Dansk rumfart håber på en Andreas Mogensen-effekt

En af Andreas Mogensens officielle opgaver for ESA på sin rumrejse er »outreach«. Han skal skabe opmærksomhed om rumfarten, og den skal veksles til udvikling og indsats både på uddannelserne, i det offentlige og i erhvervslivet.

Rundt om i landet har mange danskere samledes for at følge Andreas Mogensens opsendelse tidligt onsdag morgen som Danmarks første austronaut. Her er det Planetrariet i København, hvor de morgenfriske kunne følge raketten fra Bajkonur Kosmodromen på den helt store storskærm. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For hver dansk skattekrone, vi bruger på det europæiske rumfartsprogram ESA, får vi 4,5 kroner tilbage i form af ordrer og arbejdspladser i erhvervslivet. Sådan lyder en beregning foretaget af Rambøll i en rapport om dansk rumfart i 2008 og igen i 2011.

Så helt bortset fra den store wow-værdi i at se Andreas Mogensen blive sendt op fra Bajkonur som Danmarks første mand i rummet, har Dansk Industri en pæn egen-interesse i opsendelsen, som blev vist her til morgen ved et arrangement på storskærm i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.

»Det er en helt fantastisk begivenhed, som er med til at skabe interesse for teknik og naturvidenskab. Vores udfordring i de senere år har været, at søgningen til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser har været mindre end samfundets efterspørgsel af de færdige kandidater. Alle aktiviteter, der kan bidrage til at stimulere interessen er velkomne,« siger Karsten Dybvad, direktør i DI og vært ved arrangement tidlig onsdag morgen, hvor også 40 af Andreas Mogensens gæster og familie var inviteret - de af dem der ikke kunne være med ved »ringside« i kosmodromen i Bajkonur.

Rumfartsteknologien er ikke kun det, vi har set på skærmen fra Bajkonur i dag. Grundforskning i rumfart og udvikling af teknologi »spilder over« i andre dele af samfundet. Også i det civile liv hvor vi måske ikke tænker på i det daglige, at vores hjælpemidler er sidegevinster ved rumfarten.

»Hvis man har brugt en GPS for at finde vej idag eller ordnet en bankforretning på nettet, måske tjekket vejrudsigten  -  så har man brugt teknologi, der kommer fra rumfarten,« siger Hans Müller Pedersen, direktør for Styrelsen for Forskning og Innovation, som har ansvaret for udvikling af rumforskningen.

Danmark var helt tilbage i 1962 med til at stifte ESRO, forløberen for Den Europæiske Rumorganisation ESA, som i dag har 22 medlemslande. Vi betaler dog kun halvt så meget til den fælles udvikling af rumfarten som Norge, som har hvert år laver beregninger svarende til Rambølls. De norske analyser viser, at for hver norsk krone investeret i ESA, får norske virksomheder 4,8 kroner tilbage.

»Andreas Mogensen er en god ambassadør for rumforskningen og hans opsendelse er en anledning til kaste mere lys på, hvad vi faktisk kan med rumfart i Danmark.  Vi vil gerne sende et klart signal til politikerne om at prioritere denne del af forskningen.  Vi synes, at Danmark skal bruge mange flere penge på rumfart. Det er penge, som kommer godt igen. Og det ligger fint i forlægelse af, hvordan vi gerne ser sammensætningen af de offentlige udgifter udvikle sig. Vi skal styrke forskning, uddannelse og infrastruktur. Det peger fremad,«  siger Karsten Dybvad.

Der bliver investeret stadig flere penge i europæiske rumfart. I år 2015 kommer de 22 medlemslande til at bruge 33 milliarder kroner på ESA, som dermed har fået knap fordoblet sit budget på 10 år. Til sammenligning bruger USA i år 120 milliarder kroner på NASA og diskutere, om det er for lidt.

»Hvis man ser på den økonomiske kapacitet af de to parter, er der stadig en pæn margen til yderligere forbedring af det europæiske rumprogram,« siger Thomas Reiter, direktøren for bemandet rumfart i ESA, der var i København i dag for at følge Andreas Mogensens opsendelse på skærmen.