December giver hvert år anledning til at gøre status over det år, der er gået. 

Således gør en ny rapport status over, hvordan det ser ud med klimaet i Arktis.

I 2024 har der også været en række markante udviklinger: Aldrig har det været med vådt, og kun én gang før er der målt varmere temperaturer end i år.

Det har for 2024 betydet, at hidtil dybfrosne lagre af CO₂-udledere ikke længere er at betragte som lagre, men som »kilder til karbonudledning«, fremgår det.

Og selvom Arktis for mange er et fjernt, fjernt sted, også i mere end fysisk forstand, så er klimaforandringerne i Arktis nogle, der kan få »vidtspændende konsekvenser for liv over hele kloden«, fremhæves det i rapporten »2024 Arctic Report Card«, som det internationale nyhedsbureau AP skriver om onsdag.

Frosne lagre tør

I Arktis ligger store skovfri områder, også kaldet tundraer, der i reglen er dækket af permafrost.

Områderne har tidligere været dækket af blandt andet skov, og deres nedbrydningsproces har været bremset af frosten. Indtil nu. 

Med temperaturstigningerne er tundraerne »blevet skubbet ud over kanten«, fremgår det af rapporten. Med temperaturstigninger og flere tilfælde af naturbrande i områderne er det organiske materiale begyndt at tø.

Det betyder, at der sættes gang i deres nedbrydningsproces, og det udleder både metan og kuldioxid – to af de store drivhusgasser, der er udskældt i klimaregnskabet. 

Man har i mange år vidst, at tundraerne holdt på disse lagre, men 2024 er blevet året, hvor de ikke længere kan defineres som lagre, slår rapporten fast. 

»Det arktiske landskabs naturlige evne til at agere buffer for menneskelige, varmeopsamlende gasser er ved at ophøre, hvilket øger behovet for at reducere menneskelige emissioner,« lyder det.

En snebold af effekter

Det er i alt 97 forskere fra 11 lande med ekspertise i blandt andet dyreliv, naturbrænde, havis og sne, der sammen har lavet den årlige rapport. Og her ser man tydeligt de akkumulerede effekter af klimaforandringerne.

I rapporten fremhæves det, at kysterne i det arktiske område i højere grad rammes af oversvømmelser som resultat af, at højere temperaturer får Grønlands indlandsis til at smelte og sender mere vand ud i havet. 

Når isen smelter, overlade det større dele af det »mørke hav« til sommerens varme, hvilket får temperaturerne til at stige yderligere – en selvforstærkende effekt.

Når temperaturen generelt stiger, ændrer det også vejrforholdene, der har gjort perioden med snefald i Arktis mellem én og to uger kortere i de sidste 15 år. Det har i flere tilfælde betydet, at der om foråret ikke er lige så meget vand fra smeltende sne. Det øger risikoen for tørke senere på året. 

Tørken har flere steder i Arktis betydet flere naturbrande, hvilket endnu en gang udleder varmeopsamlende gasser – endnu et bidrag til drivhuseffekten.