Dagens nobelpristager døde i fredags

Nobelpriskomiteen vidste intet om dødsfaldet.

Steinman, der nu er død, er af Nobel-komiteen blevet belønnet for sin opdagelse af dendritcellen og den rolle, cellen spiller for immunitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: ROCKEFELLER UNIVERSITY / HANDOUT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En af de tre forskere, der mandag fik tildelt Nobelprisen i medicin, døde for få dage siden, oplyser Nobelkomitéen.

Göran Hansson, der er Nobelkomitéens sekretær, siger til det svenske nyhedsbureau TT, at canadieren Ralph Steinman døde i sidste uge. Ifølge avisen Montreal Gazette døde Steinman af cancer i bugspytkirtelen. Rockefeller University siger, at Steinman døde fredag, 68 år. 

Nobelkomitéen havde ikke kendskab til dødsfaldet, da den mandag offentliggjorde navnene på prismodtagerne.

- Det er for tidligt at sige, hvad det betyder. Vi har netop fået oplysningen. Hvad vi kan gøre nu er at beklage, at han ikke fik lov at kende glæden over sine opdagelser. De praktiske følger undersøger vi i de nærmeste dage, siger Hansson.

Den ene halvdel af prisen går til Steinman, der er blevet belønnet for sin opdagelse af dendritcellen og den rolle, cellen spiller for immunitet.

Den anden halvdel af prisen går til amerikaneren Bruce Beutler og Jules Hoffmann fra Luxembourg. De to får prisen for deres opdagelser om aktivering af medfødt immunitet. Ralph M. Steinman blev født i 1943 i Montreal, Canada. Siden 1988 havde han været professor i immunologi ved Rockefeller University i New York. 

/ritzau/TT