»Billedet får det til at føles som om, du selv er deroppe«

Det hidtil skarpeste foto af dværgplaneten Pluto afslører isbjerge på op til 3.300 meter.

Der er vidtstrakte sletter, gletsjere og en lavtliggende dis i den tynde og svagt oplyste atmosfære over dværgplaneten Pluto. Foto: NASA Fold sammen
Læs mere

Det kunne næsten ligne et bjergtagende panoramafoto af det vældige iskontinent Antarktis en tidlig vintermorgen. Et Terra Antarctis Incognita.

Men vi er 4,5 milliarder kilometer borte – helt ude i den fjerneste ende af solsystemet over dværgplaneten Pluto, der ligger på kanten af det isholdige Kuiperbælte.

Det enestående foto blev efter adskillige timers overførsel gennem tid og rum modtaget på Jorden fra NASAs rumsonde New Horizons, der passerede Pluto i en afstand af bare 12.500 km 14. juli i år.

Billedet er taget få minutter efter den nærmeste passage og har ligget i rumsondens harddisk siden – i kø for at blive transmitteret ned til planetforskere, der straks blev ellevilde ved synet. For det er det hidtil mest detaljerede billede af det dybfrosne og blege himmellegeme, der er lidt mindre end Jordens måne.

Billedet afslører blandt andet det, som NASA-forskerere betegner som »majestætiske« tinder af bjerge af is med en højde på op til 3.300 meter. Men der er også vidtstrakte sletter, gletsjere og en lavtliggende dis at øjne i den tynde og svagt soloplyste atmosfære over dværgplaneten.

To af »isbjergene« har allerede fået navne, Norgay Montes og Hillary Montes, opkaldt efter verdens to første mennesker på toppen af Mount Everest, Tenzing Norgay og Edmund Hillary.

»Billedet får det at føles som om, du selv er deroppe – på Pluto skuende ud over landskabet. Men billedet er også et videnskabeligt eldorado, der afslører nye detaljer om Plutos bjerge, gletsjere og sletter,« siger New Horizons-missionens chefforsker, Alan Stern.

Blandt andet afslører optagelsen i sammenligning med en række af de tidligere offentliggjorte billeder, at Pluto er levende i den forstand, at der konstant må være en hydrologisk cyklus i gang deroppe. Men der er næppe tale om almindelig vand. Store dele af kredsløbet må i stedet involvere såkaldt blød og eksotisk is af eksempelvis kvælstof snarere end vand.

Endvidere giver den visuelt betagende dis over himmellegemet indikationer i retning af, at vejret skifter fra dag til dag på Pluto.

På grund af den formidable afstand og en meget lav dataoverførselshastighed vil der gå over et år, før alle optagelser og analyser fra Pluto og dens måner vil være i jordisk hus.