Hvis man går og frygter for et nyt monsterregnvejr som det, der satte det halve København under vand 2. juli 2011, kan man muligvis tage det forholdsvist roligt i de næste 10-20 år.

En del tyder nemlig på, at mængden og intensiteten af ekstreme nedbørshændelser i Danmark kører i store bølger af godt 40 års varighed. I øjeblikket synes nationen at befinde sig på toppen af en sådan bølge.

Så hvis man følger tendensen fra tidligere, vil forventningen være, at vi kommer til at opleve færre og mindre voldsomme hændelser med ekstremregn i de næste par årtier. Hvorefter bølgen atter vil svinge sig op til nye og formentlig endnu større nedbørshøjder.

Det fremgår af analyser, som professor og ekspert i ekstremregn ved DTU Karsten Arnbjerg-Nielsen har udført sammen med ph.d.-studerende Ida Bülow Gregersen.

»Hvis vi tager vores model nogenlunde råt, og anvender den på København, må vi forvente, at sandsynligheden for, at der kommer en hændelse som 2. juli 2011, vil være markant lavere i 2025, end den er i øjeblikket. Og så vil den igen om ca. 40 år være pænt højere, end den er nu,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

De to DTU-forskere har analyseret antallet af voldsomme nedbørshændelser på fem pålidelige danske vejrstationer siden 1880. Af disse data fremgår det, at den ekstreme nedbør over kongeriget kører i et storslået bølgemønster, markante svingninger, der hver især har en varighed på godt og vel 40 år.

Svingningen er ikke fuldstændig identisk på de fem stationer, hvoraf den ene er København. Men sammenholdt med nogenlunde tilsvarende data fra Belgien tør professoren godt konkludere, at det i højere grad er naturlige svingninger i det overordnede klimasystem end menneskeskabte klimaforandringer, der står bag de seneste ca. 30 års stigende mængder ekstremregn i Danmark.

Siden 1980 er mængden og hyppigheden af ekstremregn i Danmark steget med 20-40 procent.

»Det, som har været på spil fra 1980 til i dag, er i virkeligheden noget, som følger et mønster i forhold til nedbørsmålinger fra 1880 til i dag. Vi kan ikke forklare, hvorfor dette naturlige mønster er der, men vi kan se, at der er en svingning, og at det følger et mønster på ca. 40 år,« fortsætter han.

Pas på fremtiden

Professoren understreger dog, at analyserne ikke bør tages som udtryk for, at kommuner bare kan slå koldt vand i blodet og udsætte igangsættelsen af klimatilpasningsplaner med regnvandsbassiner og lignende:

»En cyklus i fortiden er ikke det samme som en cyklus i fremtiden. Vi kan sige, at den stigning, der er sket, ikke udelukkende er forårsaget af menneskeskabte klimaforandringer. Men deraf kan man ikke nødvendigvis også slutte, at ekstremregnen vil følge fortidens mønster og gå ned i de næste par årtier. Jeg tror dog, at det er det mest sandsynlige scenarie.«

Klimaprofessor ved Niels Bohr Institutet Eigil Kaas advarer om muligt endnu stærkere imod at tage mønsteret bogstaveligt. Bl.a. siger han:

»Man kan ikke på baggrund af dette materiale ekstrapolere og slutte, at ekstremregnen vil følge et bestemt mønster i fremtiden. Og det mønster, man mener at kunne se, kan være helt tilfældigt. Når det er sagt, så er der slet ingen tvivl om, at der er naturlige svingninger i klimaet. Men når man ser bort fra Solen, så kører de bare ikke i nøje fastlåste perioder og aldrig i så kort tid som 40 år ad gangen.«

Eigil Kaas forklarer i øvrigt, at for hver gang, temperaturen stiger med én grad, stiger atmosfærens indhold af vanddamp som tommelfingerregel med seks-syv procent. Men i den proces stiger den ekstra kraftige nedbør endnu mere.

Siden begyndelsen af forrige århundrede er den årlige danske middelnedbør steget med næsten 20 procent. I samme periode er middeltemperaturen herhjemme steget med godt halvanden grad, hvilket er ca. det dobbelte af det globale gennemsnit.

Karsten Arnbjerg-Nielsen præsenterer sine nye analyser ved sin tiltrædelsesforelæsning som professor på DTU i morgen.