiske analyse-instrumenter finde ud af, om støvet indeholder giftstoffer..

Gennem tiden har vi troet meget om Mars. Engang mente vi, at der var liv på Mars, og en astronom brugte det meste af sit liv på at kortlægge kanalerne, som man mente ikke var naturskabte, men bygget af de væsner, der boede på den lille røde planet.

Helt op i 1950erne kunne man læse om, at forandringer af Mars overflade skyldtes, at vegetationen skiftede med årstiderne.

Faktisk skal man helt op i midten af 1960erne, hvor tætte forbiflyvninger med Mariner 4-programmet fik myterne om det civiliserede liv på Mars til endeligt at forstumme. Billeder, taget fra omkring 10.000 kilometers højde, viste, at overfladen med sine mange kraterhuller mest mindede om Månen. Altså intet synligt liv.

Men tanken om et usynligt liv blev ved med at bestå, for én ting var, at der ikke var planter og større dyr på Mars, men fra Jorden ved vi, at bakterier kan leve og overleve næsten hvor som helst. Viking 1-sonden landede i 1976 på Mars og var udstyret til at kunne spore liv. Resultatet blev omdiskuteret, for måske kunne det tyde på, at liv ville have det særdeles svært på Mars, men der var et af eksperimenterne, som kunne fortolkes som et biologisk signal, og derfor har der aldrig været fuldstændig videnskabelig enighed om resultatet. Man har dog siden fundet mulige ikke-biologiske forklaringer på dette eksperiment, og derfor hælder de fleste forskere til, at der ikke var biologi i de undersøgte prøver.

Hvis liv skal minde om det, vi kender fra Jorden, så er kulstof og vand vigtige omdrejningspunkter.

Og forskere har da også i mange år undret sig over, hvor vandet på Mars er blevet af. For alt tyder på, at planeten har haft en særdeles vandrig fortid. Det kan man se på dens overflade, som tydeligvis sine steder er formet af rindende vand i store mængder. Men selv om den røde planet konstant fotograferes og måles, er der hidtil dukket meget lidt vand op til overfladen.

Og vandet er ikke blot vigtigt for, om der kan være eller have været liv. Det er også vigtigt for en kommende bemandet mission, at der findes tilgængeligt vand. Både til at drikke men også til at udvinde brint fra til brændstof til hjemturen. Så vandspørgsmålet er det vigtigste overhovedet at få opklaret.

Solsystemet og planeterne blev dannet for cirka 4,6 mia. år siden, mens de første spor af liv kun er 3,8 mia. år. Det antages, at det flydende vand på Mars overflade forsvandt for godt 3,5 mia. år siden, fordi planetens magnetfelt forsvandt, og så blev atmosfæren blæst væk af solvinde.

Et muligt tegn på, at der kan findes liv på Mars, er, at der er lidt metangas i atmosfæren. Og metan er et affaldsstof, som liv producerer.

Phoenix-missionens analyser skal også bruges til at rette andre indstrumenter ind. For den systematiske kortlægning af Mars og mineraler og is lige under overfladen leveres af sonder, der kredser om planeten. Målinger fra disse sonder kan imidlertid være vanskelige at fortolke præcist. Med Phoenix resultater kan man måle, om der er overensstemmelse mellem forskernes forståelse af resultaterne fra kredsløbsinstrumenterne og virkeligheden.