Big Bang-maskinen er klar til videnskabshistorie

Efter en mindre teknisk fejl her til formiddag ventes forskerne ved CERN snart at sætte næsten fuldt blus på verdens største fysikeksperiment.

Large Hadron Collider er videnskab på stor skala - Kæmpeindretningen her er såmænd bare  en magnet. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARTIAL TREZZINI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For alverdens fysikere kan dagen i dag meget vel gå hen og blive historisk.

For første gang ventes teknikere nemlig at sætte næsten fuldt blus under verdens hidtil største fysikeksperiment - den 27 kilometer lange Big Bang-maskine, Large Hadron Collider (LHC), der ligger i en supernedkølet cirkulær tunnel i grænselandet mellem Schweiz og Frankrig.

Opstarten til et energiniveau på rekordkraftige 7 Terra elektron Volt (TeV) var programsat til her til formiddag, men en falsk alarmmelding om en mulig overophedning fik teknikerne til at slukke midlertidigt for systemet. Nu forventes de første partikelsammenstød at finde sted i det underjordiske rør først på eftermiddagen.

Læs også: Big Bang-maskinen klar til sejt træk

- Der bliver tale om en milepæl i videnskabshistorien. Eksperimenterne vil gøre det muligt at undersøge verden på en mindre skala end nogensinde før, siger John Renner Hansen, leder af Niels Bohr Institutet, som spiller en ret central rolle for det kæmpemæssige fysikforsøg på atmomforskningscenteret CERN ved Geneve.

Hvis det i løbet af i dag lykkes at skyde atomkerner af sted i hver sin retning i acceleratorrøret ved et energiniveau på 7 TeV, er det forventningen, at den elektricitets-tørstige kæmpemaskine vil kunne køre næsten kontinuerligt allerede om en uges tid og derefter stort set hele 2010 ud.

Læs også: Partikelsmasker
sætter verdensrekord

LHCs energiforbrug under drift svarer til et hangarskib eller en jumbojet i fuld fart. 

Går det som forventet, vil LHC på daglig basis generere millioner af partikelsammenstød ved lysets hastighed, hvilket vil skabe uanede datamængder, som efterfølgende skal finbehandles af tusindvis af computere, bl.a. på Niels Bohr Institutet, i håb om at afsløre en lang række hemmeligheder om universet historie og beskaffenhed.

Læs også: Nedtælling til Big Bang 2.0

Især fæstes der lid til, at partikelsammenstødene vil afsløre den sagnomspundne Higgs-partikel, der vil kun forklare, hvorfor næsten alle partikler har en masse.

Men der er også håb om, at man i kraft af de voldsomme minisammenstød på et rekordhøjt energiniveau vil finde tegn på det mærkværdige mørke stof, som kan forklare, hvorfor galakser - altså store stjerneansamlinger som Mælkevejen -  forbliver samlede og ikke slynges ud i intetheden.

Det er forventningen, at LHC - bortset fra en mindre vinterpause - vil kunne køre næsten kontinuerligt ved 7 TeV frem til slutningen af næste år. Derefter lukkes eksperimenterne ned i godt et års tid for at udføre et omfattende servicetjek, hvorefter man formentlig i foråret 2013 vil genstarte maskinen, men denne gang med en topydelse på hele 14 TeV.

Du kan følge med i dagens begivenheder via CERNs web-tv her.