Dansk amatørastronom bag mystisk fund: Flimrende stjerne kan ikke forklares

Normalt kan man undersøge et solsystem ved at studere mønstrene i de skygger, som planeter, kometer og asteroider i systemerne kaster. Fold sammen
Læs mere
Foto: NASA/JPL-Caltech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En gruppe amatørastronomer med en ung dansker i spidsen har opdaget en fjern stjerne, som ikke ligner noget, man tidligere har set.

Stjernen lyser nemlig op og falmer i en helt ufordusigelig rytme, som ikke kan forklares ud fra den kendte videnskab.

Det fremgår af en ny forskningsartikel, som DR beskriver.

Normalt vil man nemlig ud fra variationen i en stjernes lys og en advanceret matematiske model kunne beskrive den pågældene stjernes solsystem, placering af planeter omkring stjernen samt evt. kometer og asteroider i solsystemet.

Men indimellem støder forskerne på et solsystem, der opfører sig på en måde, som ikke kan forklares.

Eller som hovedforfatteren på artiklen fortæller til Scientific American, så har de kigget på 500.000 stjerner gennem Kepler-teleskobet, og de har aldrig set noget lignende.

Sidste gang de rev sig i håret over en uregelmæssig stjerne, Tabby's star, arbejdede man seriøst med en teori om, at skyggerne skyldtes rumvæseners kæmpebyggerier.

Den teori blev dog fejet af banen, da det senere hen viste sig, at der sansynligvis bare var tale en gruppe kometer i en lang, excenstrisk bane.

Men den nye stjerne, HD 139139, er endnu mere mystisk, da det ikke bare er selve skyggerne, man ikke kan forklare, men den uvilkårlighed de kommer i.

På 87 dage så forskerne 28 dyk i stjernens lysstyrke.

Men varigheden af dykket og tidsintervallet mellem var så forskelligt, at det ikke kan sættes på nogle af de kendte formler.

»Tingene passer ikke sammen. Umiddelbart ligner det planeter, der blokerer for lyset. Men i så fald skulle der minimum være 14 af dem, som alle har nogenlunde ens størrelse, og størstedelen skal befinde sig relativt tæt på stjernen.«

»Det kan vi ikke få til at passe med de modeller, vi har for stabile solsystemer i dag,« siger den danske amatørastronom Martti Holst Kristiansen, der er studerende på DTU og underviser på Brorfelde Observatoriet til DR.

Han forklarer, at de ligesom de profesionelle astronomer bruger algoritmer til at søge i data.

»Men den her stjerne fandt vi ved en manuel datagennemgang. Flere manuelle opdagelser af eksotiske systemer, som det her, kan på sigt være med til at forbedre algoritmerne, så de bedre fanger den slags systemer,« siger han.

Forskerne har forsøgt at forklare stjernens lysstyrke ud far alverdens modeller, men indtil nu kommer de alle til kort.