Blodet sladrer om sygdomme

EU vil nu have undersøgt europæernes blod og urin for indhold af farlige kemikalier. Et stort sammenhængende projekt skal belyse, om vi bliver syge af de fremmede stoffer, og om det hjælper at gribe ind mod dem. Danmark har ikke besluttet sig for at deltage i projektet.

Blodet lyver ikke.

Det sladrer om de mange tusinde kemikalier, der omgiver os i hverdagen. Nogle af stofferne bliver i blodet og fortæller om en risiko for vores sundhed, som i vidt omfang kan nedskrives i den tykke bog om alt det, vi ikke ved.

Men nu vil EU have afkodet skriften i blodet og urinen på europæerne. Et storstilet projekt skal belyse, hvor meget fremmed kemi, vi bærer rundt på i vores kroppe, og i et videre perspektiv om stofferne er farlige for os.

Kan kemien i kroppen bidrage til at forklare, hvorfor flere og flere europæere får astma, allergi og børnekræft? Gemmer blodet og urinen på oplysninger, der kan belyse, hvorfor danske mænd bærer rundt på kedelige rekorder i testikelkræft og dårlig sædkvalitet? Og i hvilket omfang kan luftvejslidelser tilskrives kemiske forbindelser fra brændeovne, biler og kraftværker?

Spørgsmålene står i kø. Men svarene, eller nogle af dem, kan komme for dagen i et sammenhængende fælleseuropæisk måleprogram for indhold af kemikalier og sygdomstegn i vævsprøver, blod og urin. Det mener EU Kommissionen med opbakning fra såvel Europa Parlamentet som medlemslandenes repræsentanter.

Bag ideen om at analysere det europæiske blod for mulige miljøskader på sundheden ligger den overvejelse, at kroppens indhold giver et mere præcist billede af sundhedsfaren end beregninger ud fra, hvilke stoffer der afgives fra kilder som jord, vand, luft og fødevarer.

Sammen med data om kilderne og viden om sundhedseffekter kan oplysningerne om kroppens indhold af kemikalier give et billede af, hvor meget miljøfaktorer betyder for sundhedsskader. Samtidig kan oplysninger bruges til at udpege regionale forskelle i udsættelsen for bestemte stoffer. Og hvis målingerne følges op med jævne mellemrum, kan udviklingen i indholdet over en årrække aflæses.

Det betyder, at politikerne vil kunne få indikationer på, om en politisk indsats for at begrænse et forureningsproblem har båret frugt.

Et eksempel er en dansk undersøgelse fra 1998, der afslørede at indholdet af bly i blodet på danskerne faldt betydeligt i takt med, at bly blev fjernet fra benzinen.

Den danske professor i toksikologi, Lisbeth E. Knudsen, Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet, er en af nøglepersonerne i det storstilede europæiske initiativ. Hun mener, at projektet markerer et paradigmeskift i arbejdet med miljø og sundhed.

»I stedet for at se på, hvad der kommer fra kilderne, måler vi, hvad der kommer ind i kroppen. Det betyder, at vi kan komme tættere på en vurdering af, hvilke stoffer, der kan give hvilke skader. Vi har grundlæggende en opfattelse af, at miljøet ikke betyder så meget for sundhedsskader. Det bygger vi på viden om de risikofaktorer, vi kender lige nu. Men generelt gælder det, at vi ikke ved særlig meget om sammenhængen. Måske betyder miljøfaktorer meget mere, end vi forestiller os i dag,« siger Lisbeth E. Knudsen.

Hun nævner den rekordstore forekomst at testikelkræft og dårlig sædkvalitet hos danske mænd som et eksempel på en sundhedsskade, der kan vise sig at være helt eller delvis miljøbetinget. Og hun mener, at et EU-program for måling af kemiske stoffer i befolkningsgrupper i medlemslandene kan kaste lys over, om der er en sammenhæng mellem forurening og skader på mænds kønsorganer.

Biomonitering, som er fagudtrykket for de målinger, EU vil have foretaget, er ikke et helt nyt fænomen inden for EU. Men hidtil har de været foretaget sporadisk og uden en overordnet plan. Samtidig har metoderne, fortolkningerne af data og de etiske standarder været vidt forskellige og derfor usammenlignelige medlemslandene imellem.

