Dansk opdagelse: Sådan forhindres antibiotika-resistens

En kombination af forskellige antibiotika kan forhindre patienter i at udvikle resistente bakterier, viser dansk forskning.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: FABIAN BIMMER

Kombinationsbehandling bruges af læger til at behandle infektionssygdomme og forskellige kræftformer med varierende succes.

Resistens er skyld i over 50 procent af dødeligheden blandt patienter i behandling for helt almindelige infektionssygdomme, såsom lungebetændelse og diarré.

Bakteriernes resistens over for antibiotika gør, at den normale behandling ikke virker.

Det har fået WHO til at omtale resistensudvikling som en alvorlig trussel mod folkesundheden.

Professor Morten Sommer og hans forskerholds nye resistensprincip kan være et relevant hjælperedskab til, hvordan læger fremover skal anvende antibiotika for at sikre den mest optimale behandling, skriver Videnskab.dk.

»Vores princip kan hjælpe læger til rationelt at vælge de behandlingsforløb, der sænker udviklingen af resistens blandt patienter mest muligt,« siger Morten Sommer.

Læs også hos Videnskab.dk:Tropesygdommenes skrækkelige Top 10

En væsentlig faktor for udvikling af resistens er, om kombinationen af behandlingsstofferne har en 'mindre kraftig' (antagonistisk) virkning eller en 'mere kraftig' (synergistisk) virkning end hvert af stofferne alene, ifølge det gamle resistensprincip.

Det gamle resistensprincip lyder, at 'mindre kraftige' stofkombinationer giver en langsommere resistensudvikling på lang sigt, mens 'mere kraftige' kombinationer har en bedre effekt på kort sigt.

Dette princip gør professor Morten Sommer fra Institut for Systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet og hans forskningsgruppe med deres nye resistensprincip nu op med.

Det nye resistensprincip går ud på, at kombinationsbehandlinger skal sammensættes af to (eller flere stoffer), som har de egenskaber, at udviklingen af resistens mod det ene stof øger følsomheden mod det andet kombinationsstof. En taktik som forskerne kalder 'kollateral følsomhed'.

Læs også hos Videnskab.dk: Bakterier spiller kortspil med resistens

Forskerne har i et nyligt publiceret studie testet kombinationen af fem forskellige typer antibiotika.

De fandt, at tre af disse er særligt effektive til at reducere udviklingen af resistente E.coli-bakterier. Det gælder for følgende to antibiotiske stofkombinationer:

  1. Amikacin (Amk) + Ciprofloxacin (Cip)
  2. Amikacin (Amk) + Tetracyklin (Tet)

Det gode ved disse stoffer er, ifølge Morten Sommer, at de også er meget klinisk anvendelige.

Eksempelvis bruges Amk og Cip på hospitaler til at behandle henholdsvis lungeinfektioner og urinvejsinfektioner, mens Tet oftest bruges i behandling af bumser (acne).

Læs også hos Videnskab.dk: Kan antibiotika-resistens forsvinde?

Stoffernes resistensegenskaber skal være modsatrettet af hinanden for at give den mest optimale effekt.

Det vil sige, at udviklingen af resistente bakterier sker langsomst, når bakterier er resistente over for det ene stof, mens de samtidig er overfølsomme mod det andet stof i behandlingen.

Aage Alstrup, der er dyrlæge og selv forsker i billeddiagnosticering af infektioner med stafylokok-bakterier ved Aarhus Universitet, finder forsøget yderst interessant og originalt.

Dog tilføjer han, at resultaterne skal følges op med nye undersøgelser – enten udført på forsøgsdyr eller patienter i antibiotikabehandling, før man mere sikkert kan vide, i hvor høj grad princippet kan anvendes af læger i den kliniske praksis.

Læs mere om, hvilke bakteriearter metoden forventes at virke imod, i resten af artiklen på Videnskab.dk