Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Vilde chimpanser er mere tilbøjelige til at advare andre i flokken om en giftig slange, når de er i nærheden af en anden chimpanse, som ikke har set slangen. Sådan lyder en af konklusionerne af et studie af vilde chimpanser, som forskere fra University of St Andrews netop har gennemført, skriver BBC.
Resultatet blev skabt på baggrund af et forsøg, hvor forskerne placerede falske giftslanger på de stier, som de vilde chimpanser hyppigt benytter. De falske slanger var attrapper af de vestafrikanske gaboon vipers, eller hugorme om man vil, som, udover at være særdeles giftige, er kendt for opholde sig på det samme sted i ugevis. Derfor ville give mening, hvis chimpanserne advarede hinanden om faren, og det er netop hvad der skete.
”Chimpanserne var meget tæt på, når de opdagede slangerne iblandt bladende. Derfor hoppede de væk, men de sagde ikke en lyd,” forklarer Catherine Crockford fra University of St Andrews. Men efter at være hoppet væk nærmede de sig forsigtigt slangen igen, og kom med et advarende ”hoo”, hvis de var i nærheden af en anden chimpanse, som ikke havde set slangen.
Ved at observere chimpansernes reaktion på de falske slanger over længere tid, viste det sig, at chimpanserne ikke nøjes med at advare hinanden. Chimpanserne ved tilsyneladende også, hvem i flokken der allerede er klar over, at slangen er der, og den opdagelse er ret så enestående. ”Mange dyr alarmerer hinanden om farer, men chimpanserne synes at vide, hvem deres publikum er,” forklarer Catherine Crockford.
”Vi har set, at chimpanser, menneskets tætte slægtninge, synes at være bevidste om både kendskab og uvidenhed hos andre i flokken. De er i stand til at kommunikere manglende information til det pågældende individ, og det er en vigtig brik i forståelsen af vores sprogs evolution,” fortsætter hunmed henvisning til menneskets evne til at forstå, hvad et andet individ tænker, og dettes betydning for den menneskelige kommunikation.