Ideen med det nye udspil fra EU er en sammenhængende plan, der bygger på ensartethed og sammenlignelighed. Og i et videre perspektiv kan der bliver tale om en egentlig overvågningsplan, altså en plan for løbende målinger i repræsentative udsnit af befolkningerne, der kan give politikerne et overblik over udviklingen og et grundlag for at skride ind med politiske midler.

Mens der er politisk opbakning bag hensigterne i planen, kommer den politiske vilje på prøve, når pengene til formålet skal findes. Det endelige regnestykke er ikke gjort op, men de analyser, der skal laves, er ikke billige.

»Alene en måling for et enkelt stof i blodet fra blot ét menneske kan løbe op i omkring 10.000 kroner. Og i dag står det ikke klart, hvordan forberedelserne, forskningen og selve planen skal finansieres,« siger Lisbeth E. Knudsen.

For så vidt angår Danmarks deltagelse peger hun på tre mulige kilder til finansiering.

»Der er afsat midler til indledende forskning under EUs syvende forskningsrammeprogram. Dertil kommer muligheden for at søge vores egne nationale forskningsråd. Og når vi kommer til selve gennemførelsen af planen, kan et dansk overvågningsprogram under f.eks. Miljøministeriet være en mulighed,« siger Lisbeth Knudsen.

I første omgang åbner EU portene for et treårigt pilotprojekt under EU-forskningsprogrammet. Udspillet ledsages af en forventning om, at de lande, der vælger at deltage i pilotprojektet selv betaler halvdelen af udgifterne.

Målet med projektet er at udvikle og teste en sammenhængende og ensartet måde at foretage biomoniteringen på. Samtidig skal projektet foreslå, hvordan data kan blive sammenlignelige og troværdige. Endelig skal deltagerne i projektet finde ud af, hvordan EU kan få mest muligt ud af penge og mandskab.

Ifølge udspillet til pilotprojekt skal deltagerne måles for visse tungmetaller i hår, urin og blod og for kotinin i urin, der er en indikator for rygning. Dertil kommer analyser for plastblødgørere, tjærestoffer, flammehæmmere, pesticider og en række nye fluorholdige stoffer.

Ifølge et notat fra Kommisionen er det en forudsætning for et vellykket pilotprojekt, at mange EU-lande deltager i det.

Når det gælder Danmark er det dog ikke begejstring for projektet, der præger et svar fra miljøminister Connie Hedegaard (K) til SFs miljøpolitiske ordfører, Steen Gade.

Hun henviser til, at spørgsmålet om Danmarks deltagelse indtil videre ligger i hænderne på en tværministeriel arbejdsgruppe. Den skal sikre, at de relevante ministerier tager stilling til dansk deltagelse.

Ifølge miljøministeren er det ikke op til hende alene at beslutte, om Danmark skal hoppe på vognen. Hun gør opmærksom på, at en række ministerier skal involveres.

Steen Gade havde spurgt, hvordan Connie Hedegaard ville sikre at dansk medvirken i Kommissionens strategi på et højt niveau, og på den baggrund finder han svaret meget defensivt.

»Svaret afspejler desværre alt for tydeligt, at miljøfaktorers betydning for sundheden er et meget underprioriteret område herhjemme. På enkelte isolerede områder som for eksempel blødgørende phthalater i legetøj har Danmark markeret sig. Men vi mangler fuldstændig en overordnet satsning på området, som for eksempel en overvågningsplan for indholdet af kemiske stoffer i blod og urin,« siger Steen Gade.

Lisbeth E. Knudsen peger på en række faglige grunde til, at Danmark i første omgang bør gå med i pilotprojektet.

»Vi har en grundlæggende opfattelse af, at vores udsættelse for kemikalier ikke har den helt store betydning for sundheden. Men vi ved det faktisk ikke. Dernæst er Danmark verdensmester i epidemiologisk forskning, fordi vi har så omfattende registre af data at lægge til grund. Endelig kan EU få meget mere ud af projektet, hvis mange bidrager til det,« siger Lisbeth Knudsen.

Mens EU kun er ved at tage hul på en plan for biomonitering af befolkningsgrupper i medlemslandene, har USA længe haft et program. Og nu har også Canada besluttet sig for et omfattende projekt.

Canadas Statistik vil teste blod og urin fra 5.000 canadiere mellem seks og 79 år for 70 metaller og kemikalier. Regeringen håber, at testningen bliver så omfattende, at den kommer til at være repræsentativ for indholdet af de 70 farlige stoffer i 97 procent af befolkningen.