Dansk rum-pioner skal på travl tordenjagt

Astronauten Andreas Mogensen skyder det største danske rumprojekt nogensinde i gang under sin kommende mission. Fra Den Internationale Rumstation skal han tage billeder af atmosfærens vildeste lyn, røde feer.

Til højre i billedet af Jorden om natten kan man se fire af de såkaldte røde feer, gigantlyn, der kan rejse helt op til 90 km op gennem atmosfæren. Nu skal Andreas Mogensen forsøge at komme tættere på feerne med et specialkamera på rumstationen. Foto: NASA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens Den Internationale Rumstation farer rundt om Jorden godt 400 km over vores planet, får den første dansker i rummet travlt med at gå på jagt efter feer. Endda røde feer for at være mere specifik.

Røde feer stammer imidlertid ikke fra eventyrenes verden, men er højst virkelige og meget dramatiske fænomener, som ofte finder sted højt over tordenskyer.

Herfra springer kæmpelyn, som er usynlige fra jordoverfladen, helt op til 90 km op gennem atmosfæren med en kraftig rødlig glød. Deraf navnet røde feer.

Nu bliver Andreas Mogensen pioner i et stort dansk forskningsprojekt, som for første gang skal forsøge at fotografere og måle røde feer samt de store tordenskyer, de udspringer af, fra rummet.

Bevæbnet med et avanceret kamera og med telelinsen rettet mod Jorden gennem et lille vindue på rumstationen, skal han under sin kommende mission bl.a. forsøge at indfange de ekstreme lyn, når de springer op gennem stratosfæren fra tropiske områder af kloden.

Bag forskningsprojektet ved navn Thor – opkaldt efter den nordiske tordengud – står DTU Space i samarbejde med DMI og det europæiske rumagentur ESA.

»Det er meget vigtigt for vores forståelse af klodens klima og dermed for udformningen af mere nøjagtige klimamodeller, at vi får større indsigt i de enorme lyn. For de pumper energi, støv og vanddamp højt op i den ellers knastørre stratosfære,« siger Peter Langen, der er klimaforsker ved DMI.

12-15 km over jordoverfladen slutter troposfæren og dermed den del af atmosfæren, hvor skyerne hersker, og vejret dannes. Grænsen mellem troposfæren og atmosfærens næste lag, stratosfæren, er så markant, at man næsten bogstavelig talt kan tale om, at der er lagt et låg på mellem de to sfærer.

Det kan man se på den største, højeste og mest energirige af alle skytyper, torden- eller cumulonimbus-skyen, som flader helt ud og får en amboltlignende form, når den så at sige rammer låget mellem troposfæren og stratosfæren. Højere kan vanddamp dermed ikke nå under normale omstændigheder.

Men når de kraftige røde feer springer fra toppen af tordenskyen, skabes der voldsomme trykbølger, som medvirker til at pumpe vand og støv langt op i stratosfæren, hvor det kan blive hængende i ugevis og spredes over store afstande. Dertil kommer, at kæmpelynene ændrer på atmosfærens sammensætning og strålingsbalance – alt sammen med foreløbig ret ukendte konsekvenser for klimaet hernede på Jorden. Hvilket der nu skal ændres på.

Svær opgave

I en videohilsen til DTU Space siger Andreas Mogensen, at han håber, at det vil lykkes for ham at tage nogle rigtig gode billeder under sin ti dage lange mission på rumstationen fra 2. september.

Men det bliver ikke helt let for ham, for billederne skal han forsøge at skyde gennem to små vinduer på det russiske Pirs-modul på stationen, og her er det ikke muligt at fastgøre kameraet til et stativ på væggen. Så det bliver håndholdte skud, dels om dagen af den flade struktur af tordenskyers »tag«, og dels om natten af de pragtfulde røde feer.

På Jorden vil DTU Space og DMI dagligt opsende prognoser til Andreas Mogensen for dannelse af tordenstorme i de kommende dage, især i det tropiske bælte langs Ækvator. Dermed får astronauten, der også bliver travlt beskæftiget med en lang række andre arbejdsopgaver, mulighed for at rette linsen mod ganske bestemte områder af Jorden på ganske bestemte tidspunkter, hvor chancen for dannelse af røde feer er ekstra store.

Ingen kendte til de kæmpemæssige lyn over tordenskyer, før de første gang blev fotograferet ved et tilfælde i 1989. Siden har danske forskere lagt sig i spidsen med observationer og målinger af dem, bl.a. fra et observatorium i Pyrenæerne. Ekspertisen bliver i første omgang kronet med Thor-projektet, som Andreas Mogensens fotoopgave kun er et beskedent, men vigtigt indledende skridt imod.

I 2017 får DTU-forskerne nemlig opsendt specialudstyr til rumstationen, den såkaldte ASIM-instrumentpakke, der skal monteres udvendigt på stationen. Herfra skal ASIM indsamle data om bl.a. vanddamp, skyer, småpartikler og lyn for at opnå større indsigt i, hvordan de påvirker klimaet på Jorden.

ASIM er det hidtil største enkeltstående danske rumprojekt og kommer til at bestå af to kameraer og to såkaldte fotometre, der skal måle forskellige bølgelængder af synligt lys.