Dansk teleskop skal finde beboelige planeter

I weekenden blev et nyt, danskledet teleskop indviet på Tenerife. Den højtavancerede teknologi skal afsløre stjernernes mest intime hemmeligheder og finde nye, beboelige planeter.

Foto: ESA/Hubble & NASA / HANDOUT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et nyt, danskledet teleskop blev officielt indviet i weekenden.

Teleskopinstrumenterne er udtænkt og fremstillet af danske forskere og håbet er, at det skal finde nye, beboelige planeter og afsløre de mest intime hemmeligheder om stjerner– såsom deres alder og hvor meget de vejer.

»Det er været en helt fantastisk dag. Jeg fældede en lille tåre, da vores dekan officielt afslørede pladen på teleskopet,« fortalte professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitet, som er den overordnede leder af det nye SONG-teleskop.

Se en række flotte billeder af den imponerende teknologi hos Videnskab.dk

Teleskopet er opstillet på Izaña-bjerget på Tenerife med udsigt over det klippefyldte vulkanlandskab i Teide nationalpark– og naturligvis også med udsigt til stjernerne.

For nogle af forskerne var det allerførste gang, at de så deres nye teleskop og de tilhørende instrumenter på rette plads.

»Det er helt fabelagtigt at stå her i dag. Vi har siddet i en kælder i København i flere år og bygget teleskopets kamera og udviklet software til det. Så det er fantastisk at se, at nu er det færdigt og klar til at køre,« siger lektor på Københavns Universitet, Uffe Gråe Jørgensen, som er leder af planeteftersøgningen ved SONG-projektet.

Læs også hos Videnskab.dk: SONG-teleskopet skal afsløre kæmpestjernernes hemmeligheder

I en række af talerne under indvielsen stod det imidlertid klart, at det langt fra altid har været særligt sjovt eller nemt at få den avancerede teleskopteknologi til at fungere efter planen.

I en af de mere uofficielle taler lød det, at teleskopet til tider havde været et irriterende »monster,« mens formuleringen i professor Jørgen Christensen-Dalsgaards åbningstale lød, at det havde »krævet blod, sved og tårer« at få drømmen om teleskopet til at gå i opfyldelse.

»Men det her er kun enden på begyndelsen,« tilføjede han til de mange fremmødte og rullende tv-kameraer fra den spanske presse.

Læs også hos Videnskab.dk: Danmark skal være med til at bygge verdens største teleskop

Hvis alt går efter planen, er det nye SONG-teleskop nemlig kun begyndelsen på et helt netværk af teleskoper.

Ideen er, at der skal opstilles i alt otte teleskoper rundt om på kloden, som alle skal bygges efter de danske tegninger.

»Idéen med at have et netværk af teleskoper er, at når Jorden drejer, og det bliver for lyst ved ét teleskop, kan man gå videre med sine observationer i det næste teleskop. På den måde kan man følge observationerne af stjerner og planeter over lange, sammenhængende tidsrum,« forklarer lektor Frank Grundahl fra Aarhus Universitet, som er idemager og ’project scientist’.

Læs hele artiklen hos Videnskab.dk