Dansk forskning rører ved altings begyndelse

En 64-årig forsker fra DTU Space synes med en original analysemetode at have udstyret mennesket med øjne, der kan studere altings begyndelse i den første brøkdel af en milliardedel sekund efter Big Bang. Mere fundamental kan forskning ikke blive.

Sådan ser det såkaldte WMAP-billede ud af universet, som det så ud bare 380.000 år efter Big Bang. En dansk forsker kan med ny metode muligvis trænge yderligere gennem tågerne, hvilket kan gøre videnskaben i stand til at kortlægge selveste universets begyndelse. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En enestående danskudviklet analysemetode kan meget vel have bragt menneskeheden et syvmileskridt nærmere en grundlæggende indsigt i altings begyndelse i Big Bang for 13,7 mia. år siden.

Med metoden, der er udviklet af seniorforsker ved DTU Space Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, synes det nemlig at blive muligt at få indblik i, hvordan det ganske spæde univers så ud en brøkdel af en milliardedel sekund efter selve urknaldet. Med de hidtidige metoder har det »kun« været muligt at studere det tidlige univers tilbage til ca. 380.000 år efter Big Bang.

»Jeg har meget vanskeligt ved at se, at de signaler jeg får, kan være andet end tegn fra den eksplosive inflationsfase umiddelbart efter Big Bang. Alle andre mulige støjkilder, ikke mindst fra Mælkevejen, burde være elimineret,« forklarer Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen.

Den 64-årige forsker er ikke hvem som helst i studiet af tidernes morgen. Han har således været chefudvikler for de avancerede spejle, som gør den europæiske Planck-satellit i stand til at danne sig et usædvanligt klart billede af universet, som det så ud ca. 380.000 år efter altings begyndelse.

Det gør satellitten ved at opfange signaler fra den såkaldt kosmiske mikrobølgebaggrund, der kan opfattes som eftergløden fra Big Bang. Før den tid kunne lys ikke undslippe den hede kosmiske ursuppe.

Ifølge fysiske teorier burde det imidlertid være muligt at komme væsentligt nærmere et indblik i altings begyndelse, nemlig ved at lede efter skygger eller fingeraftryk fra såkaldte tyngdebølger, der må være opstået i universets indledende og ekstremt hastige inflationsfase.

Disse signaler har imidlertid været anset som så svage og så overskygget af støj, at man ikke har opfattet det som realistisk at hente klare informationer om dem ud fra det væld af data, der strømmer ind fra rummet.

Kan bevise Einsteins forudsigelse

Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen tænkte imidlertid alternativt og udviklede på baggrund af et »neuralt netværk« - en matematisk model baseret på den menneskelige hjerne - en unik analysemetode, der ikke viser tegn på nævneværdig »forurening« fra bl.a. Mælkevejen. Med metoden synes det pludselig at blive muligt at opfatte de svage fingeraftryk fra tyngdebølger i den såkaldte polarisation af mikrobølgebaggrunden, det vil sige i den forskydning, der sker i den elektromagnetiske stråling.

»Det eneste, der kan lave polarisation, er tyngdebølger,« som seniorforskeren siger.

Det lyder kompliceret, men konsekvenserne kan vise sig at blive svimlende.

»Hvis det fuldt ud kan bekræftes, at det, vi kan se, er tyngdebølger, så dokumenterer det noget, der ellers hidtil har været teori, nemlig universets eksplosive inflation lige efter Big Bang. Det vil også i givet fald være den første evidens for tyngdebølger, som Einstein forudså for snart 100 år siden,« forklarer han.

Albert Einstein forudså allerede i 1916 i kraft af den almene relativitetsteori, at tyngdebølger - svingninger i tid og rum - må opstå, når store masser bliver accelereret op i fart.

Nu synes en 64-årig og usædvanligt klart tænkende dansker at nærme sig den første konkrete måling af dem.

Dele af Hans Ulrik Nørgaard-Nielsens nye forskningsresultat har været offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Astrophysics and Space Science.