Danmark udskyder ja eller nej til ens dataregler i EU

Både fra forbrugernes og erhvervslivets bliver der opfordret til, at nye EU-regler om databeskyttelse skal være ens for alle EU-lande i form af en forordning. Den beslutning vil justitsministeren dog først bede Folketingets europaudvalg om at tage stilling til, når forhandlingerne er mere fremskredne.

Der vil først blive taget dansk stilling til spørgsmålet om, hvorvidt de nye databeskyttelsesregler i EU bør vedtages som en forordning eller et direktiv, når forhandlingerne er mere fremskredne.  Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når der bliver vedtaget nye EU-regler om databeskyttelse, er det endnu ikke sikkert, om Danmark kommer til at bakke op om, at der skal være tale om en tværgående EU-lov (en forordning). Eller der skal være tale om et sæt overordnede regler, som landene hver især kan arbejde ud fra (et direktiv).

Det spørgsmål bliver der fra dansk side ikke taget stilling til forud for, at EUs justitsministre mødes 5.-6. december for at tale om den stramning, som længe har været på vej.

Det fremgik på europaudvalgets møde fredag, hvor justitsminister Morten Bødskov (S) orienterede medlemmerne om, at det spørgsmål først vil diskuteret senere, når forhandlingerne om de nye regler er mere fremskredne.

Justitsministeren hentede i stedet opbakning i Folketingets europaudvalg til at tage til Bruxelles med en række indsigelser, der bl.a. går på, at der skal sikres en større grad af fleksibilitet, end det nuværende forslag lægger op til.

Således skal det sikres, at der ikke skabes unødvendig forhøjelse af administrative byrder for både det offentlige, det private erhvervsliv og borgerne. Derudover er der flere indsigelser bl.a. i forhold, at EU-lovgivningen skulle blive så stram, at de enkelte lande ikke vil kunne indføre og bevare særregler, hvis det er nødvendigt. I forhold til det såkaldte »one-stop-shop« princip, der i korte træk ville betyde, at et andet lands tilsynsmyndighed vil kunne trække en afgørelse, der er gældende for alle lande og dermed også for en dansk borger. Ligesom der også er forbehold i forhold til størrelsen af bøder ved overtrædelser af reglerne.

Både fra forbrugernes og erhvervslivets side - i form af Forbrugerrådet Tænk og DI - har der ellers lydt klare opfordringer til, at man fra dansk side bør bakke op om, at der skal være tale om en forordning, da det vil give ens regler på tværs af alle EU-lande.

Allerede forud for europaudvalgets møde lød det fra venstres Eva Kjer Hansen, der er formand for udvalget, at opfordringen og forventningen gik på, at det punkt ville blive udskudt til senere. Argumentet herfor lød torsdag fra Eva Kjer Hansen på, at der er foretaget så mange ændringer i forslaget, der er til forhandling, at det endnu er vanskeligt at få et overblik - og at der fortsat er behov for at få belyst fordele og ulemper bedre ved henholdsvis et direktiv eller en forordning.

På europaudvalgets møde lød det fra også fra justitsminister Morten Bødskov, at den tekst, der arbejdes på nu, adskiller sig meget fra det oprindelige forslag - og altså at spørgsmålet om, hvorvidt der skal være tale om en forordning eller et direktiv ikke skulle behandles.

»Af hensyn til kompleksiteten i de spørgsmål, der bliver rejst i forhold til indholdet, er det vigtigt, at I (europaudvalgets medlemmer, red.) i dag ikke skal sige ja til, om der skal være tale om et direktiv eller en forordning,« lød det fra Morten Bødskov på udvalgsmødet.

Her lød det dog samtidig fra ministeren, at et direktiv vil kunne sikre mere fleksibilitet.

»Vi har i Danmark en fleksibilitet i forhold til det gældende direktiv fra 1995. Vi har særlige regler på områder som bl.a. CPR og sundhedsdata. Med et direktiv er der plads til at tilpasse til nationale forhold, og det er vigtigt at opretholde den fleksibilitet. Hvis vi får en forordning, vil det have den konsekvens, at persondataloven og muligt andre love, der regulerer behandling af persondata, skal ændres. Som landet ligger nu, peger meget på, at vi fra dansk side må gå ind for et direktiv,« sagde Morten Bødskov, men understregede samtidig, at det spørgsmål først skal drøftes, når man er nået længere hen i forhandlingsprocessen om den de nye databeskyttelsesregler.

Europaparlamentets borgerretsudvalg vedtog i oktober med altovervejende flertal, at virksomheder skal søge tilladelse, før data sendes ud af EU, at der kan gives bøder på op til 100 millioner euro for overtrædelser, at alle mennesker har ret til at få deres data hos bl.a. internetudbydere slettet, hvis de ønsker det - også steder, hvor data ligger i dubletter. Endelig kan virksomheder, organisationer m.fl. udelukkende samlet personlige data sammen efter at have fået klar tilladelse fra den enkelte person, som til enhver tid kan trække sit samtykke tilbage.