Danske fisk skrives i vandtal

Alle danskere mobiliseres til at kortlægge udbredelsen af danske fiskearter. Vi kan især hjælpe med de helt almindelige småfisk, som smutter om fødderne ved stranden.

Fiskeforsker Henrik Carl i waders til venstre og biolog Søren Breinholt i pædagogisk redningsvest som ungerne, viser dem at en torsk har skæg. Torsken er gået i rusen sammen med 10-15 andre fiskearter. En oplysning der skal bidrage til det danske fiskeatlas. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als

Der er omkring 200 saltvandsfiskearter i havet omkring Danmark. Tror vi da.

 - Det viser sig, at nogle af de arter, vi troede vi havde, har vi slet ikke alligevel. Når vi kigger efter dem, kan vi i hvert fald ikke finde dem, siger Henrik Carl, som er fiskespecialist ved Statens Naturhistoriske Museum.

Han er i gang med for første gang at kortlægge alle danske fiskearter.  Arbejdet med saltvandsarterne har stået på siden 2009, og en del af forskningsarbejdet er »crowdsourcet« til helt almindelige danskere. Vi kan især bidrage til at kortlægge de helt almindelige fisk.

- Det er ikke umuligt at vi opdager nye fiskearter, for der indvandrer hele tiden nye arter, og der sættes også eksotiske arter ud. Men vi er lige så interesserede i at få mange bidrag om de almindelige fisk, ellers ville vi jo ikke vide, de var almindelige, siger Henrik Carl

Deltag i Projekt Fiskeatlas

Foreløbig samles der oplysninger ind fra så mange kilder som muligt. Databasen til fiskeatlasset har oplysninger fra alle de officielle undersøgelser, som primært handler om fisk der har en økonomisk interesse, eller som er interessante fra et miljøsynspunkt. De eksisterende undersøgelse suppleres med bidrag fra befolkningen. Både de relativt velorganiserede som lystfiskere, der allerede er i fuld gang med at lægge fangster ind i basen,og dykkerklubber der kan få øje på fisk som hverken går på krog eller i net.

Men også helt almindelige mennesker oven vande uden synderlig fiske-ekspertise opmuntres til at bidrage til fiskeatlasset. Jo flere oplysninger, jo bedre, hvis den sande udbredelse af arterne skal kortlægges.

- Hvis man finder en sjov fisk, der er skyllet op på stranden, er man velkommen til at sende mig en mail med et billede, eller lægge det ind på hjemmesiden. Men vi vil også meget gerne have helt almindelige fisk, siger Henrik Carl, der denne weekend artsbestemmer fisk ved et åbent-hus-arrangement for Københavnere ved Øresundsmiljøskolen på Carls Bastion på Refshalevej.

Nogle af de helt almindelige fisk er ved nærmere eftersyn mange forskellige arter, som er svære at skelne fra hinanden af ikke-eksperter. Det gælder fx de mange kutlinger, som sammen med hundestejlerne i reglen udgør de småfisk, man ser pile i små stimer foran fødderne, når man bader fra alt andet end den reneste hvide sandstrand.

Lerkutlingen er fx en meget almindelig dansk fiskeart, men den må forskerne selv på feltarbejde for at fange eller iagttage på snorkelture, fordi den er utroligt svær at fange.

Kutlingerne har en særlig interesse, fordi de danske arter måske trues af en invasiv art fra Sortehavet, der dukkede op i 2008 og er veletableret i Guldborgsund.

- Den sortmundede kutling har fået godt fast og breder sig med lynets hast i vores indre farvande.Den bruger vi mange kræfter på at holde øje med. Vi ved ikke om den vil udkonkurrere vores egne arter ved at æde deres mad. Den kan også påvirke andre arter ved selv at blive ædt, siger Henrik Carl.

Ferskvandsfiskene er undersøgt siden 2006 og allerede udkommet i en rigt illustreret bog.

- Egentlig kan vi ikke gøre forskel på saltvandsfisk og ferskvandsfisk her i Danmark, fordi vi har så meget brakvand. Brakvand er en stor sjældenhed ude i verden, men i realiteten er hele Østersøen brak og vi møder mange fiskearter både inde i landet og ude langs kysterne, siger Henrik Carl.

I Københavns Havn er der således både aborrer og sild, og ål og skrubber, som man måske husker hører hjemme på forskellige plancher med henholdsvis ferskvandsfisk og saltvandsfisk. Aborren træffes på visse årstider langt ude i Øresund, hvor den kan trække helt op til Helsingør. 

Ingen af de fire fiskearter må i øvrigt spises, og skal sættes ud igen, hvis man fanger dem i havnen. Havnevandet er blevet betydeligt renere de seneste 10-15 år, men der er stadig for mange tungmetaller i de fire arter. Hornfisk, torsk og havørred må man gerne fange og spise fra havnen, skriver kommunens hjemmeside til lystfiskere.
.