Dansk fælde mod bloddoping

Danske og australske forskere har opnået gode resultater med tests, der kan afsløre doping med eget blod.

Arkivfoto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere

Det har hidtil været umuligt at spore bloddoping hos professionelle atleter, der bruger deres eget blod til at få ekstra kræfter i forhold til konkurrenterne. Men nu har et dansk-australsk forskerhold opnået gode resultater med en ny undersøgelsesmetode, der, hvis alt går vel, skal bruges under de Olympiske Lege 2008 i Beijing, skriver Ingeniøren.

- Vi har fundet nogle ændringer, som virker så markante, at de kun kan optræde ved blodtransfusioner, siger Jakob Mørkebjerg, ph.d.-studerende ved anæstesiologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, til Ingeniøren.

Jakob Mørkebjerg og hans australske forskerkolleger i Sydney er sponsoreret af det internationale dopingagentur, WADA, som vil bloddopingen til livs. I dag er det kun muligt at opdage bloddopingen, hvis blodet stammer fra andre end atleten selv, som det var tilfældet med Alexandre Vinokourov under Tour de France i år.

Ifølge Nyhedsmagasinet Ingeniøren er det dog vanskeligt, at påvise doping med eget blod, da der ikke optræder fremmedlegemer i kroppen. Derfor har forskerne undersøgt forskellige indirekte analysemetoder, som måske kan påvise, at atleterne har manipuleret deres blod.

En af metoderne går ud på at måle den totale mængde hæmoglobin - det protein, som binder og fragter iltmolekylerne fra lungerne ud til musklerne. Hvis hæmoglobinkoncentrationen overstiger en bestemt grænseværdi i forhold til mængden af plasma og hvide blodlegemer, kan dopingkontrollanterne påvise bloddoping. Problemet er blot, at atleterne kan manipulere med hæmoglobinkoncentrationen ved at sprøjte saltvand ind i blodbanerne.

Det kneb forsøger forskerne at eliminere ved at få sportsudøverne til at indånde en lille mængde kulilte før og efter konkurrence. Gassen binder sig 200 gange bedre til røde blodlegemer end ilt, og ved at måle kulilteprocenten på forskellige tidspunkter, kan forskerne udregne den nøjagtige mængde hæmoglobin. Dermed kan atleterne ikke længere rehydrere sig selv med saltvand.

Metoden skal dog undersøges nærmere, inden den kan bruges i praksis før en konkurrence.

- Kulilten har som regel forladt kroppen inden for 12 timer, men man bør helst gøre det 24 timer før, så der ikke er nogen risiko for, det skader atleternes præstation, siger Jakob Mørkebjerg.

De andre analysemetoder, som forskerne undersøger i kampen mod bloddoping, handler om at undersøge, om der opstår læsioner på membranen i de røde blodceller, som har været en tur i køleskabet.

Jakob Mørkebjerg tvivler dog på, at de forskellige metoder bliver klar til OL næste år, da der har været en del tilbageslag i forskernes resultater.

- Det er ærgerligt, men sådan er forskning. De første forsøg var ekstremt lovende, men hovedforsøget var umiddelbart ikke så godt, siger Jakob Mørkebjerg.