Videnskab

Da videnskabsjournalisten blev nummer seks milliarder i smittekæden

Et lille pust ud af næseborene på et snottet pattedyr et sted i Kina igangsatte i efteråret 2019 en ubegribelig kædereaktion. Coronavirussen SARS-CoV-2 var opstået og formåede i de følgende to et halvt år at smitte omkring tre fjerdedele af verdensbefolkningen. En af de sidste, foreløbig, blev Berlingskes nervøse videnskabsjournalist.

Det hele begyndte muligvis med et dyr som dette – en desmerkat – eller et lignende pattedyr. Det var formentlig snottet, smittet af en flagermus med en ny virus, der siden har lagt millioner af mennesker over hele verden i graven. AFP/Ritzau/Scanpix

Jeg er ikke længere unik. For jeg har haft covid-19.

Nu ved jeg godt, kære læser, at din automatreaktion er, at det er du da hamrende ligeglad med. Hvilket er fuldt forståeligt. For statistikken taler i den grad for, at det har du også selv haft – måske endda to gange.

Andre læser også

  • Videnskab
    Abonnement
    Her er vores måske bedste coronavåben – næsevaccinen
  • Videnskab
    Abonnement
    Cement er en klimasynder uden sidestykke. Her er den vilde forklaring
  • Videnskab
    Abonnement
    Coronadøden styrtdykker verden over – men hvad i alverden sker der i Sydafrika?