Dårlige læsere magter ikke livslang læring

Den danske arbejdsmarkedspolitik har længe bygget på, at vi skal efteruddanne os. Men svensk doktorafhandling viser, at dårligere læsere har vanskeligt ved livslang læring. Danske efterlønnere læser markant dårligere end ikke-efterlønnere.

Når dårlige læsere bliver sendt på efteruddannelse, er det svært at holde motivationen oppe, mener dansk professor - netop fordi det kniber med læselyst og -kunnen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det har fagbevægelse og politikere i årevis understreget igen og igen. Men hvis man ikke besidder basale læsefærdigheder, så er efteruddannelse som minimum meget vanskeligt og for nogle helt umuligt.

En ny svensk afhandling fra Gøteborg Universitet viser, at dårligere læsere har svært ved at leve op til idealet om livslang læring.

»Samfundet har nogle implicitte forventninger til den enkeltes kundskaber. Hvis man ikke lever op til dem, så er er man ildestedt,« siger Nadja Carlsson, der står bag afhandlingen.

Efterlønnere læsere dårligt

Afhandlingen har også relevans i Danmark. En undersøgelse fra 2007 viser, at danske efterlønnere læser markant dårligere end andre på arbejdsmarkedet.

Generelt er hele 4 ud af 10 på arbejdsmarkedet dårlige læsere, men for folk, der går på efterløn, er hele 7 ud af 10 dårlige læsere.

Hvis man kun ser på de kortuddannede, så kan hver fjerde slet ikke læse. Forskerne opfatter det som et overset problem.

»Når de dårlige læsere når til efterlønssalderen, er løbet kørt. De har hele deres liv holdt sig væk fra skolebænken. Når de går ud af skolen som dårlige læsere og ikke tager en erhvervsuddannelse, kan vi se, at de ikke videreuddanner sig i resten af deres arbejdsliv, så når de når efterlønsalderen er det for sent,« siger Torben Pilegaard Jensen fra AKF, der stod bag undersøgelsen.

Personer, der var dårlige læsere i folkeskolen, men alligevel gennemførte en uddannelse som for eksempel smed, har markant mere videre- og efteruddannelse.

»I modsætning til ufaglærte dårlige læsere, så videreuddanner dårlige læsere med en erhvervsfaglig uddannelse sig gennem hele livet, fordi det er påkrævet i deres arbejde. Det viser, at der er et kæmpe motivationsproblem blandt ufaglærte dårlige læsere,« siger Torben Pilegaard Jensen.

Det bliver bakket op af dansk læringsforsknings grand old man, pensioneret professor Knud Illeris. Han mener ikke, at problemet bliver løst ved at forsøge at forbedre dårlige læseres læsekundskaber.

»Man kan godt prøve at lægge en læseundervisning ind i et efteruddannelsesforløb. Men man kan ikke lære folk, der ikke er motiverede, at læse. Motivationen er nok et af de centrale problemer i forhold til livslang læring,« siger Knud Illeris.

Skærmer sig mod nederlag

Den svenske forsker peger også på motivation som et problem.

Hendes interviews tyder på, at den ringe motivation skyldes, at man ikke ønsker at konfrontere sig selv med sine ringe evner.

»Der er en eksistentiel dimension, hvor individer sammenligner sig med andre og føler mindreværd,« siger hun.

I afhandlingen har hun foretaget kvalitative interviews med 56 voksne. Flere af dem har haft ansvarsfulde stillinger som mellemledere i virksomheder. Men i forbindelse med, at de har mistet deres job, er de nu placeret i voksenundervisning, hvor Nadja Carlsson har interviewet dem.

Dårlige læsere med en erhvervsfaglig uddannelse videreuddanner sig gennem hele livet, fordi det er påkrævet i deres arbejde. Det viser, at der er et kæmpe motivationsproblem blandt ufaglærte dårlige læsere. (Foto: Colourbox)Det bedste forsvar mod at se sin arbejdsplads outsourcet til udviklingslande er efteruddannelse.

Læs artiklen på Videnskab.dk