»Bornholm risikerer at sande til«

Regeringens særbevilling af 60 millioner til bedre internetforbindelser på Bornholm får tele- og internetudbyderne til at trække bremsen. Også politisk er der undren over, at præcis Bornholm er blevet udvalgt.

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Vandall Ørtvig
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvorfor skal Bornholm have særbehandling og få tildelt særlige penge fra staten for at skaffe ordentlige internetforbindelser?

Det spørgsmål breder sig, efter at regeringen har tildelt klippeøen i Østersøen 60 millioner kroner, fordi Bornholm ligger væsentligt under landsgennemsnittet, når man måler den samlede dækning med højhastighedsforbindelser til nettet.

Pengene kommer som en del af de seks milliarder kroner, som regeringen lægger op til i sin »Vækstplan.dk«, der skal skubbe gang i hele landet. Her er der helt ekstraordinært blevet øremærket penge til netop »bedre bredbånd på Bornholm«, og det er første gang, at staten går ind med penge. Hidtil har både den nuværende og tidligere regering holdt fast på, at ordentlige internetforbindelser til hele Danmark skal ske på markedsvilkår og uden statspenge.

Skruer ned i ventetiden

Særbehandlingen risikerer da også at sætte bornholmerne i den stik modsatte situation: at de lander i et dødvande. Tele- og internetbranchen vil nemlig holde igen med investeringer, indtil de ved, hvad politikerne bestemmer.

»Vi er meget opmærksomme på, hvordan man vælger at dele pengene ud, og vi har bekymringer for, hvor lang tid der vil gå, før der er klarhed over det. Jo længere tid der går, jo større er risikoen for, at Bornholm sander til. Ingen vil kaste penge efter et marked, hvor man ikke ved, hvordan man skal konkurrere med offentlige midler. Det giver en risiko for, at Bornholm forbigåes med investeringer i udbygningen af infrastrukturen,« siger Jakob Willer, direktør i den danske telebranches forening, Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI).

Han opfordrer kraftigt til, at pengene bruges som ved et normalt udbud.

»Det skal ske gesvindt og efter et åbent udbud, som ikke ødelægger konkurrencen, og som er baseret på saglige kriterier ud fra analyser, er transparent og teknologineutralt,« siger Jakob Willer.

Ikke kun fiber

Det teknologineutrale betyder, at man ikke favoriserer en bestemt teknologi, men at de hurtige internetforbindelser kan leveres ad alle kanaler: gennem fastnettet, gennem mobilnettet, gennem fibernet eller gennem kabel-TV-net.

Det kan stikke en kæp i hjulet på det bornholmske elselskab, Østkrafts mulighed for at få pengene. Østkraft er som et af de få energiselskaber fortsat kommunalt ejet og må derfor ikke som andre elselskaber grave fiberkabler ned og sælge TV, telefoni og internetforbindelser gennem det.

Også Dansk Folkepartis teleordfører, Dennis Flydtkjær, undrer sig over forskelsbehandlingen af Bornholm, for det er nemlig ikke alene Bornholm, der nævnes som problembarn i Erhvervs- og Vækstministeriets »Bredbåndskortlægning« fra december 2012l. Her optræder også Dursland, Lolland, Læsø, Langeland og enkelte steder i Jylland på bundlisten med den dårligste dækning med højhastighedsbredbånd i Danmark.

Rapport: Andre har samme udfordringer

Han har derfor bedt erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) om at svare på, om hun er »enig i, at markedssvigtede områder som eksempelvis Djursland, Lolland, Læsø, Langeland og enkelte steder i Jylland står med nøjagtigt samme udfordringer i forhold til at få adgang til bredbånd med høje hastigheder, som man gør på Bornholm«.

Han forstår ikke, at der skulle være forskel på områderne, som ifølge ham har samme udfordringer med at sikre adgang til internetforbindelser med høje hastigheder.

Dennis Flydtkjær forstår heller ikke særbehandlingen, når Danmark officielt ønsker en markedsbaseret udrulning af bredbånd. I stedet opfordrer han Annette Vilhelmsen til at arbejde for, at kommunerne får samme mulighed for at optage lån til selv at kunne udbrede internetforbindelser med høj hastighed på samme måde, som kommunerne kan optage lån til at sikre andre væsentlige rammer for borgerne og virksomhederne i kommunerne.

Venstre: Spændende at se

Også Venstres teleordfører, Torsten Schack Pedersen, har svært ved at forstå, at bornholmerne skal have særbehandling.

»Det bliver spændende at se, hvorfor Bornholm er en særlig udfordring og ikke Langeland eller Mors. Jeg glæder mig til at se, hvordan regeringen har tænkt sig at løse den opgave,« siger han.

Venstre er - i modsætning til Dansk Folkeparti - en del af det teleforlig, som lægger rammerne for den danske tele- og IT-udvikling og skal derfor forhandle betingelserne med regeringen først, hvis noget skal ændres.

I brancheforeningen IT-Branchen er administrerende direktør Morten Bangsgaard også afventende:

»Vi er bekymrede for, at bredbåndspuljen til Bornholm kan være et første skridt i et opgør med den ellers meget succesfulde markedsdrevne udvikling i Danmark, så det hæmmer investering og konkurrence,« siger han.