Bedre bredbåndsdækning bliver en kommunal kamp

Kommunerne får en stor del af ansvaret for Danmarks digitale infrastruktur i regeringens nye bredbåndsudspil. »Man lader de svage kommuner i stikken,« advarer KL.

Det er ikke alle steder, det kan betale sig at rulle bredbånd ud. Heller ikke efter regeringens bredbåndsudspil. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen

Regeringen har skudt sit længe ventede udspil om bedre bredbånd af sted. En vigtig del af udspillet er, at kommunerne får mulighed for at føre en mere aktiv politik over for internetudbydere.

Det vil sige, at når internettet i børnehaver, på rådhuset eller biblioteket skal i udbud, kan kommunen stille krav til udbyderen om bred dækning til borgere i kommunen.

Men internetudbyderne er i deres gode ret til at takke nej, og en række kommuner vil ikke have råd til at indgå aftaler, der er lukrative nok til, at udbyderne gider dække hele kommunen, mener Michael Jensen fra Center for Netværksplanlægning ved Aalborg Universitet.

»Der er dele af landdistrikterne, der ikke har købekraften til, at det her kommer til at betyde noget,« siger han.

Hos Kommunernes Landsforening tror man ikke, at markedskræfterne kan bringe bredbåndsdækningen i mål. I stedet havde man gerne set, at udspillet havde indeholdt direkte støtte til de udsatte yderområder.

»Markedet sikrer ikke dér, hvor der er langt mellem husene. Hvis der ikke var en lov, der sagde, at alle huse skal forsynes med elektricitet, ville alle huse heller ikke være det,« siger Martin Damm, formand for teknik- og miljøudvalget i KL og borgmester i Kalundborg Kommune.

Rammer skævt

Regeringens mål er, at alle i Danmark skal have adgang til 100 megebit pr. sekund-download og 30 megabit pr. sekund-upload i 2020. Og for at nå det mål skal »kommunernes rolle styrkes«, lød meldingen fra erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) onsdag.

Og hos KL er man positive over, at den digitale infrastruktur sættes på dagsordenen, og at den gråzone, kommunerne tidligere opererede i, når de stillede krav til udbyderne, nu er væk. Men man advarer mod at lægge for meget af byrden på de kommunale skuldre.

»Det her rammer skævt i Danmark. Når man spiller bolden over på kommunerne, lander den dér, hvor folk har det svært i forvejen,« siger Martin Damm.

Hvis det hænger nogenlunde sammen

Til konferencen Tele2013, der blev afholdt onsdag, var stemningen fra udbyderne ellers positiv omkring kommunernes styrkede rolle i bredbåndsudrulningen.

»Vi synes, det er super positivt, at man giver kommunerne nogle redskaber i hånden til at skubbe på med bredbåndsudviklingen,« siger Mikael Bomholdt, politisk konsulent hos Dansk Energi, som står for størstedelen af fibernettet.

Han siger, at energiselskaberne med glæde vil samarbejde endnu mere med kommunerne. Hvis det altså »hænger nogenlunde sammen« økonomisk.

»Men man må bare erkende, at der er nogle områder af Danmark, hvor ingen når ud. Derfor må man finde andre initiativer for de yderområder, der bliver svigtet af markedet,« siger Mikael Bomholdt.

På den kommunale dagsorden

En undersøgelse, som Userneeds har foretaget for Dansk Energi, viser, at næsten 60 procent af befolkningen ønsker, at deres kommune udarbejder en strategi for at fremme udbredelsen af hurtigt bredbånd.

Samtidig ønsker næsten 40 procent, at bredbånd skal på dagsordenen til kommunalvalget, som afholdes i november.

Men nogle kommuner får altså mere end svært ved at udnytte den frihed, de har fået med udspillet. Michael Jensen foreslår, at kommunerne skal være i stand til at optage billige lån for at kunne udnytte muligheden.

Kommunerne kan i forvejen låne penge til udvikling af anden infrastruktur, veje, vand, kloakering og lignende. Hvis man også placerede bredbånd under den hat, ville udspillet have større effekt, mener Michael Jensen.

En anden del af udspillet er, at kommunerne får mulighed for at tilbyde billigere leje af grunde til telemaster og bygninger for at øge incitamentet til at udvikle det mobile bredbånd.

Dermed bliver der pillet ved den såkaldte kommunalfuldmagt, som ellers forpligter kommunerne til at sælge og udleje til markedspris. Men her er det igen kommunen, der må til lommerne, siger Martin Damm.

»Det kan måske hjælpe et par steder, men det er ikke en overordnet løsning, fordi de fleste master alligevel står på privat grund,« siger Martin Damm.

Hvorfor Bornholm?

Regeringen har med deres udspil holdt fast i idéen om, at det skal være markedskræfterne, der ruller bredbånd ud til alle afkroge af landet. Bortset fra på Bornholm.

Som en del af den store vækstpakke, der blev præsenteret i februar, blev der nemlig afsat 60 mio. kroner til »bedre dækning af højhastighedsbredbånd« på solskinsøen. Og det vækker undren hos Michael Jensen.

»Vi er mange, der stiller os selv spørgsmålet: »Hvorfor lige Bornholm?«,« siger han.

Selv om der ikke foreligger svar på, hvordan millionerne skal bruges, mener han, man med sikkerhed kan sige, at det trodser den markedsbaserede tilgang.

»De vil gerne være en grøn testø, de udgør lige præcis én procent af den samlede befolkning og har gjort rigtig meget her. Det har vi lyttet til og sat 60 millioner af,« sagde ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S),  til P4 Bornholm om beslutningen.