Bæverly

I tusind år var den væk, men nu er den tilbage i topform. Bæveren trives i danske vandløb. På få år har den formeret sig flittigt og bredt sig geografisk. Men dens færden kan også blive for vild.

Bæveren har fået et overbevisende comeback til den danske natur. De 18, som blev sat ud i 1999 har formeret sig flittigt. I dag er der over fire gange så mange bævere i de nordvestjyske vandløb. Foto: David Westphalen/Painet Inc./Illinois Department of Natural Resources Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På en søskrænt få kilometer syd for Lemvig er der udsigt til naturhistorie.

Den, der sætter sig til rette ved solnedgang eller, når solen står op, kan blive vidne til en usædvanlig genkomst i den danske natur. Bæveren, der har været fraværende i tusind år, er tilbage.

Og Europas største gnaver opfører sig allerede hjemmevant. Vandløbenes bygmester er ved at genopbygge en tilværelse i vandets veje med en hastighed, som de færreste havde forestillet sig, da de første eksemplarer af arten blev sat ud i den danske natur for syv år siden.

I 1999 satte Skov- og Naturstyrelsen 18 tyskere ud i Flynder å, der gennemskærer Klosterhede plantage ved Lemvig. De tyske bævere fra floden Elben var tæt beslægtet med de bævere, der tidligere har været i Danmark. Der var tale om et eksperiment, for ingen kunne med sikkerhed sige, om bæverne ville føle sig hjemme endsige ville være velkomne.

Modstanden var da også til at få øje på. Lodsejere klagede over, at bævernes dæmningsbyggerier skabte oversvømmede jordlodder og sportsfiskerne rasede over forringede livsbetingelser for vandløbenes fiskeliv. Og mens bæverpapirerne skiftede bunker i amtet, hos Naturklagenævnet og i landsretten, gnavede pelsdyrene sig frem til stadig mere omsiggribende territoriale krav i det vestjyske. Hverken nævnet eller retten stoppede bæverens fremfærd. Klagerne tabte. Bæveren vandt, og nu har den permanet opholdstilladelse i vores vandmiljø.

Det ved bæveren næppe noget om. Men den formerer sig og breder sig, som om den er klar over, at der definitivt er givet grønt lys for det rødlige pelsdyr. Skov- og naturstyrelsen kan konstatere, at antallet af bævere i landet i hvert fald er firedoblet. Med hjælp fra 50 frivillige har styrelsen været på bævertælling og fundet, at der kan være op imod 100 af vandløbenes svømmende indbyggere. Alene sidste år fik bæverne 15 nye unger, hvilket er rekord.

Samtidig har dyret demonstreret sin uvilje til at nøjes med den relativt upåagtede Flynder å. Verden er meget større, og bæverne er svømmet mod vest til Nissum fjord, hvorfra de har fundet vej op i Storeå, der er Danmarks tredjestørste efter Gudenåen og Skjern å.

Skovrider Thomas Borup Svendsen, Klosterhede Skovdistrikt siger, at bæveren - udover at være en naturgevinst i sig selv - også har banet vejen for en mere mangfoldig natur i dens område i det hele taget.

»Vi har gode erfaringer med genindførelsen af bæveren. Ved blandt andet at bygge dæmninger og huler er den med til at ændre naturen til fordel for fugle, flagermus, padder, insekter og et mere varieret planteliv,« siger Thomas Borup Svendsen.

Når bæveren rydder pilekrat, får de lyskrævende planter en chance for at komme frem. Samtidig er de små søer, der dannes bagved dæmningerne gode levesteder for padder, insekter og fugle. Når der ikke er mere føde i et område, fortrækker bæveren og efterlader en såkaldt bævereng, hvor nye plantesamfund vil indfinde sig. Men selvom bæveren således er med til at berige naturen, er den ind imellem alt andet end en berigelse for jordbesiddere med lodder ned til åen.

»De dæmninger, bæveren bygger, kan få vandet til at løber over vandløbenes bredder og give lokale oversvømmelser. I de tilfælde må vi ud og ødelægge dæmningerne eller lægge rør igennem dem, så vi får sænket vandstanden,« siger Thomas Borup Svendsen.

Godt nok har bæverprojektet været en succes for naturværdierne. Men dyret skal nu ikke føre sig for meget frem. Der er grænser for menneskets gæstfrihed, og den går der, hvor bæveren ødelægger de materielle værdier.

Bæveren får ikke lov at udfolde sig helt vildt. Mennesket regulerer dens færden. Bæverens gøren og laden forvaltes med forvaltningsplan, der skal revideres efter ti år. Planen beskriver, hvordan myndighederne skal forholde sig til skader på bl.a. afgrøder og værdifulde træer.

I yderste konsekvens kan det komme på tale at holde den helt væk fra områder, hvor den gør mere skade end gavn.