Dansk Erhverv: Ændring af danske logningsregler haster

Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv glæder sig over, at justitsminister Karen Hækkerup (S) vil gennemgå EU-dommen, har dømt det såkaldte logningsdirektiv for ugyldigt

Det haster med at få ændre de danske logningsregler, lyder det fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter at EU-Domstolen dømte det såkaldte logningsdirektiv for ugyldigt, er der kommet pres fra flere sider for at få ændret eller fjernet den danske dataindsamling.

Onsdag meddelte justitsminister Karen Hækkerup (S), at Justitsministeriet nu vil gennemgå dommen nøje og vurdere, hvilke konsekvenser den vil have for de danske logningsregler.

Det modtager erhvervslivet positivt, men opfordrer samtidig til, at de danske regler bør ændres hurtigst muligt, fordi de er mere vidtgående end EU-reglerne - og rummer overvågning af internettrafik og ikke kun telefonsamtaler.

»Det er glædeligt, at justitsministeren nu er parat til at begrænse logning. Det er positivt med en hurtig udmelding, der tager EU-dommen alvorligt. Sagen skal prioriteres, så reglerne kan blive ændret hurtigst muligt,« lyder det fra chefkonsulent Janus Sandsgaard i en pressemeddelelse fra Dansk Erhverv.

Ifølge Dansk Erhverv mangler der proportionalitet i lovgivningen, som den ser ud lige nu. Erhvervsorganisationen mener, der skal være en klarere sammenhæng mellem retssikkerhed og sikkerhed, og at lovgivningen skal være tydelig omkring, hvad det er, man ønsker at beskytte med reglerne.

EU-Domstolen, som er EUs højeste juridiske myndighed, dømte tirsdag det såkaldte logningsdirektiv, som bl.a. Danmark bruger som grundlag for den største overvågningsaktion nogensinde, ugyldigt og ophævede det med øjeblikkelig virkning.

Det har sat den danske regering under pres fra alle sider for at få ændret eller helt fjernet den danske dataindsamling. Både organisationer og flere politikere har udtalt, at de danske regler bør kigges efter i sømmene. Onsdag meddelte justitsminister Karen Hækkerup (S) da også, at Justitsministeriet nu vil gennemgå dommen nøje.

»Jeg har noteret mig, at EU-Domstolen har erklæret logningsdirektivet for ugyldigt. Justitsministeriet vil nu gennemgå dommen nøje og vurdere, hvilke konsekvenser dommen vil have for de danske logningsregler. Hvis vores undersøgelser viser, at de danske logningsregler på baggrund af dommen må anses for at være i strid med EU-retten, vil vi naturligvis hurtigst muligt tage de nødvendige skridt til at sikre, at reglerne bringes i overensstemmelse med EU-retten,« lød det onsdag fra Karen Hækkerup i en skriftlig kommentar.

I 2013 blev der gemt 3.500 milliarder oplysninger om danskernes brug af telefoni og internet – svarende til 621.975 registreringer om hver eneste dansker fra den spædeste nyfødte til Danmarks ældste indbygger. Det er over 40 gange mere end oprindeligt forventet. Overvågningen har kostet 200 millioner kroner at etablere og koster årligt 50 millioner kroner. Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv henviser netop til, at der hvert år bruges væsentlige summer på at leve op til de danske logningsregler.

EU-dommen afskaffer eller forbyder ikke logning, men når EU-direktivet er fejet af bordet, kan regeringen ikke henvise til det som basis for den danske logning, som fortsat kan finde sted, men skal overholde de krav, som domstolen indskærpede. Det gør den ikke fuldt ud. Til gengæld går den på andre områder videre, end EU hidtil har krævet.

Internetlogningen, hvor der tages stikprøver for hver 500. såkaldte datapakke, som sendes mellem computerne, er netop dér, hvor Danmark er gået videre i sin dataindsamling, end det nu skrottede EU-direktiv krævede.