Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Indbyggerne i Brasilien har ret til privatliv, også når de færdes på nettet.
Det har landets parlament enstemmigt vedtaget onsdag, skriver Reuters. Afstemningen sender et klart signal efter den amerikanske aflytningsskandale, hvor den brasilianske præsident, Dilma Rousseff, selv har været genstand for NSAs aflytninger, hvis man skal tro whistlebloweren Edward Snowden.
Om det har haft indflydelse på hendes holdning til sagen fremgår ikke, men Dilma Rousseff agter ifølge Reuters at underskrive den nye internetlov, som også garanterer alle borgere i landet lige adgang til nettet.
Præsidenten vil præsentere loven på en global konference om internettets fremtid onsdag, oplyser hendes kontor.
Lovgivningen, som er blevet døbt »Brasiliens internetforfatning«, er blevet hyldet af eksperter som internetguruen Tim Berners-Lee, der mener, den skaber en god balance mellem pligter og rettigheder for både brugere, regeringer og virksomheder på nettet.
Loven beskytter ytringsfriheden og retten til informationer, og når den bliver vedtaget, får det også betydning for globale internetvirksomheder, der opererer i Brasilien. Både Google Inc. og Facebook Inc. vil blive underlagt den nye lov. Den betyder, at internetfirmaerne fremover skal begrænse indsamlingen af metadata, ligesom al data, de indsamler om brugere i Brasilien, vil blive underlagt brasiliansk lov, også selvom oplysningerne bliver gemt på servere uden for landets grænser.