Da Lotto lod tilfældet rode

Ved en fejl har en lottokunde fået de samme jokertal på to kuponer. Det er så usandsynligt, at Danske Spil har genstartet sin tilfældighedsmaskine.

Der var for lidt tilfældighed, da en lottospiller i Hirtshals fik to lottokuponer med de samme jokertal. Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS FISKER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I sidste uge blev en lottospiller i Hirtshals fristet af triplepuljen i Onsdagslotto og købte en lynlottokupon. Det var han ikke den eneste, der gjorde, men denne spiller lagde mærke til, at jokertallene var de samme som på den fem-ugers-kupon, han havde købt tre uger tidligere. Det må ikke ske, og det bør ikke kunne ske. Jokertallene til kuponerne udtrækkes af en computer, og chancen for tilfældigt at få de samme jokertal er astronomisk, 1 til 100 billioner.

»Sandsynligheden for, at han har fået to kuponer med ens jokertal er så lille, at det ikke er en reel mulighed. Vi har fundet noget, der peger på en fejl, og vi har med det samme genstartet maskinen, der genererer jokertallene. Nu går vi baglæns og undersøger alle kuponer for at se, om der er flere dubletter,« siger Søren Weeke, IT-chef ved Danske Spil.

Konsekvensen for spillerne er der ikke klarhed over endnu. Det afhænger af, hvor mange spillere der eventuelt har fået dubletter.

»Det kan komme til at handle om, at for mange spillere har skullet dele en præmie. Udtrækningen af jokertallene er ikke påvirket, det er kun spillekuponerne,« siger Søren Weeke.

Hændelsen er anmeldt til Spillemyndigheden, som holder øje med alle gevinstspil i Danmark fra Klasselotteriet til enarmede tyveknægte .

»Vi er sat i verden for at beskytte forbrugeren, og vi er også inde i den her sag. Det er helt normal procedure, at Danske Spil inddrager os, hvis der er tvivl om noget.« siger Jan Madsen, kontorchef i Spillemyndigheden der hører under Skatteministeriet.

Jokertal kan i princippet beregnes

Den formentlig fejlramte computer, der spytter jokertal ud til lottokuponen, er en »pseudo-randomiseringsmaskine«. Den har indviklede regler for at generere tal, der virker tilfældige, men den arbejder efter regler. I princippet kan man altså beregne det næste jokertal, hvis man har tilstrækkeligt mange tidligere kuponer at analysere. Antallet af kuponer er dog så stort, at det ikke er realistisk, at nogen kan snyde med jokertallene.

»Computere kan ikke overtales til at være helt tilfældige. Det er umuligt for dem at være helt uforudsigelige, men vi kan stille nogle krav om at være tilstrækkeligt tilfældige i det udfaldsrum, vi er interesserede i,« siger Søren Weeke.

Selve trækningen af jokertal er ikke påvirket af den samme fejl, der tilsyneladende har ramt kuponerne. Tilfældig trækning er den hellige gral for alle chancespil, især for Lotto og andre spil hvor man selv kan udfylde kuponen.

»Hvis det viste sig, at 9-tallet blev trukket hyppigere end de andre, ville flere selvfølgelig begynde at spille på 9-tallet. Man kan ikke selv vælge jokertal, men det er stadig alvorligt, hvis der er tvivl,« siger Søren Weeke.

Ritualet og alvoren omkring udtrækningen med lottokugler er velkendt fra TV. Trækningen af jokertal sker ikke med kugler, men med en computer der også er en »ægte« tilfældighedsmaskine, hvor ingen kan forudsige det næste tal.

En »ægte« randomiseringsmaskine bruger ikke algoritmer eller regler, men har en fysisk kilde til tilfældighed, ligesom plat og krone eller terningkast, som alle kender fra matematiktimerne med sandsynlighedsberegninger. En computerchip bruger bare andre fysiske fænomener end mønter og terninger.

Jokertallene trækkes af en schweizisk computer, der bruger et kvantefænomen til randomisering. I computeren sidder en lille chip, der sender lys mod et halvgennemsigtigt spejl. Om den enkelte lyspartikel spejles eller passerer igennem er helt tilfældigt, og computeren kan derfor generere helt randomiserede sekvenser af nuller og et-taller, som kan omsættes til jokertal. En anden kvantefysisk kilde til randomisering er radioaktivt henfald, som computeren kan bruge til at generere tilfældige udfald.

Tilfældigheder udløst af lynnedslag

Ægte tilfældigheder kan også genereres af kaotiske fysiske systemer. Den første ægte randomiseringsmaskine på nettet, random.org, bruger atmosfærisk støj, som udløses af især lynnedslag. De rammer så tilfældigt i atmosfæren, at ingen computere i dag kan forudsige systemet. Støjen opfanges i form af radiosignaler, der kan omsættes til tal i computeren.

»I praksis er der ikke stor forskel på de bedste pseudotilfældighedsalgoritmer og de ægte randomiseringsmaskiner. Men i princippet kan den ene slags beregnes, og den anden kan ikke, og den forskel kan være afgørende,« siger ph.d. Mads Haahr, lektor ved Trinity College i Dublin. I 1998 som nyslået datalog fra Københavns Universitet stiftede han random.org, hvor man kan købe en lodtrækning med garanteret tilfældigt udfald. Servicen bruges mest til at trække gevinster i lotterier, men bl.a. det amerikanske forsvar har brugt random.org til at udtrække jurymedlemmer til militære retssager.