Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
På Hawaiis højeste punkt, på toppen af den inaktive og snedækkede vulkan Mauna Kea, fangede et teleskop 18. januar et sjældent syn.
Det gjorde en opmærksom stjernekigger, der holdt øje med kameraets livestream på YouTube, også.
I mellemtiden arbejdede Ichi Tanaka, der er forsker på observatoriet, på nogle andre ting, da han pludselig modtog et skærmbillede af det mystiske fænomen på himlen.
»Jeg tabte kæben, da jeg så det,« siger han til britiske The Guardian.
Teleskopet, der er styret af Japans nationale astronomiske observatorium, viste en hvid og blå kugle, der spredte sig og formede en spiral, mens den bevægede sig på nattehimlen. Derefter blev den langsomt mere utydelig og forsvandt.
Men Ichi Tanaka havde set noget lignende før. Det var bare større og mere utydeligt.
I april sidste år affyrede SpaceX, den kontroversielle mangemilliardær Elon Musks rumfartsselskab, en raket, hvor det samme skete.
Fænomenet i januar kunne derfor skyldes affyringen af en SpaceX-raket i Florida, der fandt sted samme dag, mener Ichi Tanaka.
Formålet med affyringen var at fragte en GPS-satellit ud i rummet på vegne af det amerikanske militær.
Ifølge mediet LiveScience er der tale om frossen raketbrændsel, der udskilles, når den sidste del af raketten har sat satellitten i kredsløb. Når satellitten er i kredsløb bliver den resterende brændsel udskilt, mens dele af raketten begynder at snurre rundt.
Det, man ser, er altså angiveligt frosne krystaller fra raketbrændsel, der bliver lyst op af solens stråler.