Dansk internetlogning er under pres

Efter at EU-Domstolen har erklæret EUs logningsdirektiv ugyldigt, lyder der fra flere sider krav om et stop for overvågning af danskernes besøg på hjemmesider. Justitsministeren er kaldt i samråd.

Vinden synes at blæse i retning af en øget beskyttelse af danskernes internetbaserede privatliv. For en uge siden modtog politikerne eksempelvis en fælles henvendelse fra 18 erhvervs-, interesse- og forbrugerorganisationer, som alle vil have stoppet den massive dataindsamling om danskernes hjemmesidebesøg. Mandag skal justitsminister Karen Hækkerup (S) i samråd. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Presset vokser på folketingspolitikerne og især justitsminister Karen Hækkerup (S) for at få lempet danmarkshistoriens største overvågning af danskerne.

Mandag er Karen Hækkerup kaldt i samråd, efter at EU-Domstolen i april afgjorde, at selve grundlaget for, at al brug af fastnettelefoner, mobiltelefoner og internetforbindelser skal bogføres som led i terrorbekæmpelsen, er ugyldigt. Siden har Justitsministeriet forsøgt at få styr på, hvad det betyder for den danske dataindsamling, som er langt bredere, end EU oprindelig krævede.

For en uge siden modtog politikerne en opsigtsvækkende, fælles henvendelse fra 18 erhvervs-, interesse- og forbrugerorganisationer dækkende alt fra blandt andre DI og Teleindustrien til Forbrugerrådet Tænk, Amnesty International og HK Samdata om at få stoppet den massive dataindsamling. EU-dommen afskaffer eller forbyder ikke logning, men når EU-direktivet er fejet af bordet, kan regeringen ikke henvise til det som basis for den danske logning, som fortsat kan finde sted, men skal overholde de krav, som domstolen indskærpede. Det gør den ikke fuldt ud.

Stemning presser regering

Justitsministeren har for nylig indikeret i det, hun over for Politiken beskrev som en »forsigtig og tidlig« udtalelse, at der på foreliggende grundlag ikke er grund til, at dommen har betydning for, hvordan Danmark arbejder med logning, fordi Danmark stiller særligt skærpede krav om en dommerkendelse for at give adgang til de loggede oplysninger. Ministeriet er på vej med sin endelige vurdering, og det skal Karen Hækkerup redegøre for på mandagens samråd. Hun vil ikke forinden kommentere det yderligere.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, har indkaldt til samrådet for at få at vide, hvad regeringen vil foretage sig, og for at få suspenderet logningen, indtil lovgivningen er ændret. Hun håber på et startskud til en stor diskussion af dommens betydning og overvågning af danskerne.

»Der er ved at brede sig en stemme i offentligheden, som i højere grad kræver en ret til privatliv. Vi håber, at den stemning kan presse regeringen. EU-dommen har gjort det åbenlyst, at der er behov for at ændre på dansk logning,« siger Pernille Skipper, der går ind for at afskaffe logning i Danmark.

Internetlogningen – kaldet sessionslogning – har været under størst kritik. Her foretages der stikprøver i de data, som sendes mellem computere, når de er på nettet, og netop her går Danmark videre i sin dataindsamling, end det nu skrottede EU-direktiv krævede.

Allerede i en redegørelse i 2012 medgav Justitsministeriet, at store dele af sessionslogningen var ubrugelig, fordi politiet altovervejende ikke kunne bruge de indsamlede data. Den kritik er blusset op igen efter EU-dommen.

V: Det virker ikke

»Det er voldsomt og uproportionalt, at man gemmer så mange informationer om danskeres besøg på hjemmesider. Der skal være gode våben til at bekæmpe terrorisme, men det er ikke blevet sandsynliggjort, at sessionslogning virker,« siger retsudvalgets formand, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), som også ønsker, at data kun gemmes i tre måneder mod nu et år.

Både de Konservative og Venstre savner også at få belyst, om sessionslogning er et nødvendigt redskab.

»Vi vil gerne have en substansdiskussion af nødvendigheden af sessionslogning. Den er til besvær og har store omkostninger for teleselskaberne og for borgerne,« siger Karsten Lauritzen (V), der står fast på, at sessionslogning bør stoppes og ikke kan berettiges af, at den på et tidspunkt i fremtiden måske kan udnyttes mere effektivt.

Tom Behnke (K), næstformand for Folketingets Retsudvalg, mener dog, at det kan være et argument, hvis der i krystalkuglen er tegn på, at sessionslogning kan være afgørende for efterforskning og bekæmpelse af terror. Han er dog enig i, at den bør stoppes, hvis den juridiske vurdering viser, at den ikke er nødvendig eller helt er ulovlig at benytte i Danmark.

Hos Dansk Folkeparti mener Martin Henriksen, at den endelige diskussion bør tages under efterårets evaluering, og at der i høj grad bør lægges vægt på, hvilke forventninger politiet og PET har til brugen af sessionslogning i fremtiden.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra den radikale retsordfører, Jeppe Mikkelsen, der tidligere har sagt til Berlingske, at han håber, at EU-dommen vil være med til at blæse vindene i retning af mere privatlivsbeskyttelse. Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, afventer derimod at høre Justitsministeriets vurdering.

»Vi skal have en grundig drøftelse – ikke mindst med politiet og PET, som redskaberne er lavet til. Det er redskaber til terrorbekæmpelse, vi taler om her, og derfor skylder vi danskerne, at vi drøfter det ordentligt,« siger Trine Bramsen.