Californien venter på det næste store skælv

Netop i dag er det 100-året for den største jordskælvskatastrofe i USAs historie. 18. april 1906 blev praktisk taget hele San Francisco lagt øde af et overordentlig kraftigt jordskælv. Og faren lurer stadig konstant under Californiens landskaber.

Ødelæggelserne var totale i San Francisco efter skælvet for 100 år siden. Her et åbent sår i byens Van Ness Avenue, hvor undergrunden forskød sig med op til én meter. Foto: USGS Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

San Francisco er en af verdens smukkeste og driftigste byer. I området ligger Silicon Valley, top-universiteterne Berkeley og Stanford og globalt førende IT-virksomheder som HP, Apple, Intel og Google - og området er hjemsted for omkring syv millioner mennesker.

Men pludselig en dag, formentlig fuldstændig uden varsel, vil denne levende organisme blive bragt til standsning af kræfter, der ligger langt hinsides menneskers kontrol.

På bunden af Stillehavet, umiddelbart uden for San Francisco, løber en af verdens mest kendte og aktive jordskælvszoner, San Andreas-forkastningen. Den markerer i grove træk grænsen mellem den kontinentalplade, som det mest af Stillehavet hviler på, og så hele den nordamerikanske kontinentalplade. De to enorme plader skurrer konstant mod hinanden, og med jævne mellemrum forskubber de sig i et voldsomt ryk. Det kan få landskabet på den ene side af forkastningen til i én enkelt bevægelse at forskyde sig med flere meter. Dermed er et kraftigt jordskælv opstået.

Netop i dag kan San Francisco markere - fejre vil være et misvisende ord - 100-års dagen for det mest dødbringende jordskælv, man har vidnesbyrd om i ikke bare Californiens, men hele USAs historie. I 1906 var byen i eksplosiv vækstog efterhånden nået op på 400.000 indbyggere.

Kl. 5.12 om morgenen den 18. april 1906 indtraf katastrofen. Hele 480 kilometer af forkastningszonen brød i én vældig bevægelse op, og et stort jordskælv, som man i dag mener var på mindst 7,8 på Richterskalaen, gennemrystede hele San Francisco Bugt-området.

I byens forretningsdistrikt styrtede mange kontorbygninger til jorden og i folks hjem, der overvejende var lavet af træ, blev chokerede indbyggere kastet ud af deres søvn af voldsomme rystelser, der varede ved i over 20 sekunder. Snart begyndte flammerne at slikke op ad træbygningerne, brandene bredte sig til byens centrum, og folk flygtede fra et flammehav, der omspandt den ganske by. Først efter tre dage var den sidste gnist slukket, men da var ti kvadratkilometer af den store og ellers stolte by en rygende ruinhob og ca. 3.000 mennesker omkommet.

Historisk jordskælv
Selv om talrige jordskælv andre steder i verden har kostet langt flere menneskeliv, så står San Francisco-skælvet i 1906 som et af de mest kendte, især fordi det var det første større skælv, som blev gennemdokumenteret i ord og fotografier. Men også fordi det står som selve symbolet på de enorme kræfter, der kan udløses langs San Andreas-forkastningen og de talrige andre brudzoner, der løber i zigzag op gennem Californien.

1906-skælvet gav californierne en alvorlig lærestreg. San Francisco blev genopbygget i løbet af bare tre år og denne gang i langt mere modstandsdygtige materialer. Siden har Californien - sammen med Japan - været verdensførende i konstruktionen af bygninger, broer og veje, der kan modstå selv kraftige skælv. Det har hidtil forhindret gentagelse af californiske jordskælvskatastrofer i samme skala som i 1906 og det på trods af, at den rige delstat i de seneste 100 år har gennemlevet over 50 skælv på 6,0 Richter eller mere. I 1989 under det såkaldte Loma Prieta-skælv på 6,9 Richter nær San Francisco omkom således »kun« 63 mennesker, og i 1994 i Los Angeles længere sydpå tog et skælv på 6,7 60 mennesker med sig i døden.

Men californierne har ikke bare været relativt gode til at sikre deres huse mod jordskælv. De har også været usædvanligt heldige. Alle forudsigelser peger nemlig i retning af, at Los Angeles og i særdeleshed San Francisco inden for en kortere årrække vil blive ramt af et overordentlig stort skælv. Forskere fra USAs geologiske overvågningscenter, US Geological Survey, har således beregnet, at San Francisco med 62 procent sandsynlighed vil blive ramt af et skælv på mindst 6,7 Richter - altså et både dødbringende og destruktivt skælv - inden 2032. Men muligheden for et jordskælv på helt op til 9,0 Richter og dermed med samme ufatteligt destruktive potentiale som det tsunamiskabende Sumatraskælv i julen 2004 er til stede i området.

I året 1700, da kun indianere og enkelte spanske kolonister bevægede sig rundt i det nuværende Californien, blev området lige uden for kysten mellem San Francisco og Seattle længere nordpå nemlig ramt af et jordskælv af den størrelse. Beviset finder man bl.a. i Japan, hvor op til fem meter høje tsunamier, der havde rejst tværs over Stillehavet fra den amerikanske vestkyst, væltede ind over strandene og slog mennesker ihjel.

Ifølge geologerne er den slags megaskælv en 500 års begivenhed. Så statistisk set har californierne endnu knap 200 år tilbage, før den helt store jordiske kraftudløsning vil skabe ragnarok i området.www.consrv.ca.gov/cgs

Californiens jordskælvscenter