Blackberry holder vejret i USA

Den nye, roste topmodel, Blackberry Z10, havde premiere fredag. Modtagelsen ser indtil videre ud til at være lunken, men den er afgørende for, om Blackberry overlever.

A new Blackberry Z10 smartphone is displayed at a store in New York, March 22, 2013. Nearly two months after its formal unveiling, BlackBerry's new Z10 smartphone finally went on sale in the hyper-competitive U.S. market on Friday, where its performance may well decide whether BlackBerry can reestablish itself as an industry leader REUTERS/Brendan McDermid (UNITED STATES - Tags: BUSINESS TELECOMS) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alle venter på tallene. De bliver nemlig afgørende for, om det også fremover vil være muligt at købe telefoner med navnet Blackberry printet ind.

Den canadiske mobilproducent, som tidligere hed Research in Motion (RIM), lancerede fredag sin nye topmodel Blackberry Z10 i USA, som konkurrerer med Kina om at være verdens største mobilmarked. Z10s succes afgør, om Blackberry kan leve videre eller må melde sig på mobiltelefonernes kirkegård.

Behersket interesse

De første meldinger fra USA lyder på en behersket interesse for den nye telefon, og Blackberrys aktiekurs faldt da også med otte procent fredag.

Z10-telefonen blev afsløret for to måneder siden.

Det var RIM, der i 1999 skabte markedet for smartphonetelefoner ved at sælge den første mobiltelefon, som kombinerede det at kunne ringe med en pålidelig elektronisk posttjeneste for virksomheder. Dermed befæstede RIM/Blackberry sit ry som forretningsverdenens foretrukne mobiltelefon, fordi alt kørte på RIMs eget, sikrede net.

Men så kom Apple og siden Google på banen, og dermed forsvandt alle pengene til andre og mere indbydende mobiltelefoner. I dag er 70 procent af samtlige solgte smartphonetelefoner på verdensplan med Googles styresystem Android, mens Apples markedsandel ifølge analysehuset IDC ligger på 19 procent. Blackberry lå i fjerde kvartal 2012 på 3,2 procent af verdensmarkedet - et fald fra 8,1 procent for et år siden.

Flotte anmeldelser

På de første ni måneder af Blackberrys finansår er salget styrtdykket med 40 procent sammenlignet med året før, og derfor skal den nye Blackberry 10-serie med det ligeledes nye BB10-styresystem trække Blackberry op ved hårrødderne og sikre selskabets fremtid.

De foreløbige salgstal fra Blackberry tegner lovende. Den nye serie sælges nu i omkring 20 lande verden over og fra i fredags altså også i USA, og ifølge Blackberry har brugerne adgang til omkring 100.000 apps/småprogrammer til telefonerne.

Blackberry Z10 har fået flotte anmeldelser. Som den første Blackberry-telefon har Z10 nu både digitalkamera og kan optage film i erkendelse af, at man ikke længere skelner mellem en privattelefon og en arbejdstelefon.

Den tredje mulighed

Det bliver Blackberrys store udfordring: At holde det tempo, som konkurrenterne lægger for dagen med konstant at udvikle nye funktioner og forsøge at overbevise brugerne om, at de faktisk har brug for disse ekstra funktioner, der indimellem kan synes temmelig fortænkte.

Og så kommer der hele tiden nye konkurrerende produkter til. Samsungs nye topmodel, Galaxy S IV, kommer således til salg i slutningen af april, hvor Blackberry håber at kunne vinde kunder forinden.

Blackberry går - som finske Nokia - efter at blive den tredje mulighed efter Android og Apples iOS-styresystem.

Og Blackberry har på verdensplan omkring 79 millioner kunder, som de håber at få til at skifte til den nyeste model.