Det er ikke ét fedt, hvordan vi bruger den test af fedtstoffer i blodet, der kan forudsige risiko for blodpropper, og som de fleste af os jævnligt går til lægen efter, fra vi rammer midalderen.

Lægerne har f.eks. længe undret sig over, at der ikke er en klar sammenhæng mellem forhøjet kolesterol i blodprøven og blodprop i hjernen, selv om kolesterolsænkende medicin klart sænker risikoen for at få et slagtilfælde.

Nu peger dansk forskning på, at gådens løsning ligger i triglyceriderne, som er det tal, vi sædvanligvis ignorerer i blodprøverne.

»Vi har vist, at forhøjede triglyceridværdier i modsætning til kolesterol kan bruges til at forudse, hvem der senere får en blodprop i hjernen,« siger Anette Varbo, læge på Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital.

Når kolesterolsænkende medicin alligevel sænker risikoen for slagtilfælde, er det formentlig, fordi midlerne også sænker blodets indhold af triglycerider.

»Vi kunne formentlig forebygge tusindvis af blodpropper i hjernen, hvis vi havde mere målrettet fokus på at sænke triglycerider,« siger Anette Varbo, som har gransket helbredsoplysninger for knap 14.000 danskere, der er blevet fulgt siden midten af 70erne i den store Østerbroundersøgelse af hjertesygdomme.

Triglycerider er endnu bedre til at forudsige blodprop i hjernen hos kvinder end hos mænd. Et næsten samtidigt studie af Østerbroundersøgelsen viser, at triglycerider også er bedre end kolesterol til at forudsige risiko for blodprop i hjertet hos kvinder. Kolesterol er stadig den bedste risikomarkør hos mænd.

»Den ringere effekt hos mænd kan være fordi, de drikker mere alkohol, som kan give forhøjede triglycerider,« siger professor Børge Nordestgaard, Herlev Hospital, der er en drivkraft bag udvidelsen af Østerbroundersøgelsen til flere deltagere, flere sygdomme og inddragelse af genetiske undersøgelser.

Endnu mere overraskende end kønsforskellen viser det sig, at i begge køn er det kun triglycerider, der kan sige noget om risikoen for at dø af sit hjertetilfælde. Et forhøjet kolesteroltal kan ikke forudsige en tidlig hjertedød. Og det er ikke, fordi vi hellere behandler forhøjet kolesterol end forhøjet triglycerid.

Østerbroundersøgelsen er indledt for så lang tid siden, at et fåtal har fået medicin mod deres forhøjede kolesterol, og endnu færre mod forhøjede triglycerider.

Ubehagelig behandling eller livstilsændring

Medicin til at sænke triglycerider har flere bivirkninger end kolesterolsænkende midler.

»Det er ikke alvorlige bivirkninger, men ubehagelige gener som fordøjelsesbesvær og rødme i ansigtet. Når der så samtidig ikke er det samme fokus på, hvor farligt det er, vil mange måske fravælge behandling,« siger Anette Varbo, der dog heller ikke anbefaler medicin efter første blodprøve med forhøjet triglycerid, hvis man ikke har anden sygdom.

Triglycerider kan sænkes gennem motion og sund kost, vægttab ved overvægt, begrænsning af stort alkoholforbrug og totalt rygestop. Så det er de råd, lægen vil give til både kvinder og mænd med forhøjede triglycerider. Og som man får ved normale triglyceridtal.

»Det er helt legitimt, at forskerne søger ny viden. Men ude i almen lægepraksis oplever vi det ofte som en urimelig bekymringsstorm, når der udpeges en ny risikomarkør,« siger formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern.

»Det fylder meget i sundhedsvæsenet med raske mennesker, der vil vide om de bliver syge, og med medicin mod sygdomme, der ikke er opstået endnu,« siger Henrik Dibbern, der peger på, at selv de bedste biomarkører kun har få procents sandsynlighed for at betyde noget for den enkelte patient, mens de store risikofaktorer ligger i overvægt, rygning og motion, som man selv kan »måle« derhjemme.

»Det er sniksnak, at man dør af bekymring. Det er meget svært at ændre sin livsstil, og alle undersøgelser viser, at det er motiverende at vide, at man har en forhøjet risiko, selv om den i sig selv er beskeden,« siger professor Gorm Jensen, forskningschef i Hjerteforeningen.